Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler
Her Story

Gamereactor's Game of the Year - Bedste håndholdte

Vi har kigget på tonsvis af spil, der let kan tages med på farten, og her kårer vi årets bedste. Vinderen er..

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

Gamereactor's Game of the Year består af 12 kategorier, og hver eneste vinder er et resultat af en kompliceret stemmeproces, hvor hundredevis af titler har været oppe at vende. Hver af disse artikler er dedikeret til vinderen, men ønsker du at se de nominerede, kan du smutte forbi vores store nomineringsartikel. Glædelig jul. Lad os sammen gøre status over 2015.

Vinder: Her Story
Jeg bruger sjældent min iPad til at spille på. Til gengæld bruger jeg den meget - alt for meget - til at se youtubevideoer på. Vi kender nok alle oplevelsen af at falde over en video, og blive fanget af et emne, man ikke lige havde regnet med, men som man er nødt til at høre mere om. Man søger videre og finder en ny video, som belyser et nyt aspekt, men efterlader et sprøgsmål, hvorefter du igen søger videre, og finder flere videoer osv. Pludselig er der gået flere timer.

Sådan fanger Her Story dig. Som du starter spillet op, har du ingen anelse om, hvad der foregår. Man sidder med et arkiv af gamle afhøringsvideoer, hvor en kvinde fortæller, hvorledes hendes mand blev myrdet. For at få adgang til hele arkivet, og dermed hele fortællingen, skal du søge på de rigtige termer. Hun nævner et navn, nævner et sted eller ting, du søger og finder flere klip. I løbet af din tid med spillet, tager historien mange fascinerende og uventede drejninger. Men det er aldrig drejninger, som er direkte planlagt. De er fuldkommen afhængig af din personlige forståelse af begivenhederne, og hvilken rækkefølge du finder klippene i.

Som jeg skrev i beskrivelsen, da spillet blev nomineret, har et spil sjældent været så simpelt og samtidigt så innovativt. På trods af, at dette spil næsten udelukkende fokuserer på historien, er der ingen konventionel begyndelse eller slutning. Du får ingen nye evner, ingen belønning. Du får ikke en gang at vide, om du er på rette spor. Når du mener at have løst mysteriet, så er spillet sådan set slut. Dette gør, at du rent faktisk føler, at du løser et mysterie på en autentisk vis. Der er ikke noget spilsystem, der ringer med klokken, eller afgiver en fejlmeddelelse. Din opfattelse og dom er Gud.

Næste gang du ligger på sofaen og glaner youtube, overvej da i stedet at spille dette spil, og lad dine deduktive evner blive pirret. Og lad os håbe, at designerne forsøger sig med dette koncept i et mere omfattende spil næste gang. Der er ligger meget potentiale her.

Her Story