Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler
League of Legends

C9 Jensen: Nyt navn, nyt hold, ny optur

For tre år siden blev den danske Cloud9-spiller Jensen udelukket fra League of Legends for gentagen usportslig opførsel. Nu er han tilbage med ny indstilling og succes.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

For tre år siden fik Nicolaj "Jensen" Jensens lovende League of Legends-karriere en meget pludselig afslutning. Incarnati0n, som han dengang kaldte sig, havde ry for at tale usædvanligt grimt til sine medspillere og for at være med til at skabe den dårlige stemning spillerne imellem, som League desværre er kendt for.

Det var en periode hvor Riot, selskabet bag League of Legends, slog meget hårdt ned på dårlig opførsel blandt spillerne i deres professionelle liga, og derfor faldt der en meget kontant dom over Jensens opførsel: Han blev bandlyst fra både professionel League of Legends og spillet generelt. For evigt.

"Det var en underlig situation," siger Jensen, da Gamereactor taler med ham over telefonen. "Jeg var lige droppet ud af gymnasiet for at spille fuldtid da jeg blev banned, så det var den værste timing. Jeg kunne ikke finde ud af om jeg skulle gå tilbage til skolen eller håbe på at blive unbanned. Mine forældre ville selvfølgelig helst have at jeg gik i skole igen, for jeg sad bare derhjemme og lavede ingenting i halvandet år eller sådan noget."

Selvom Jensen officielt set var bandlyst fra spillet, blev han ved med at spille under andre navne og kontoer. Efter næsten to og et halvt år i kulden, og en væsentlig ændring i hans indstilling til spillet, valgte Riot i 2015 at forbarme sig og lade Jensen spille professionelt igen. Derefter var det amerikanske hold Cloud9 hurtige til at samle ham op, så han kunne spille med i sommersplittet 2015.

League of Legends

Det er slut med at lade frustrationer over spillet gå ud over medspillere, siger Jensen, og det er også en del af forklaringen på hvorfor han har droppet sit gamle spillernavn, Incarnati0n.

"Mit gamle navn havde et dårligt stigma omkring sig," siger han. "Jeg kunne ikke rigtig lide det, og det lød også sådan lidt forceret. Alle herovre kalder mig 'Jensen', så det blev jeg vant til. Og så kunne jeg lige så godt gå over til at hedde Jensen i spillet også".

Jensen tog sit nye navn i brug ved starten af 2016-sæsonen, og det seneste split er gået væsentlig bedre for ham og Cloud9 end deres sidste split i det amerikanske LCS. Det har dog mere at gøre med forandringer i holdopstillingen end Jensens nye navn. Stjernespilleren Hai er rykket over til supportrollen, og der er kommet koreansk forstærkning i junglerrollen i form af Rush.

"Vi har et mere aggressivt line-up med Rush nu", siger Jensen. "Det er lettere for mig at spille mit eget spil sammen med ham, og så har metaet nok også ændret sig en smule".

Netop det skift har gjort det muligt for Jensen at spille sin foretrukne type af champions, assassins, frem for de control mages han hovedsageligt spillede i sit første split med holdet.

"Jeg følte at holdet på det tidspunkt ikke rigtig kunne finde ud af at spille med assassins. Så var det lettere for mig bare at spille control mages. Vi havde den mentalitet at det var bedst bare at spille scaling champions, vinde teamfights og prøve at nå frem til late game".

"Assassins passer bedre til metaspillet nu, men egentlig synes jeg at det her meta lader en spille næsten alle champions, så længe man er god til dem. Nogle er selvfølgelig bedre end andre, men så længe du er god til din champion, kan du stort set spille alt".

League of Legends

2016 har indtil videre været et godt år for Cloud9. De kom på en skuffende 7. plads i det amerikanske sommersplit sidste år, og endte næstsidst i deres gruppe til Worlds. I dette split endte de på en tredjeplads efter grundspillet, og skal møde Team SoloMid i den første runde af slutspillet. Jensen spår gode chancer for sit hold her.

"Jeg synes TSM ikke har spillet så godt denne sæson, de har været ret svingende. De har også vist at de kan spille, men de har været meget ujævne. Så jeg tror at vi slår dem 3-1. Jeg føler i hvert fald at vi har en god chance for at slå dem, medmindre de virkelig show'er up."

For tiden er der flere danske midlanere-spillere i LCS end der er amerikanske, og TSM's Bjergsen er den anden store rød-hvide profil. Derfor er vi nødt til at spørge: Hvem af bedst til at spille Zed, Bjergsen eller Jensen?

"Haha. Det er et godt spørgsmål. Ingen af os har spillet den så meget på det seneste, så det er svært at sige. Men i season 4 vil jeg da sige at det var mig."

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Cloud9 spiller kvartfinale mod Team SoloMid i morgen klokken 21 dansk tid.

View comments

Relaterede tekster

G2 vinder LEC Summer Split

G2 vinder LEC Summer Split

ESPORTS. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Playoff-delen af League of Legends European Championships' Summer Split 2019 (puha) er netop blevet færdiggjort, og efter mange intense kampe var det G2 Esports der endnu...

Indlæser mere indhold