Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler
Watch Dogs 2

Hvad vi håber på at se i et Watch Dogs 3 sat i London

Rygterne fortæller, at Watch Dogs 3 foregår i London. Hvad ønsker vi at se, hvis det bliver en realitet?

  • Tekst: Sam Bishop

Rygterne har fortalt os, at det næste Watch Dogs vil finde sted i London, mere specifikt Brixton. Siden vi har en fra redaktionen, der bor i det område, tænkte vi, at ville give ham ordet. Hvad ønsker en mand der bor i byen, at Watch Dogs 3 vil inddrage?

Watch Dogs 2

Briterne er ofte blevet portrætteret i spil og ofte virkelig dårligt. Dette ganske givet fordi udviklerne ikke kender følelsen af London, men baserer spillet ud fra deres opfattelse af stedet. Og det kan mærkes. Så uanset om det er forfærdelige accenter der vækker minder til Dick Van Dyke eller forfinet overklassehed, så er stereotyperne alt sammen noget der er set tidligere. Forhåbentlig vil Watch Dogs 3 ikke følge den trend. En troværdig repræsentation af London ville være et fantastisk sted at starte - specielt en moderne version.

Hvordan skaber man så den rette følelse? For det første skal de selvfølgelig inddrage mange af de ikoniske lokationer. Ligesom San Francisco har Golden Gate Bridge - som vi elskede at køre over i Watch Dogs 2 - har London Buckingham Palace, London Eye, Southbank, Trafalgar Square osv. Og hvis vi fokuserer specifikt på Brixton er den del fyldt med mange forskellige kulturer og en kunstnerisk scene meget lig Shoreditch, der passer perfekt til Watch Dogs-personligheden. I hvert fald personligheden fra Watch Dogs 2, hvis de ønsker at fortsatte den. Byen sover heller aldrig, så natten vil være fyldt med liv, hvilket også er et tema Watch Dogs 2 gik efter.

På en liste over hvad jeg specifikt ønsker at se, står London Eye højt. Bilboards var en effektiv kommunikationsform i Watch Dogs 2 til at sprede budskabet og hvad er et bedre og effektivt Billboard end London Eye? Jeg kan allerede se missionen for mig, hvor man hacker London Eye og udsender budskabet om frihed til folket.

Et Watch Dogs i London ville også tvinge udvikleren til at tænke kreativt i forhold til våben. Uden at blive for politisk, så er våben et langt mere fremtrædende element i USA end i England. Her er de på ingen måde så udbredt, med mindre du kigger på diverse bandemiljøer, men det vil føles forkert hvis adgang til våben er ligetil. Deres tilgang til kampsystemet bliver derfor nødt til at se nogle ændringer, hvor stealth bliver langt mere fremtrædende eller næverne får en mere dominerende rolle. Dette vil give flere muligheder end én enkelt knap til at slå folk i hovedet.

Køremekanikken i Watch Dogs 2 var acceptabel - heldigvis bedre end det første -, men det behøver fortsat et fokus i udviklingen, hvis det skal kunne sammenlignes med GTA og det er heldigvis oplagt at skulle arbejde med det, hvis spillet finder sted i London. Ikke alene kører vi i venstre side, men vi har heller ikke så mange store motorveje, der går tværs gennem byen. I stedet har vi flere tætte veje, tætte sving og bygninger på begge sider af vejen (hvilket gør det umuligt at flygte op i bjergene, hvis politiet er efter dig). De bør dog nok holde sig fra at gengive London-trafikken slavisk. Det vil nok ikke være sjovt for nogen.

At stige ud af køretøjet og fortsætte på benene kunne også tages i nye spændende retninger. London er ikke den højeste by, med enkelte lommer af skyskrabere, hvilket giver plads til at parkour-elementet (der blev introduceret i Watch Dogs 2) kunne tages endnu længere. At blive jagtet - eller selv jagte en person - over hustagene eller mellem tætte stræder virker oplagt til hæsblæsende scener.

Watch Dogs 2
Watch Dogs 2