Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
artikler

Gamereactor GOTY: Årets spil

Vi er nu parate med den sidste kategori i vores GOTY-serie. Den står naturligvis på årets bedste spil

Kategorien med årets spil handler ikke nødvendigvis kun om at have gjort sig bemærket i sin genre eller ved at være et mesterværk af et spil. Det kan i lige så høj grad handle om at tilføje nyt til spillenes verden eller give os den der udefinebare oplevelse af, at tingene kører som smurt. At vi har lyst til mere, eller at vi smiler oftere end ikke, mens vi tænker "Nåh ja, sådan kan man også gøre det".

Det handler om en uovertruffen spiloplevelse. Til tider en af dem, der forbedrer og finpudser og giver mere af det samme, og andre gange den slags, der formår at overraske ved nytænkning. Det handler om at være et lysende eksempel på, hvordan det også kan gøres, og hvordan vi samtidig kan underholdes og få en fantastisk spiloplevelse.

Som tidligere nævnt er genudgivelser ikke med i denne kategori.

Velkommen til årets spil 2014.

(10) Titanfall
Det kan godt være, at vi her på redaktionen oftest vender tilbage til Call of Duty: Advanced Warfare, når der skal skydes løs, men det ændrer ikke på, at vi med Titanfall oplevede en følelse af fornyelse og kaos, som vi havde savnet i genren i årevis. Fakta er dog også, at vi kun har ti pladser på listen, og da snakken faldt på hvorvidt vi syntes, at vi fik noget nyt, røg både CoD og Super Smash Bros i en ret heftig kamp om pladsen. Vi har nu engang kun plads til ti spil på listen. Titanfall var ligesom de to førnævnte et forbandet godt multiplayer-skydespil, der for mange af os fik det til at gippe på en måde, som vi ikke have set siden introduktionen af Modern Warfare eller for den sags skyld tilbage til dengang Goldeneye var nyt. Der var et eller andet magisk over Respawns skyderier. Og det var ikke bare de gigantiske mechs. Denne hører for os derfor til blandt årets bedste spiloplevelser.

(9) Civilization: Beyond Earth
Beyond Earth byggede på samme spilmotor som forgængeren Civilization V, og det var også let ved første øjekast at drage konklusionen, at det bare var et reskin af forgængeren. Men det stod snart klart for os, at det ville være en fejl blot at affeje det som mere af det samme. Vi fik interessante fortællinger knyttet til de enkelte bygninger, vi fik en masse personlige præg sat på historien, og vi fik en god bunke nye mekanikker at lege med. Men vigtigst af alt, så fik vi en strategisk turbaseret spilperle, som konstant hev os tilbage til PC'en for endnu en tur.

(8) South Park: The Stick of Truth
Fra første øjeblik tog The Stick of Truth pis på de gængse rollespils-konkurrenter på markedet med klasser som kriger, tyv, magiker og jøde, magi der bestod af prutter, trævåben, fjollede kostumer og meget mere. Det var typisk plat humor i den gængse South Park-stil. Men bag det fjollede, useriøse, banale og parodiske ydre gemte sig et system, der både var sjovt og fungerede godt. Nøjagtigt som serien. Vi følte os kastet tilbage til den slags spiloplevelser, som Final Fantasy stod for i gamle dage, og vi elskede de mange udfordringer og groteske øjeblikke. Vi er taknemmelige for, at Ubisoft tog over på dette projekt og sikrede, at vi fik Obsidians godbid at se.

(7) Bayonetta 2
Bayonetta 2 så helt igennem fantastisk ud, det var samtidig en Wii U-udgivelse, der cementerede sig blandt formatets flotteste overhovedet. Det var rendyrket action, det var vanvittige angreb, men vigtigst af alt, så var det godt gameplay og spilleglæde i en funklende ny indpakning. Om vi spillede singleplayer- eller online, så var resultatet det samme: Efter endt spilsession følte vi os udmattede i en sådan grad, at vi undrede os over, hvordan Platinum Games kunne holde tempoet oppe, uden at det blev for meget. Bayonetta 2 hører bestemt til blandt årets bedste udgivelser.

(6) Mario Kart 8
Det samme er tilfældet for endnu en Wii U-titel. Der var meget få spiloplevelser i år, som vi havde det lige så sjovt med her på redaktionen som Mario Kart 8. WiiU'en havde desperat brug for spillet inden det udkom, men efter nogle solide udgivelser kom WiiU'en på rette fod, og det er fuldt fortjent. Vi racer stadig løs på Gamereactor og nyder de kreative baner, den sjove brug af antigravitation og den vidunderlige farverige grafik. Du kan nok genkende dele af denne tekst fra vores GOTY-del med sociale spil, og det er der ikke noget at sige til. Mario Kart 8 er fantastisk som solospil men hamrende underholdende med venner ved ens side. En sand lille perle til Nintendos Wii U.

