Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
artikler
The Legend of Zelda: Breath of the Wild

Debat: Gider vi overhovedet Zelda som tv-serie?

Rygterne har svirret om en tv-serie baseret på Zelda i den sidste måneds tid, men er det overhovedet en god idé?

Skip

I debat-artiklerne giver vi vores mere personlige mening og tanker om spilbranchen. Du kan læse mange flere i Gamereactor #150.

Vi har set det med blandt andet House of Cards og Game of Thrones: Eksklusive tv-serier er vejen frem, hvis de enkelte streaming-udbydere af film skal kunne kæmpe om kundernes gunst. Netflix har - efter denne redaktørs mening ganske velfortjent - haft enorm succes med netop House of Cards.

Den amerikanske udgave af den engelske tv-serie har trukket en enorm mængde abonnenter til Netflix, og med tredje sæson af Frank Underwoods eskapader, ser det ikke ud til at ændres.

Derfor er det naturligt, at Netflix søger endnu flere måder at servere eksklusivt indhold på. Ifølge The Wall Street Journal var næste skud på stammen således en tv-serie baseret på Nintendos kendte actionrollespil, The Legend of Zelda. The Legend of Zelda skulle dog ifølge The Wall Street Journal ikke genopstå som en amineret film med Link i hovedrollen, men som en tv-serie med ægte skuespillere fremfor de tegnede af slagsen.

Vi så ganske vist en animeret tv-serie baseret på Nintendos kendte eventyrserie tilbage i 1989, men denne gang skulle vi altså have rigtige skuespillere i rollerne.

The Legend of Zelda: Breath of the WildThe Legend of Zelda: Breath of the Wild

I et interview med Time udtalte Nintendos chef, Saturo Iwata, dog, at artiklen fra The Wall Street Journal, som startede rygterne, ikke var baseret på korrekt information, og formulerede det i sidste uge således:

"As of now, I have nothing new to share with you in regard to the use of our IPs for any TV shows or films, but I can at least confirm that the article in question is not based on correct information."

At Nintendos chef på nuværende tidspunkt benægter sådanne planer, virker ganske fornuftigt, hvis du spørger undertegnede. Bevares: Fantasy, sværd og drabelige kampe er naturligvis ikke en dårlig idé til en tv-serie, og The Legend of Zelda kan hurtigt vise sig at blive en Game of Thrones for hele familien.

Der er bare en række problemer med den idé: Zelda har altid handlet om gameplay, sjove puzzles og udfordringer, og meget lidt om et faktisk plot. Bevares: Link har nogle udfordringer og en bunke antagonister med skumle bagtanker, men i bund og grund er det den samme tyndbenede historie, som vi får serveret igen og igen. Link skal stoppe Ganon fra at benytte Triforce-genstanden, og så skal han redde prinsesse Zelda ved samme lejlighed. Historien er nemlig ikke det vigtigste i de mange spil.

Nintendo-seriens skabere, Shigeru Miyamoto, Takashi Tezuka og Eiji Aonuma, har aldrig haft intentioner om at levere rystende plot-twists eller dybe karakterer, de har derimod villet levere ren spilleglæde. Det skaber endnu en udfordring, hvis rygterne alligevel viser sig at have noget på sig.: Netflix har brug for en historie, og den skal de nok skabe. Spørgsmålet er så, hvor lang snor Nintendo vil give dem, hvis det skulle vise sig at blive alvor.

Vi har set det med DC- og Marvel-helte tidligere: Hvis Hollywood først får produceret en baggrundshistorie, og masserne labber den til sig, så bliver det pludselig kanon, altså det godkendte billede af serien. Hvilket leder til et nyt spørgsmål:

Er vi som gamere overhovedet interesserede i mere kød på figurerne eller for den sags skyld dramatiske ændringer til historien, bare for at en tv-serie kan få succes? Er vi ikke glade for at gå på eventyr i Hyrule velvidende, at det handler om gameplay og en genkendelig historie?

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg har lyst til at se Zelda som tv-serie, hvad med dig?

The Legend of Zelda: Breath of the Wild