Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler
Divinity: Original Sin II

Divinity: Original Sin II - De første indtryk

Divinity: Original Sin II er udkommet i Early Access, og derfor har Magnus taget et kig på denne eftertragtede efterfølger.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Jeg tilstår: det var ikke uden reservationer at jeg gav mig i kast med belgiske Larian Studios' seneste titel. Jeg har hidtil kun haft et overfladisk kendskab til den omfattende rollespilsserie og det paradoksalt navngivne Divinity: Original Sin 2 er måske ikke det mest oplagte sted at starte. Spillet er blevet crowdfundet ligesom forgængeren, nyligt udkommet på Steam i early-access og kan denne gang bryste sig med kreative indspark fra den mesterlige, om end efterhånden allestedsværende Chris Avellone.

Værende et rollespil af den gamle skole, er Original Sin 2 blandt de spil som langt de færreste når at gennemføre mere end en enkelt gang, hvis overhovedet det. Desto mere underligt er det måske at gå på opdagelse i et sådan spil længe før dets egentlige udgivelse. Deraf reservationerne. Men vi lader tvivlen og præstationsangsten stå for et øjeblik, til fordel for et kig på hvad spillet egentligt er. Eller rettere, hvor langt det er nået.

Divinity: Original Sin II
Divinity: Original Sin IIDivinity: Original Sin II

Original Sin 2 fortsætter hvor forgængeren slap. Der bliver ikke viet meget tid til at berette om foregående begivenheder, men måske er det en tilføjelse vi kan forvente senere i spillets udvikling. I stedet tager fortællingen sit udgangspunkt i et skibbrud, med spillerkarakteren som en af de eneste overlevende.

Man kan vælge mellem fire racer, tolv klasser og desuden pille ved en frygtelig masse smådetaljer, kosmetiske såvel som tekniske. Vigtigere endnu, så tilbyder (og anbefaler) udviklerne at man ved første(!) gennemspilning vælger en af fire foruddefinerede karakterer, hvis bevæggrunde og baggrundshistorie ligesom kan hjælpe med at kontekstualisere den for mange ukendte eventyrverden. Således gik det til at jeg påtog mig rollen som 'The Red Prince', et opretstående kæmpefirben af nobel herkomst.

Original Sin 2 indeholder på nuværende den første af tre planlagte akter. Her finder man et sted mellem ti og femten timers underholdning, hvad der samlet set skulle udgøre en fjerdedel af det endelige spil. Det er småt med navigationspile og selvjusterende kompasser i Original Sin 2, hvorfor min oplevelse med spillet måske ikke i så høj grad har været præget af en rød tråd, som af sporadiske oplevelser, tilfældig udforskning og ikke så få nederlag.

Der er ikke meget håndholderi at finde i spillet. Bevares, af og til dukker der et par vinduer op med vejledning til spillets mere tekniske aspekter, men både mål og formål, samt metoden til at nå disse, bliver der ikke sagt meget om. Fra du for første gang træder ind i Fort Joy, et fængsel for eventyrverdenens ildesete magikere, er du mere eller mindre overladt til dig selv. Jeg ved ikke i hvor høj grad spillere kan trække på deres erfaring fra forgængeren, men den er min forståelse at serien generelt er kendetegnet ved sin minimale indblanding i spilleroplevelsen.

Det er forfriskende, men også ganske intimiderende. En spartansk journal indeholder korte refleksioner over spillerens hidtidige progression, men generelt følger Original Sin 2 kun sjældent den klassiske rollespilsstruktur hvor opgaver og missioner bliver opsamlet, udført og indleveret. Egentlige quests virker mere som noget der skal pege spilleren i den rigtige retning, eller vække deres interesse for et bestemt element i historie eller verden.

Divinity: Original Sin II
Divinity: Original Sin IIDivinity: Original Sin II