Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler
Destiny

Stemningsbilleder fra Destiny: PvP

Magnus slutter sin dagbogsserie fra Destiny-alphaen af med et kig på spillets PvP-muligheder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her!

* Skal udfyldes

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Her på Gamereactor har vi haft heftigt gang i Destiny Alphaen, og har nydt både de vidunderlige detaljerede miljøer som Old Russia, og de tusindvis af tilpasselige våben. Vi har lavet de dungeon-inspirerede Strike-missioner, og har socialiseret i The Tower, men Destiny er langt mere end bare kooperative skyderier. På sand MMO-vis er der skam også en PvP-suite, der lader spillere skyde løs på hinanden i en lang række modes, der foregår på alle mulige forskellige locations i solsystemet.

The Crucible er navnet, og du kan altid snuppe en runde eller to fra dit rumskib, hvis venligheden i Destinys univers er ved at blive en smule kvalm. Der vil, når spillet lander i butikkerne d. 9 september, være en lang række modes at vælge imellem, men i Alphaen var der kun Control, som ikke skulle være så fremmed for vante multiplayer-folk. På banen er der placeret tre flag, som hver repræsenterer et kontrol-punkt. Ved at kontrollere disse, dræner man fjendens ressourcer, og højner holdets chancer for at vinde. Control-mode kunne spilles på to baner, nemlig Rusted Lands, der ligger i en jord-zone der hedder Easteren Flood Zone, og den mere interessante First Light, der foregår på en forladt månebase.

Destiny

Al det grej, du har indsamlet og opgraderet, kan tages med i The Crucible, men der er dog specielle PvP-orienterede våben, som du kan købe med de point du får i løbet af kampene.

Begge maps kombinerer forskellige tiltag fra andre multiplayer-skydespil, som Battlefield og specielt Halo, til at skabe en stærk PvP-oplevelse. First Light er et relativt åbent map, med tonsvis af køretøjer. Samtidig er der et stort fokus på vertikalitet, siden den lave tyngdekraft giver en evnen til at hoppe op på de høje bygninger og få en god udkigsposition. Rusted Lands er derimod tæt og klaustrofobisk, og minder i høj grad om et traditionelt Call of Duty multiplayer-map.

Samlet set er Destiny noget af en unik oplevelse, men PvP-suiten vil ikke forekomme specielt fremmed for dem, der er vant til at skyde løs online. Dette betyder dog ikke at PvP i Destiny ikke er en forbandet finpudset og integreret del af oplevelsen, og The Crucible er faktisk en af de mere underholdende og alsidige aspekter af Destiny Alphaen.

Destiny

Mit rumskib bryder lydmuren med et brag, og jeg hvirvler ud af jordens atmosfære. Månen står klart og skinner ud i verdensrummet, men mit ærinde på dens golde overflade er langt fra fredeligt. Dead Orbit, et stort intergalaktisk firma, ønsker at ekspandere menneskets rækkevidde udover den sidste by på jorden, men andre firmaer har lignende ambitioner. Der har derfor løbende været slag tæt på en af de nu forladte månebaser, og i dag skal vi forsøge at tage månen for Dead Orbit, en gang for alle. Mit rumskib kaster mig af på den øde overflade, og jeg kigger mig forvirret rundt. Pludselig lander der fem andre rundt omkring mig, og en af dem knuger et Dead Orbit flag tæt ind til sig.

Efter en kort strategisk planlægning beslutter vi os for at storme kontrolpunkt A, og derefter gå venstre om basen og falde fjenden i ryggen. Vi traver gennem månestøvet, og jeg hører pludselig en mekanisk lyd fra venstre side. "TANK!" er der en der råber, og jeg hopper instinktivt op på en lille høj, og kan se tre fjender i hver deres køretøj komme lige imod os. Med et strategisk skud får jeg gjort bugt med den ene fjende, men de to andre har kørt resten af holdet tilbage i en defensiv position. En af mine holdkammerater spotter antiluftskyts, spæner så hurtigt han kan derhen, og får med nød og næppe rettet den gigantiske kanon mod de to køretøjer. En stor eksplosion runger gennem luften og sender et dødeligt signal til det modsatte hold. Vi stormer ind af bygningen ved kontrolpunkt A, og jeg får hurtigt kastet en kniv i struben på en fjendtlig titan.

Destiny

Med kontrolpunkt A under vores kontrol, hopper vi alle seks på nogle hurtige hoverbikes, og glider let rundt om fjendens front. Vi står af lidt uden for kontrolpunkt C, og jeg finder en lille forhøjning og lægger an med min sniper rifle. Resten af gruppen lokker fjenderne ud i det åbne, og med et par hurtige og præcise skud kontrollerer vi også punkt C.

Med denne lille sejr er vi blevet kække. Med gigantisk selvtillid stormer vi banens midterste punkt, og skyder ellers på alt hvad der bevæger sig. Vi braser ind ad døren til bygning B, men opdager hurtigt og til vores store overraskelse, at der ikke er nogen. Vi påbegynder en overtagelsesprocedure, men vi har været ubetænksomme. Over os tårner alle seks fjendtlige soldater på en række små afsatser. De har udkigspunktet og overraskelsesmomentet, og vi har intet andet end vores kække selvtillid. Jeg kan se den fjendtlige Warlock springe ud og klargøre hans gigantiske magiske kuglelyn. Med ét er hele vores hold udslettet, og med knækket stolthed gør vi retræte til The Tower.

Destiny

Nu har vi givet jer et detaljeret kig Destiny-alphaen. Men de flotte miljøer, de fede våben og den spændende PvP-suite er stadig kun en ydmyg krasen i overfladen. Den 17. Juli begynder Destiny-betaen på PlayStation 4, og I kan stole på, at vi leverer en masse indtryk, når tiden kommer.

Relaterede tekster

Destiny: The Taken KingScore

Destiny: The Taken King

ANMELDELSE. Skrevet af Mike Holmes

Det er et år siden at Destiny udkom, og nu tilbyder The Taken King et kæmpe skud nødvendigt indhold.



Indlæser mere indhold