Dansk
artikler
Metal Gear Solid V: The Phantom Pain

Metal Gear Solid V - Vores første indtryk

Vi er endnu ikke helt klar til at levere en færdig anmeldelse af Kojima's seneste, men her vores indtryk indtil videre.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

En notits fra skribenten: Herunder er mine indtryk, der er baseret på 30 timers spilletid, der foregik under et uge langt event, som foregik i sidste måned. På det tidspunkt blev vi informeret om, at den endelig kode ville blive sendt til os inden embargoen for anmeldelsen, så vi kunne færdiggøre spillet, og give Metal Gear Online et ordentligt skud. Siden da er Metal Gear Online blevet forsinket, og vi derefter at vide, at spillets endelige kode først vil blive gjort tilgængelig ved spillet udgivelse d. 1 september. Vi har besluttet os for først at sætte et tal på spillet, når vi er helt færdige med det, og den anmeldelse kan du finde her i næste uge. For nu, her er vores foreløbige indtryk.

Året er 1984. Rumkapslen Discovery er på vej ud på sin første rejse, Ronald Reagan søger sin anden periode som amerikansk præsident og Bruce Springsteen dominerer radiofladen. I Afghanistan vokser modstanden mod Soviet-regimet. Denne virkelighed venter Snake, efter at have være ni år i koma.

Efter at have tabt nogle af hans bedste år, sammen med hans hjem, hans arm og hans kammerater, har slutningen af Metal Gear Solid V: Ground Zeroes efterladt Snake ødelagt med ar på sjælen. Hvor skal han gå hen nu? Bør han bygge et nyt hjem? Starte en ny hær? Hævne hans faldne brødre? Alle disse spørgsmål må dog vente. Snake's genopvågnen sker der nemlig på brutal vis, da han er et mål for flere modstandere.

Med en række mellemscener, nogle få mysterier og den obligatoriske skæve humor, virker de første scener fra Metal Gear Solid V: The Phantom Pain ganske genkendelige. Det er kun når prologen er færdig, og du sidder på hesteryg, med et gigantisk stykke af Afghanistan foran dig, at det går op for dig, at Hideo Kojima's seneste er ulig noget det han har skabt før. I det mindste i forhold til størrelsen. Det her er Ground Zeroes gange hundrede. Mindst. Styringen og snigeriet er måske den samme, men der er mere land at dække, flere missioner at gennemføre, flere gadgets, bedre grafik, dynamisk vejr, sandstorme, brune bjørne, urter at samle og små dyr at fange. Altså, Metal Gear Solid er nu en rigtig sandkasse.

Med denne kæmpe sandkasse, kommer et stort ansvar, og fans af serien bliver måske ikke så glade for at høre, at Metal Gear's berømte historiescener, nu er blevet erstattet med en enorm åben verden, der er fyldt til randen med generiske udkigsposter og militærbaser. Ja, Metal Gear Solid's verden er ikke helt lige så nøjsomt konstrueret som tidligere. Det er ikke et nøje planlagt kunstværk, men snarere et gigantisk tomt kanvas, som man selv kan fylde ud.

Det er ikke længere nok, bare at kende banen ind og ud. Du skal være tilpasselig. Der er eksempelvis en mission, hvor du skal spore og stjæle en vogn, der er har en vigtig last. I begyndelsen af missionen havde vi ingen idé om, hvor denne vogn var henne, men ved at snige os ind i en fjendtlig lejr, fik vi fat i nogle dokumenter, der beskrev køretøjets rute.

Nu skulle vi til at træffe nogle valg. Gemmer vi os et sted langs ruten, og gør klar til konvojen med bomber? Eller prøver vi at nå vognen før den slutter sig til sin militæreskorte? Måske, bare måske kunne vi endda en at sætte eskorten ud af spil med et luftangreb, før de overhovedet kan nå frem? Mulighederne er mange, og selv om Snake har haft et varieret arsenal tidligere, minder denne form for frihed mere om en Hitman-titel, end om Metal Gear.

Grej vokser ikke på træerne. En stor del af Metal Gear Solid V: The Phantom Pain er at genopbygge Snake's Mother Base. Som i Metal Gear Solid: Peace Walker, kan du kidnappe fjender fra felten, ved at binde dem til nogle varmluftsballoner, og flyve dem hjem til Mother Base. Når de ultimativt ønsker at slutte sig til dig, kan du bede dem om at udføre bestemte opgaver baseret på deres evner, om det så er våbenudvikling, indsamling af information eller noget helt tredje. Du kan også frit gå rundt på Mother Base. Dette tillader dig at checke op på dine soldater, gå i bad eller bare side og nyde dit værk, imens det vokser sig større. Vi kan godt lide ideen om, at have sit eget virtuelle hjem, og det er både nemt og tilfredsstillende at tilpasse sin base.

Metal Gear Solid V: The Phantom Pain
Metal Gear Solid V: The Phantom PainMetal Gear Solid V: The Phantom PainMetal Gear Solid V: The Phantom Pain

Selvom om mekanikkerne hurtigt går fra intense til nærmest fjollede, er historien og temaerne i Metal Gear Solid V: The Phantom Pain mere seriøse end nogensinde før.

Snake's ven, Kazuhiro Miller, er mistænksom og hævngerrig efter at have mistet en arm og et ben, imens han har været tilfangetagen. Snake snakker næsten ikke længere, og når han gør, er det ikke længere David Hayter's hårde stemme, men snarere Kiefer Sutherland's kolde fortolkning.

Kojima har også sat en stopper for den legesyge snak og small talk, og Snake tager ikke længere del i samtaler, der handler om forskellige spionfilm, eller hvordan forskellige dyr egentlig smager. I disse tider taler Miller og Snake mest om tab, hævn og børnesoldater, som til tider giver anledning til ret så teatralsk dialog.

Selvom vi kun har brugt 30 timer i Metal Gear Solid V: The Phantom Pain's univers, har vi allerede haft en masse mindeværdige øjeblikke. Metal Gear er måske blevet lidt voksen og dyster, men historien formår stadig at overraske, selvom tempoet og manuskriptet ikke helt når samme højder. Den rigtige helt denne gang, er dog spillets mekanikker. Der er ikke kun meget mere af det end i den mellemscene-heftige Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots, men det føles mere tilgængeligt, mere varieret og mere interessant end tidligere. Det er en solid åben verden, og hvis vi kan få Snake til at smide nogle jokes af hist og her, er det måske årets sandkassespil.

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.