Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler
Rainbow Six: Siege

Rainbow Six: Siege - Operation Velvet Shell

Vi besøgte Montréal og fik prøvet det nye indhold.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Tilbage i november blev det afsløret, at Ubisoft ville fortsætte med at støtte Rainbow Six: Siege med endnu et års indhold, dermed fortsætte den formel de allerede har brugt: fire sæsoner, et nyt map og to nye karakterer i hver, sammen med flere våben og udrustninger. Den første af de fire sæsoner er netop landet, Operation Velvet Shell, og her er alt, hvad du behøver vide om den.

Kortet

Det nye område er blevet vist tidligere. Det går under navnet Coastline og finder sted i Spanien, på én af deres mange festlokationer i landet, denne gang på øen Ibiza. Og de tager den hele vejen: der er en pool, neon lys og sol der får der til at savne sommeren. Vi kunne ikke undgå at bemærke de smukke omgivelser, men som altid i Rainbow Six: Siege, handler det om at bryde ind i bygningen - ikke vandre rundt om den.

Bygning indeholder denne gang to etager, og er fyldt med alt du forventer at finde i Ibiza - det føles som et hus bygget til at feste i - og variationen i landskabet gør dette festlige område ekstra interessant. Det er flere tætte korridorer, der er mikset med store åbne områder, både indenfor - hvor der er flere døre til samme lokale - og udenfor - hvor du skal passe på med at vandre ubeskyttet ud. Hvor andre områder i Rainbow Six: Siege er høje er Coastline i særdeleshed bred.

Det betyder dog ikke, at området ikke er vertikalt. Der finder masser af måder, du kan bryde ind både fra toppen og bunden af bygningen. Og for jer læsere, der bare elsker at dræbe med snigskytten, skuffer Coastline heller ikke. Ruiner (og andre oplagte gemmesteder) er spredt rundt omkring, perfekt til at ligge på lur og dræbe gennem de åbne vinduer.

Rainbow Six: Siege

The Operators: Mira

Den første af de nye Operator kaldes Mira og kommer med en ny SMG og en effektiv shotgun, så hvis råstyrke er din foretrukne strategi, bør hun være et sikkert valg. Især med hendes udrustning, der bør holde selv den mest utålmodige spiller i live, længe nok til at volde stor skade.

Som med alle karaktererne, har hun også en unik evne, der giver hende muligheden til at sætte spejle op på vægge. Hun har to på sig i begyndelsen af hver runde, og de giver hele holdet mulighed for at se igennem dem, mens modstanderne kun ser et sort spejl. Så angriberne vil vide, at modstanderne kan se dem, når de ser et sort spejl. Umiddelbart en meget velbalanceret evne.

Ser du en modstander gennem spejlet, kan du ikke skyde ham med det samme, da du først er nød til at ramme en gasbeholder under spejlet for at fjerne det. Spejlet er endnu et aspekt, vi legede meget medl, og det åbner op for mange nye muligheder, da det tillader dig at have overblik over store områder, uden du står ubeskyttet. Vi forestiller os, at det vil tage noget tid for spillerne at vænne sig til Mira, og flere angrebshold vil dø på grund af det i begyndelsen.

Rainbow Six: Siege

The Operators: Jackal

Jackal er en ny angriber, og han er for jer, der nyder en velbalanceret karakter. Hans udrustning er medium, ligeså er hans hastighed, og han kan håndtere flere våben heriblandt rifler, shotgun og SMG så alle kan bruge ham uanset præferencer.

Hans evne hjælper også med at opdage modstandere, da han kan se fjendernes fodspor, der med farve indikerer, hvor friske de er. Vi brugte ham et par gange, men det tog os et par runder at opdage, hvad de forskellige farver betød, og hvor tætte fjenderne var på os. Vi blev ofte fundet af modstanderen vi fulgte efter, med vores blik klistret til gulvet, som en sporhund der har fanget lugten. Lad os bare sige, den efterfølgende skudduel aldrig endte til vores fordel. Med lidt træning, kan evnen bruges effektivt, det er vi ikke i tvivl om.
Der er dog vigtigt at understrege, at Caveira ikke dukker op på dine skanninger, når hun bruger Silent Step, så sæt ikke fuldstændig tiltro til din sikkerhed, hvis du ikke kan finde fodspor omkring dig.

Rainbow Six: Siege

Opdateringen

Sammen med Velvet Shell kommer der også en opdatering, der har en grundlæggende effekt på hele spillet, hvilket bringer ændringer til UI og menuen. Nu har du for eksempel adgang til menuen, mens du sidder i kø til næste kamp, lige som i andre shooters som Overwatch. Derudover kommer der nye våben og skins til Rook.

Fremtiden

Hvis vi vender kikkerten mod fremtiden, udtrykker Ubisoft et ønsker om at "takke spillere" for at spille. Dette vil blive gjort i et form for loot-system, der vil belønne den tilbagevendende Rainbow Six: Siege-spiller. Det vil skabe en alternativ måde at indtjene skins i stedet for at betale for dem. Hit Detection er også noget, de vil arbejde på at forbedre.

Alt dette kommer fra deres filosofi om, at fremtiden handler om spillets helbred. Antallet af spillere er kun steget siden udgivelsen, og de har formået at overvinde en langsom launch, hvor spillet var skadet af matchmaking problemer. Hvad de arbejder på nu, er at skabe et sundt spil, uden problemer der holder spillerglæden nede.

Rainbow Six: Siege

Bedømmelse

Operation Velvet Shells nye indhold er godt og Ubisoft løj ikke, da de sagde, de ville gøre spillet mere strategisk, som blandt andet bliver gjort ved at give forskellige karakterer en fordel overfor en anden (hvilket er tilfældet med Caveira mod Jackal). Ubisoft vil også arbejde på at forbedre de nuværende karakterer, hvilket kun kan være en god ting for spiloplevelsen fremover. Velvet Shell ser ud til at blive en god start på et endnu bedre andet år for Rainbow Six: Siege. Et år, der vil tage os til Hong Kong, Polen og Sydkorea. Vi kan ikke vente.

Rainbow Six: Siege
Rainbow Six: Siege
Rainbow Six: Siege
View comments

Relaterede tekster

Rainbow Six: SiegeScore

Rainbow Six: Siege

ANMELDELSE. Skrevet af Anders Mai

Ubisofts populære shooter er tilbage for første gang siden 2008's Rainbow Six: Vegas 2. Er Siege det spil, fans har ventet på?

Indlæser mere indhold