Dansk
artikler
Final Fantasy XIII

Final Fantasy XIII's forfærdelige indhold ødelagde Final Fantasy-serien

Gamereactors tro Final Fantasy-entusiast deler sin stærke holdning om det trettende kapitel i den ikoniske spil-serie

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg nærer en stor kærlighed for den japanske mastodont Final Fantasy. Siden mit første møde med Final Fantasy VII for snart tyve år siden har det altid været serien jeg vender tilbage til. Især kapitlerne VII, VIII, IX og X gennemføres som en årlig tradition, og netop grundet denne jernhårde passion for serien er Final Fantasy XIII mig en kæmpe torn i øjet. Men det skal uden tvivl forklares i nærmere detaljer.

Året var 2010 og Final Fantasy havde stadigvæk sin plads som "kongen" af ikke bare JRPG, men RPG-spil generelt. Rygterne om den enorme succes fra Japan havde ramt vores vestlige kanter, Final Fantasy XIII var blevet belønnet med den fantastiske 40/40-score fra spilmagasinet Famitsu, og salgstallene efter den første uge på markedet i Japan var overvældende. Alt tegnede på, at Final Fantasy-serien var på vej tilbage med sin største titel indtil videre, og forventningerne var kort sagt gigantiske.

Final Fantasy XIII

Et stykke tid før sin udgivelse havde Microsoft afsluttet en E3 konference med den kæmpe annoncering: Final Fantasy XIII er ikke længere PlayStation 3 eksklusivt. Den famøse serie ville også komme til Xbox 360. Jubelen ville ingen ende tage og Microsoft havde taget et af PlayStation-brandets største points.

Spol kort frem i tiden og Final Fantasy XIII er kun måneder fra sin udgivelse på vores vestlige kanter. Som nævnt havde det høstet masser af ros i Japan og nu var det vores tid. I anledeningen af den vestlige udgivelse udgav en stolt Square Enix en video, der florerede på internettet. Den indholdte en talsmand, som redegjorde for, at Final Fantasy endelig var tilbage efter fire års stilhed og det var det bedste kapitel til dato.

9. Marts 2010 ankom og publikum holdte vejret. De første anmeldelser begyndte at vælte ind ad døren og selvom karaktererne var relativt høje var ingen begejstrede. Hovedpersonerne var irriterende, spillet havde en tyve timer korridor-tutorial, der var ingen butikker og musikken var ikke længere episk Nobuo Ueumatsu, men underlig j-pop inspireret. selv Klassiske melodier som sejrs-tonen og den ikoniske prelude var væk.

Final Fantasy XIII

Final Fantasy var ikke tilbage, men var ugenkendeligt. Vi havde ikke ventet siden 2006 på et så identitetsløst og tomt spil. Den episke antagonist var væk og erstattet med en underligt præst og flere begreber blev introduceret som ikke gav mening før du brugte evigheder på at læse det ekstra indhold i spillets menu. Hvad i alverden var l'cie? og hvad var forskellen på en l'cie og en falcie? Spillet gav ingen mening.

Kampsystemet var udmærket og crystarium virkede ok, men de forskellige paradigmer virkede malplaceret og verdenens design var et underligt forsøg på at genskabe en blanding af Final Fantasy VII og X, men uden sin egen charme.

Og Lightning. Men behøver ikke sige andet end ordet før kuldegysningerne begynder at kunne mærkes på kroppen. Karakterdesingeren Tetsuya Nomura (manden uden evne til at færdiggøre spil) havde i et desperat forsøg prøvet at genskabe Cloud Strife fra Final Fantasy VII i en kvindelig udgave.

Final Fantasy XIII
Final Fantasy XIII

Resultatet var obskurt. Lightning blev forceret på os. Det virkede som om, at Nomura absolut ville have, at vi synes hun var sej, men det var hun bestémt ikke! Endnu værre var karakteren Snow, stemmeskuespiller-ikonet Troy Bakers største bummert. Ligesom Lightning ville Nomura virkelig have, at vi syntes Snow var cool, og ligesom Lightning var han virkelig, virkelig ikke det.

Snow kan bedst beskrives som en amerikansk surfer-dude, der er blevet hovedperson i et spil uden at høre hjemme. Snow ville give mere mening som NPC i Tony Hawk's Pro Skater end deuteragonisten i et "episk" rollespil.

Værst af alt var stemmeskuespillet. Ikke en af personerne kunne puste liv i sin karakter. Lightning lød konstant træt, Snow var overgearet, Fang var alt for overdrevet britisk og listen fortsætter. Det er bestemt synd efter Final Fantasy XII's fremragende præstation på netop dette område.

Mange utroligt dårlige ting kan fortælles om hovedpersonerne i Final Fantasy XIII fra den ligegyldige Hope til den hjernedøde (og vanvittigt irriterende) Vanille. Sagen er, at intet føltes rigtigt i Final Fantasy XIII og verden bed mærke i det.

Final Fantasy XIII

Square Enix indså katastrofen som Final Fantasy XIII havde forårsaget og fandt den dårligst mulige løsning: en trilogi med Lightning. Efter 2010 og det rædselsfulde Final Fantasy XIII var Final Fantasy-serien på vej nedad, men den kunne reddes. Final Fantasy XIII-2 var dog ikke løsningen.

En fortsættelse med - og det virker umuligt - en endnu værre historie end det originale. Lightning var tilbage som en gudinde og hendes søster var den nye centrale hovedperson. Den forfærdelige musik var stadig til stede, verdenen var blevet endnu kedeligere og historien var et sørgeligt forsøg på at genopvække Chrono Trigger-nostalgi. En sand katastrofe fra start til slut.

Sideløbende blev Final Fantasy XIV lanceret med de værst tænkelige anmeldelser og hamrede for alvor sømmet i seriens dalende relevans. Kongen havde mistet sin trone. Et hav af spin-off titler senere, det direkte elendige Lightning Returns (for guds skyld ikke mere Lightning Square Enix!) og et evigt forsinket Final Fantasy versus XIII hjalp ikke på situationen.

Final Fantasy XIII

Mange dårlige ting kan siges om Final Fantasy XIII og de efterfølgende kapitler. De vil for altid stå som nogle ødelæggende spil i en klassisk spilserie. Dimensions, Brave Exvius, all the bravest og utallet af andre senere titler har heller ikke hjulpet på det.

2016 virker dog som enden på de seks års eledinghed forårsaget af det trettende kapitel. I am Setsuna var ikke perfekt, men var et kært kig tilbage til dengang Chrono Trigger, Final Fantasy VI og Secret of Mana demonstrede Squares store talent for RPG-fortælling. World of Final Fantasy har formået at samle fans om et nuttet og nostalgisk eventyr i selskab med gamle venner, men vigtigst af alt er Final Fantasy XV. Instruktøren af det femtende kapitel, Hajime Tabata, har ikke generobret tronen Final Fantasy XIII tabte på gulvet, men gjort det umulige.

Final Fantasy XIII

Final Fantasy er atter en gang en relevant spiller i RPG-genren og forhåbentlig kan XIII gå i glemmebogen, og A Realm Reborn: Final Fantasy XIV og Final Fantasy XV kan lede fanen for en ny generation af spil i serien.

Relaterede tekster

Final Fantasy XIIIScore

Final Fantasy XIII

ANMELDELSE. Skrevet af Philip Gyde Poulsen

Final Fantasy XIII er med dets vidunderligt flotte filmsekvenser et brag af en spiltitel. Men lever resten op til kravene til et Final Fantasy-spil? Læs det hele her...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.