Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
artikler

De bedste verdener fra spil

Et udvalg af de bedste open world-spil til dato.

Spil, hvor man kan bevæge sig frit rundt, har altid været blandt de mest populære. Om det så er en stor åbne verden, som kan udforskes uden loade-tider, som Skyrim, eller flere store områder, som man kan rejse imellem, som i Borderlands, så er flere og flere spil hoppede med vognen, og forsøger at gøre deres design mere åbent. Vi er naturligvis store fans af spil, hvor vi får lov til at vandre rundt, som man vil, så vi har ikke haft nogle problemer med at samle denne liste over de allerbedste eksempler (eller i det mindste vores favoritter). Så her er de 20 bedste åbne verdener - i vilkårlig rækkefølge - som spil har at tilbyde.

Elite: Dangerous

Elite Dangerous er lidt særlig, når det kommet til 'open world'. Det er mere en åben galakse, hvor du bogstavelig talt kan udforske tusindvis af stjernesystemer, spredt udover hele galaksen. Mange af dem kan du ikke lande på, men det er alligvel en fed ting, at man kan finde sin egen planet, da der stadig er mange uudforskede derude. Med Horizons-udvidelsen kan du bruge en rover til at udforske overfladen på et begrænset antal planeter med endnu mere frihed. Hvis man ikke er så meget glad for at udforske, så indeholder spillet også et særdeles stærkt kampsystem, hvor man kan bytte rundt på forskellige våbensystemer, og skal fokusere energi til forskellige dele af sit skib. Der er masser af skibe, som åbner op for nye muligheder og andre måder at spille spillet på.

The Witcher 3: Wild Hunt

The Witcher 3 var et af de bedste spil sidste år, så der er ingen tvivl om, at dets fantastiske og smukke verden fortjener en plads på listen. Verden er splittet op i flere forskellige dele, som hver især er ganske store i sig selv og meget forskellige i deres karakteristika. De bliver aldrig kedelige at udforske, takket være deres design, alle de forskellige monstre man kan kæmpe imod, og dyr man kan jage. Ligeledes er de spækket med quests og opgaver. Verden og dens indbyggere er omhyggeligt opbygget, og det er virkelig tydeligt. Nogle af de kontrakter og quests man laver, har så meget hjerte i sig, at det er stort set umuligt at fjerne sig igen. Man bliver kun trukket dybere ned.

Far Cry 4

Far Cry 4 når denne liste istedet for 3'eren hovedsageligt pågrund af den ekstra dimension af vertikalitet. Man udforsker det fiktionelle Himalaya-land Kyrat, som byder på en livlig natur fyldt med både dyre- og menneskeliv. Spillets kort er splittet op i seks forskellige regioner, hvor hver region har sin egen særegenhed. Spredt udover det tætte vildness er der små tegn på menneskelig indblanding; fra radiotårne og forposter til paladser og fabrikker, så man ved at civilisationen eksisterer midt i alt den vilde natur. den førnævnte vertikalitet, for spillet til at stråle endnu mere. Der meget at udforske. Tidligt i spillet modtager man en Grebling Hook og en wingsuit, som giver en mulighed for at nyde den smukke udsigt. At man også kan udforske alt det man kan se, gør det hele lidt mere specielt.

Grand Theft Auto V

Da GTA V blev udgivet tilbage i 2013, hyldede fans det for spilverdens frihed og detaljerigdom, og det er stadig tilfældet i dag, efter spillet blev opgraderet til next gen konsollerne og PC. I 2016 har det stadig en af det mest flotte og varierede verdener, måske kun overgået af The Witcher 3. Sat i det fiktive Los Angeles, Los Santos, får spilleren mulighed for at udforske et kæmpe område spækket til bristepunktet med personlighed. Man har byen, ørkenen, bjergene og skoven, som kan udforskes, og som om det ikke var nok, så er vildnisset fyldt med dyr og forskellige interaktioner overalt.

