Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler
FIFA 17

Game Changer: Fem forbedringer FIFA 17 trænger til

Den er mere pålidelig end den tyske jernbanes køreplan, ja, FIFA-serien. Til efteråret kommer årets udgave, og vi har et bud på fem forbedringer.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Den har eksisteret helt siden 1993, og det startede under navnet FIFA International Soccer, men det var først med lanceringen af FIFA 09 i 2008, at serien fuldstændig overtog markedet fra Pro Evolution Soccer. Derefter har FIFA været den ubestridte konge i felten, og PES har endda måtte tage en så tilbagelænet rolle, at spillet næsten ikke kan kaldes en reel konkurrent længere. Når det så er sagt, blev hverken FIFA 15 eller FIFA 15 taget synderligt godt imod af kritkerne. Faktisk har disse to spil den laveste gennemsnitlige score siden FIFA 08, og dermed har udvikleren en stor udfordring foran an sig med udgivelsen af FIFA 17 i år.

Samtidig har PES-spillene kommet sig, og selvom den egentlige licens stadig tilhører FIFA, og ikke skifter plads lige foreløbig, burde EA ikke længere tage successen for givet. Her på Gamereactor ønsker vi selvfølgelig jævne og lige dueller imellem konkurrenterne hvert eneste år, det kommer der gode spil ud af, og derfor har vi fem bud på forbedringer, som FIFA kunne implementere i det næste kapitel i serien.

FIFA 17FIFA 17FIFA 17
HQ

1. En tilpasset sværhedsgrad

I jagten på at give rutinerede spillere end større udfordring forsøgte EA at hæve sværhedsgraden på de høje niveauer i FIFA 16. Det er en god tanke, men desværre blev justeringen gjort på en ret utilfredsstillende måde. Sværhedsgraden i FIFA 16 påvirkede nemlig alle hold i lige stor grad, uafhængigt af hvordan holdene så ud. Derudover bliver meget udfordringen dikteret af usammenhængende årsager, såsom spillermoral, vigtigheden af kampen og ren og skær chance. Dette betyder, at man kan have en forholdsvis enkel kamp mod et hold som er lige så godt som dit på papiret, for så at spille imod et hold der er meget dårligere end dit, og her skifter sværhedsgraden ikke ind imellem. Jo da, bolden er selvfølgelig rund og alt det der, men sensationelle og usandsynlige resultater bør være undtagelsen og ikke reglen. På baggrynd af dette håber vi, at FIFA 17 får en mere "realistisk" sværhedsgrad, af mangel på et mere rammende udtryk. Det er fint at eksterne forhold kan påvirke et udfald, men de burde ikke annullere forskellene imellem gode og dårlige spillere. David Silva har en bedre teknik end Alexander Tettey, selv på en dårlig dag.

2. Bedre balance imellem realisme og sjov

De sidste par år har EA arbejdet for at gøre FIFA-spillene så realitstiske som overhovedet muligt, og vi er helt ærligt ved at nå der til, hvor det er på bekostning af noget af det sjove. Dette gælder specielt når man tænker på gameplay og AI. At der opstår tilfældigheder på banen er i takt med virkeligheden, men forskellen er at ægte fodboldspillere selv har skylden hvis de gør noget dumt. Hvis en spiller på banen ikke kan holde fast på bolden, kan han ikke skyde skylden på andre end sig selv, imens FIFA-spillere helt legitimt kan påpege fejlen i selve spillet. Spilmotoren bestemte at du ikke kunne holde fast på bolden, selvom du ikke gjorde noget galt selv. Vi siger ikke at tilfældigheder og fejl bør fjernes fuldstændig fra spillet, men de sidste år har disse ting fyldt for meget. Derfor bør realismen reduceres kraftigt.

På tilsvarende vis begyndte modspillerne i sidste års FIFA-spil at bruge beskidte kneb. Kneb som bruges i ægte fodbold, men som ikke er sjovt i et spil. Vi snakker her om ting ekstremt defensivt pasningsspil, og at trække tiden. Problemet er, at det ikke hjælper at øge det offensive pres, hvis modspilleren spiller defensivt. De bliver aldrig stressede af det, og fortsætter med at lave perfekte passeringer som gør det vanskeligt at tage bolden tilbage. Dette gælder særligt på højere sværhedsgrader.

Når det sjove begynde at fordufte for at give plads til realismen, så er vi gået for langt i den ene retning. Derfor håber vi at EA reducerer kampdikteringen, og giver os mere af styringen tilbage.

HQ

3. Mere poleret gameplay

For at kunne markedsføre spillene bedre, så introducerer EA altid nye funktioner i hvert spil, som ofte tildeles forskellige buzzwords. Vi har ikke nogen problemer med nye funktioner, tvært imod, men det skal være funktioner der tilføjer noget positivt til spillet, og ikke bare nyheder for nyhedernes skyld. Alt for ofte har vi set ændringer som er mere negative end positive for spillet, fordi markedsføringsafdelingen har skulle mase noget nyt ind i trailerne.

Det FIFA 17 trænger til i stedet for en masse unødvendige nyheder, er raffineringer. Spillet trænger til mere poleret gameplay, med færre fejl i fysik og spillerkollisioner.

4. Bedre karrieredel

Vi satte pris på de nye træningsøvelser som blev indført i karrieredelen af FIFA 16, men det er fortsat mange flere ting der kunne forbedres i denne populære del af spillet. Karrieredelen er i det hele taget tørret lidt ud på det seneste, og trænger til en alvorlig revurdering. Her snakker vi ikke om sporadiske nye funktioner, men en total overhaling. Vi forventer ikke at FIFA 17 skal være ligesom Football Manager, men der er helt sikkert plads til at gøre oplevelsen mere dynamisk og underholdende.

Ikke mindst bør scouts- og youth-systemerne fornys, da de er blevet ubrugelige med årene. Desuden burde den kunstige intelligens der styrer trænerne forbedres, så alle storholdene ikke forfalder efter bare tre eller fire sæsoner. Det er sjovt at FIFA former sin egen identitet uden om fodboldens verden, men det skal have en hvis rod i virkeligheden.

FIFA 17FIFA 17FIFA 17

5. Fornyelse af Ultimate Team

Ultimate Team er en gås som ligger gyldne æg for EA, og hvert år bruger spillere ufattelige summer på at købe pakker med spillerkort i. Også her har EA formået at innovere og raffinere mindre for hvert år, og har endnu ikke forbedret den centrale struktur.

Det har været sjovt i Ultimate Team lige siden starten, men nu er det vist på tide at redesigne kortene en smule, så hele oplevelsen ikke føles så rutinepræget. Til at begynde med kunne EA eksempelvis reducere antallet af Team of the Week, Season og Year-kort, så denne del af spillet bliver mere overskuelig, og mindre opblæst. Endvidere bør gennemførslen af diverse turnering redesignes, så det er mere inspirerende for konkurrencemennesker at deltage. Vi ønsker at få følelsen af, at vi faktisk deltager i en turnering, kontra den nuværende struktur hvor man i praksis bare spiller en række kampe efter hinanden, som giver bonusser hvis man vinder.

Dette er vores punkter på dagsordnen, men hvad synes du? EA skal prioritere for at levere en ordentlig oplevelse, så hvad mener du er vigtigst?

HQ
FIFA 17FIFA 17FIFA 17

Relaterede tekster

FIFA 17Score

FIFA 17

ANMELDELSE. Skrevet af Ricardo C. Esteves

Endelig, fodboldspillet EA har forsøgt at lave de sidste tre år!



Indlæser mere indhold