Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands /
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler
Pamela

Gamereactor tager temperaturen på P.A.M.E.L.A

P.A.M.E.L.A har fået megen opmærksomhed til trods for at spillet kun er i Early Access, så Magnus tager lige temperaturen på spillet, for at se hvad det drejer sig om.

Stop mig, hvis du har hørt den før: et isoleret, men øjensynligt harmonisk samfund er brudt sammen. Nu vrimler det futuristiske paradis med vildfarne robotter og kybernetiske zombier. Hvad er hemmeligheden bag katastrofen? Et dødbringende patogen? En galsindet maskinintelligens? Donald Trump? Vigtigere endnu, hvorfor bevæger jeg mig så forfærdeligt langsomt?

NVYVE Studios' P.A.M.E.L.A. er stadig under udvikling, så der er rigeligt med ubesvarede spørgsmål. Personligt havde jeg svært ved at fatte egentligt interesse for spillets verden, hvis fortælling hovedsageligt bliver leveret gennem neonoplyste fremtidsmiljøer og spredtliggende lydbøger. Og indlæsningsskærme, æh. Der var simpelthen andre, mere presserende problemer som optog min opmærksomhed.

P.A.M.E.L.A. er, groft sagt, et forsøg på at splejse klassisk rumstationsgys med høj sværhedsgrad, overlevelseselementer og processuelt genereret indhold. Banerne er altid ens, men placeringen af fjender, indholdet af kister og fordelingen af nøglegenstande varierer fra gang til gang. Det lyder måske interessant på papiret - især spillerens frihed til at udforske og overleve på egen hånd. Efter et par timer med spillet, er jeg dog ikke helt solgt på idéen.

Pamela
PamelaPamelaPamela

Spillet lægger på den ene side op til, at spilleren metodisk skal finkæmme hvert eneste område for resurser: tempoet er sløvt, stemningen tyk og forsigtigheden stor. En radarpuls gør det nemt at identificere kasser med brugbart indhold, mens en håndholdt skanner kan nedbryde møbler og andet udstyr til byggematerialer. Et pinligt antal af områdernes kasser er altid tomme, men som garvet computerspiller er man jo nærmest opdraget til at ransage dem alle.

På den anden side, vil spillet gerne være en benhård overlevelsessimulation, hvor et enkelt dødsfald resulterer i total genstart. Uret tikker, det er småt med resurserne, generatorer skal genstartes, fjenderne er i overtal og spillerkarakteren er en forbandet baby som skal mades hvert andet lidt, for ikke at bryde grædende sammen. Du har måske stiftet bekendtskab med genren andetsteds. P.A.M.E.L.A. gør ikke umiddelbart meget for at ændre på formularen.

Det er småt med rettesnorene og vejledningerne lige nu, så man er nødt til at prøve sig frem. Spillet er en sand labyrint af kryokamre, servicetunneller og restauranter. Man farer hurtigt vildt. Miljøerne, om end mørklagte og blodindsmurte, er såmænd ganske nydelige. Det visuelle udtryk slægter sig på Mass Effect, men mængden af promenader og kiosker gav mig nærmest mindelser om Dead Rising.

Pamela
PamelaPamelaPamela
Pamela
Pamela
Pamela
Pamela