Fallout: New Vegas

Vi har valgt Fallout: New Vegas over både 3 og 4, da det efter vores mening tilbyder en mere komplet pakke end de andre to. Fallout 3's åbne verden havde en fantastisk atmosfære, men i sidste ende var der ikke så meget at lave. Fallout: New Vegas var en mere komplet oplevelse - der var altid noget man kunne tage sig til, og området var fyldt med variation. Det lykkedes for Obsidian at skabe en verden som var splittet og ødelagt af dens beboere. Det betyder ikke at Bethesda ikke gjorde et godt stykke arbejde med deres spil, men man fandt større belønning ved at udforske New Vegas, da der hele tiden var nye oplevelser.

The Elder Scrolls V: Skyrim

Vi villle være gale i hovedet, hvis der ikke var et Elder-spil på denne liste. Vi havde en del debat om, hvilket af dem det skulle være: Morrowind med sine vilde og fremmede miljøer, Oblivion med dets utrolig varierede landskab eller Skyrim med dets barske med smukke bjerge. Men Skyrim endte med at få pladsen, da det er det seneste spil i serien, og med fuld magt er det flotteste af dem alle. Skyrim's kort tilbyder en verden, som forandre sig ved hver beliggenhed. Du kan rejse fra Markarth kolde, barske bjerge til de åbne sletter ved Whiterun. Eller fra Falkreath frodige skove to de tætte sumpe ved Morthal. Ikke alene er Skyrim's kort stort og varieret, men det føles også som en levende verden. Du kan rejse igennem landet og møde dyr, man kan jage, eller blive angrebet af ulve, bjørne eller måske en drage. Uanset hvor du bevæger dig hen, så møder man disse fantastiske væsener, og det tilføjer virkelig til spillets dynamiske følelse.

Minecraft

Det føles næsten som at snyde, at smide Minecraft på denne liste, men det er nødt til at blive nævnt, selvom det er anderledes end resten af spillene her. Minecraft er det tættest vi kommer på den sande definition af en "sandkasse", da spillet skaber en ny tilfældig verden, hver gang man starter det op. Den er næsten uendelig i størrelse, så man kan udforske så meget man vil, ind til man finder et sted, man vil slå sig ned. Som et open world-spil, holder det dig fanget, og der er enorm variation i de over 60 forskellige "biomer" i spillet, som alle har hver sit udtryk. Minecraft tilbyder noget alla den ultimative frihed på spil.

Red Dead Redemption

Rockstar beviste med red Dead Redemption, at de er kongerne verdensopbygning på spil. Placeringen i det vilde vesten trækker dig helt ind, især i de tidlige dele af spillet. Det er en fryd at ride rundt, bare dig og din trofaste hest, og opleve alt hvad det sydlige Amerika har at tilbyde. Fra de kolde bjerge mod nord til Mexicos ørkenklima mod syd. Naturen er fyldt med vildt og vejret ændre sig dynamisk, samt alle verdens begivenheder tilføjer en ekstra dimension. En af de bedste ting ved Red Dead Redemptions åbne verden, er dens størrelse. Den er ikke så stor som GTA, men da kortet er fokuseret på, at man rejser på hest, føles det tilsvarende. Det ikke svært at sige; at Red Dead Redemption har en af de bedste åbne verdener nogensinde.

Burnout: Paradise

Man kan bruge timer på at køre rundt i Burnout's Paradise City for bare at se på det flotte landskab. Man kan kører langs den smukke kystlinie, eller tage en tur ind i landet, og race over bjergene. Der er fem distinkte områder i spillet, som overordnet kan opdeles i by og land. Byområderne tilbyder kørsel med mange lige veje og skarpe sving i tætte omgivelser, og landområdet giver mulighed for cruise i sit eget tempo. Man kan modificere og ændre sine biler og motorcykler, så meget man vil, og efterhånden låser man op for nye farver og småjusteringer, som hjælper en med at vinde løbene. Spillet har været ude længe, men det ser stadig godt ud, og verdenen holder stadig.