(5) Dark Souls II
Souls-serien har i den grad fundet fodfæste som yndling blandt mange gamere. Den fantastiske gameplay-formular, hvor det at dø ikke nødvendigvis er et nederlag men en læringsoplevelse, og hvor man konstant må overveje risici kontra belønning for at kaste sig ud i en større udfordring, fangede mange, inklusive os selv. De forbedrede multiplayer-komponenter gjorde spillet lige det bedre, og vi måtte tage os selv i stadig at fyre op for den gode gamle PS3 længe efter udgivelsen af PlayStation 4.

(4) Alien: Isolation
Efter den massive fiasko, som Aliens: Colonial Marines var, havde de fleste Alien-fans efterhånden opgivet ethvert håb om at få et spil, der kunne gøre serien ære. Men Alien: Isolation lurede i horisonten, og jo tættere vi kom på udgivelsen, desto lettere var det at se at Creative Assembly havde fat i den lange ende. Én alien, tonstung stemning og en respekt for kildematerialet. Retro-futuristiske omgivelser og designbeslutninger fik os til at tro, at vi var tilbage til sluthalvfjerdsernes storfilm. At spillets hovedfjende ikke dukkede op før timer inde i spillet viste også en modig designbeslutning: Væk med nutidens fokus på tjubang fra første øjeblik og tilbage til de dyder, der har været med til at sikre os gys gennem tiden. Alien: Isolation besidder alle de vigtigste egenskaber for et godt gyserspil, og samtidig er det et godt spil udenfor genren. Denne hører til blandt årets spil.

(3) Far Cry 4
Med en udgivelse der fandt sted midt i en storm af kritik mod Ubisoft, var det en positiv overraskelse at finde et solidt, gennemtænkt og ikke mindst velfungerende FPS-spil i Far Cry 4. Den flotte grafik gjorde spilverdenen levende og troværdig, og den enorme mængde af mulige aktiviteter i det kæmpe spilområde gav spillet en imponerende levetid. Tilføjelsen af sjov co-op og en interessant kompetitiv multiplayer cementerede for mange, at dette var et af årets must have-spil, og vi kunne ikke være mere enige. Far Cry 4 var en efterfølger som betagede os med smukke landskaber, ren spilleglæde og sjove udfordringer. Den hører med blandt toppen af årets spil.

(2) Dragon Age: Inquisition
Vi var spændte på denne. Dragon Age-serien har haft en noget turbulent fortid med store forskelle mellem konsol- og pc-versioner, og en to'er der skuffede en del fans. Dette skulle Inquisition rette op på, og det må siges, at det gjorde det. Vi blev budt på både politiske intriger, en god kombination af aktiv og passiv kamp, store områder, og valg, der virkelig havde en effekt på omverdenen. Det var en fornøjelse at spille, og der var meget at komme efter for selv de mest erfarne rollespilsentusiaster. Et godt gameplay er ikke meget værd uden interessante omgivelser, og det havde Inquisition ligeledes masser af, og så føltes det næsten som et open world-spil. Dragon Age: Inquistion hev flere timer ud af vores kalender end mange andre spil i genren, endda bare med den omfattende figurskaber. Vi ser frem til at bruge meget mere tid på Biowares fantastiske rollespil i 2015. I 2014 er valget dog let, dette er årets rollespil og fortjener en solid andenplads blandt årets spil.

(1) MiddleEarth: Shadow of Mordor
Det nyeste actionspil fra Monolith havde tydeligt ladet sig inspirere af genrens giganter, og der var også tider, hvor dele føltes planket direkte fra Assassin's Creed- og Batman-serierne. Det var let at afskrive spillet på forhånd som endnu en sandkasse-klon. Men hvor hverken Batman eller AC-serien imponerede synderligt med de nyeste udspil, så leverede Monolith Software en licenstitel, som ikke alene føltes som det bedste Lord of the Rings-spil nogensinde, men som også bragte så mange nye design-beslutninger og mekanikker til bordet, at vi kun kunne glædes.

Det dynamiske kampsystem føltes tilfredsstillende at bruge, og introerne til de sværeste fjender gled sømløst sammen med selve gameplayet. Den del alene elskede vi. Shadow of Mordor leverede dog også et af de første tutorials, vi længe har oplevet, som var gribende og sjov at spille. Uden af falde i de typiske fælder for en sådan.

Det bedste ved modstanderne var dog, at de genereredes tilfældigt af et system, som Monolith kalder Nemesis. Systemet sikrede, at hver ny tur gennem spillet føltes frisk, og at vi pludselig frygtede for vores modstandere i langt højere grad end sædvanligt i den slags spil.

Læg dertil god grafik, en stemningsfuld lydside samt en fin historie med fremragende præstationer fra den allestedværende Troy Baker, og så har man en vinder. Dette er spillet, som hele redaktionen kan blive enige om, var noget ganske specielt i 2014. Det overraskede, det tryllebandt, og det leverede en spiloplevelse, som vi sent glemmer. Derfor er det årets spil 2014 på Gamereactor.