Assassin's Creed IV: Black Flag

Assassins Creed-spillene har altid været kendt for deres åbne verdener, hvor man kan løbe, klatre og lave den famøse parkour henover tage i store historiske byer. Assasins Creed III tilføjede til dette koncept ved at lade spilleren løbe igennem snefyldte skovlandskaber, under den amerikanske revolution. Her fik man også et skib, man kunne udforske med. Det var dog det fjerde spil, hvor verden for alvor blev helstøbt med et stort åbent hav og en række af centralamerikanske øer. Som man sejler rundt på havet, støder man på andre skibe og borge, og store søslag bryder ud. Hvis man begynder at blive søsyg ude på havet, kan man rejse ind til en af de mange øer, og udforske deres meget varierede miljøer.

Just Cause 3

Det blev pralet med at Just Cause 2 ville have en kæmpe verden ved sin udgivelse - en af de allerstørste nogensinde i branchen. Men selvom den vitterligt var stor, så begyndte den hurtigt, efter lidt tid, at føles lidt kedelig. Just Cause 3 er omkring den samme størrelse horisontalt, men kortets design tillader langt mere vertikal bevægelse. Hovedforskellen imellem de to er, at den seneste udgave ikke bliver kedelig lige så hurtigt. Man har langt flere redskaber og måde man kan komme rundt på. For eksempel giver wingsuit'en en mulighed for at flyve rundt over det hele på en yderst stilet facon, og der er langt flere områder, man kan ødelægge og skabe kaos i.

World of Warcraft

Da det oprindeligt blev udgivet i 2004 var WOW's kort noget af det største, som nogensinde var blevet skabt. Blizzard gjorde tydeligvist noget rigtigt den gang, og i lang tid var spillet et af de mest populære. Azeroth, hvor spillet foregår, er vokset en del siden dengang og kortet fordeler sig nu over flere forskellige store kontinenter. Disse har også hver især deres egen historie og quests. To store landområder er blevet tilføjet, og Dreanor og Outland er to andre kontinenter helt seperat fra Azaroth, men med ligeså meget indhold. Med udgivelsen af Legion vil spillet uden tvivl vokse endnu mere.

Batman Arkham City

Batman: Arkham Asylum var et fantastisk spil, med et godt kampsystem, og en smuk verden som fortalte en god historie. Da Rocksteady udgav efterfølgeren, lykkedes det dem at bygge oven på deres koncept, og skabe en fantastisk by at flyve rundt i og bekæmpe kriminalitet. Arkham City er opbygget af forskellige distriktter, som er spækket med alle Batmans ynglings superforbryder. Visse områder er aflåst fra starten på grund af historien, men det meste af byen kan man bevæge sig frit rundt i fra start. Spillet har dog ikke kun en stor by, men under overfladen er der et tæt netværk af områder og tunneler, som er lige så tilfredstillende at udforske. Kortet er ligeledes spækket med samleobjekter, så man aldrig mangler noget at udforske.

Saints Row IV

Det seneste Saints Row har i samme stil som Crackdown, måske ikke den mest interessante verden, men at flyve rundt som en slags neo-superhelt, gør det sjovt nok til, at det fortjener en plads på listen. Man får evnen til at flyve, være super hurtig, super stærk og bare generelt en bad ass. Derfor er det ekstremt sjovt at udforske Steelport og kæmpe mod en rumvæseninvasion. Byen her er ikke så varieret som i Crackdown, men det er tilgiveligt, da der er meget mere presset ned i området.

Dark Souls

Dark Souls er lidt mærkelig, når det kommer til åbne verdener, og vi har haft en del debat om, hvorvidt det skulle medtages eller ej. Verden er ikke åben på samme måde som i Skyrim eller Far Cry, men man kan bevæge sig rundt på kortet, som man har lyst. Det specielle ved Dark Souls er, at uanset hvor langt væk en placering er i horisonten, så ved man at man kommer til at besøge den. Man har adgang til det meste af kortet, og kan tage en hvilken som helst vej man vil - og i den rækkefølge man vil. Man bliver dog hele tiden udfordret, og man ved aldrig, hvad der venter. Det får verden til at føles langt mere åben. Derudover er Lordran, Dark Souls' land, fænomenalt i dets design og æstetik. Landet er barskt og mørkt, og fjenderne er designet til at passe med områderne. I Blightown møder man ulækre ildspyende væsener, og i Anor Londos katedral finder man gigantiske vagter.

Sleeping Dogs

Sleeping Dogs minder meget om Grand Theft Auto. Begge er de åbne verdener med fokus på kriminalitet, men spillet er ikke bare endnu en GTA-klon. Placeret i Hong Kong, får du lov til at rejse i en helt anden slags by, vi ikke har set før. Alle de tidligere GTA-spil er sat i USA, så at få lov til at spille et spil i samme stil, men en helt anden del af verdenen er forfriskende. Spillets kort er opdelt i fire områder med hver deres distinkte træk. North Point er tæt pakket med bygninger og traditionelle markeder. Centrum har de store moderne skyskrabere og alle de dyre sportsvogne. De sidste to har ligeledes en unik atmosfære. Sleeping Dogs's verden står for sig selv, og er helt sikkert en af dem man skal opleve.

Borderlands 2

Borderlands 2 har ikke en åben verden, som kan udforskes fri for loading-tid, men er splittet op i flere forskellige store områder, som man kan bevæge sig frit igen. Disse områder er meget varieret, og zonerne zone har sine egene unikke stile og fjender. Variationen er enorm, og det hele kan opleves i Co-Op med vennerne, hvilket tilføjer endnu et lag i spillet. Hvis du ikke har spillet Borderlands 2 endnu, så er du gået glip af noget.

Red Faction: Guerrilla

Red Faction: Guerilla forgår på Mars, hvilket ikke sker så ofte i spil. Tidligere titler i serien havde ikke en åben verden, så der var lidt bekymring, da det kom frem, at det næste spil ville have det. Men den blev gjort til skamme. Det unikke system til ødelæggelse af bygninger, som spillene er kendt for, blev skruet op til 11, og man kan bevæge sig frit på Mars' overflade, hvor man kæmper mod de tyranniske EDF, som oprørene der gerne vil have frihed til Mars' befolkning. Kortet er stort, og selvom meget af det er ensformigt, gør det ikke så meget: Der er stadig masser af variation i de beliggenheder, man kan finde.

Dying Light

I Dying Light kan man frit bevæge sig rundt i Haran: en zombie-inficeret storby. Kortet er stort og sjovt at udforske med en masse samleobjekter, som tilføjer et ekstra lag af sjov. Kernen i Dying Lights åbne verden ligger mest af alt i samarbejdet imellem områdernes design og styringen. Ved hjælp af parkour kan man springe rundt på hustagene, for at undgå zombierne, og man føler sig som en bad ass, imens man gør det. Udviklerne udvidede på deres våbensystem fra Dead Island, hvor man kunne lave sine egne våben. Tegningerne til alle disse vilde våben er spredt udover kortet, så man har god grund til at udforske det hele, hvilket er heldigt, da det hele er meget smukt.

Crackdown

Crackdown formår akkurat lige at komme ind på denne liste hovedsageligt, da der bare ikke er noget som at flyve rundt i en ultra moderne by med bare et enkelt hop, og udradere byens underverden imens. Crackdown putter dig i skoene på genetisk-forbedret politibetjent, som opgraderer hele tiden. Kortet er splittet op i forskellige områder, som hver især er distinkte i deres stil og en boss som styrer det hele. Politiets hovedkvarter ligger i centrum, og man kan rende hen hvor man vil fra starten af. Byen i sig selv er ikke specielt interessant at udforske, men det gør ikke så meget når man tonser igennem fjender med enorm hastighed.

Det var så vores forslag til de bedste spil med en åben verden. Der er nok nogle favoritter, som vi har udeladt, som for eksempel Metal Gear Solid V eller Prototype, og vi er meget optimistiske omkring det nye the Legend of Zelda: Breath of the Wild. Fortæl os i kommentarfeltet, hvis der er nogle af dine favoritter vi har misset.