Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler
Bioshock

Bioshock Længe Leve

Ken Levines folkekære undervandsdrama fylder ti år i dag. Magnus har skrevet en personlig lykønskning.


Dette er en annonce:

BioShock er blandt en lille håndfuld spil som jeg med sikkerhed kan sige, har ændret mit liv. Det er store ord, det ved jeg godt. Det kan hurtigt komme til at lyde plat, når man fortæller om den slags. Jeg tager nogen gange mig selv i at rulle med øjnene, når jeg hører andre skamrose et eller andet spil til skyerne. Hvorfor egentligt? Det er jo sandt alt sammen. Spil har større indflydelse på os, end vi er klar over. Større indflydelse, end vi måske altid har lyst til at indrømme.

BioShock gjorde i hvert fald stort indtryk på mig, da jeg spillede det for første gang. Ser du, fjortenårige Magnus havde aldrig før oplevet noget i samme stil. Han havde ellers spillet en del spil. Actionspil, rollespil, platformspil. Han brugte en betydelig del af sin ungdom på World of Warcraft. Han tilegnede sig undertiden spritnye titler ved at levere anmeldelser af tvivlsom kvalitet til forskellige spilsider. Da han første gang læste om spillet, var det i et af Gamereactors magasiner. Profetisk? Ironisk? You tell me.

Han havde aldrig oplevet en verden, som den han blev præsenteret for i BioShock. Rapture var ikke kunstig på samme måde som en bane i Mario eller en grotte i Zelda var det. Undervandsbyen var levende, fyldt med tragiske historier, bizar teknologi og mærkværdige personligheder. Det var ikke en verden der bare skulle tjene som arena til kampene mellem spilleren og spillets fjenderne. Men et organisk sted, med arkitektur, design, stil, charme.

24-årige Magnus, belæst og opblæst som de gerne er i den alder, er naturligvis mindre imponeret. Han kan ævle om BioShock i timevis. Det har han gjort ved flere lejligheder: om hvordan spillet i virkeligheden er en fortyndet udgave af System Shock 2; hvordan dets fortælling, tematikker og mekaniske elementer skurrer mod hinanden; hvordan spillet i akademiske kredse fik en blandet modtagelse og sidenhen affødte begrebet 'ludonarrativ dissonans'. 24-årige Magnus er ikke inviteret med til fødselsdagsfesten.

I stedet har jeg, for nu at føre førstepersonen tilbage i teksten, lyst til at kigge tilbage på spillet, igennem en noget personlig linse: mig selv. Mine tanker om BioShock igennem et helt årti. Jeg håber at I, kære læsere, vil ledsage mig på denne rejse mod en højere erkendelse af selvets uransagelige udvikling og en større bevidsthed om den indflydelse som spil kan udøve på os. Ah, okay. Eller bare lade mig dele et par minder og tanker om et dejligt spil, hah. Måske får du selv lyst til at dele nogen.

For 10 år siden...

Efter at have læst og hørt om spillet, endte jeg selvfølgelig med at købe det. 400 kroner var mange penge dengang, ikke mindst for en PC-udgave. Det viste sig at min computer slet ikke kunne trække spillet, da jeg endelig købte det. Jeg blev nødt til at låne min brors bærbare, men det var ikke nogen stor forbedring. Computeren var ikke stærk nok til at vise skygger i spillet, så spillets visuelle udtryk var stærkt forringet. En bestemt sekvens i anden bane gav overhovedet ingen mening, fordi jeg ikke kunne se et par ildevarslende silhuetter.

Jeg kom aldrig længere end til begyndelsen af Neptune's Bounty, spillets tredje bane, under de forhold. Det var en pinefuld opsparingsperiode jeg måtte gennemleve, før jeg endelig fik købt en super stærk computer. Nu står den i mine forældres garage. Memento mori, og alt det der. Det var en fantastisk følelse, endelig at kunne opleve spillet i sin helhed. Utallige spørgsmål havde presset sig på i ventetiden: hvem er Atlas? Hvad er hemmeligheden bag de groteske dykkermænd? Hvilke hemmeligheder gemte Rapture på?

Samtidig var jeg en smule tøvende ved tanken om at fortsætte spillet. Som andre sikkert mindes, så lægger BioShock hårdt ud med 'Medical Pavilion' som spillets første virkelige bane. Det er samtidig også den suverænt mest uhyggelige. Det vrimler med lig, blodpøle, vanvittigt lægepersonale og... spøgelser? Sekvensen hvor man første gang finder haglgeværet skræmte mig fra vid og sans. En rimelig pris for evnen til at skyde fjenderne i stumper og stykker, måske.

Bioshock
BioshockBioshock
Dette er en annonce:

Uhyggen blev selvfølgelig mere tålelig med tiden. Dels vender man sig til spillets atmosfære, dels kan de færreste miljøer overgå en bedemandsforretning eller et krematorium på spooky skalaen. Så i en rum tid kørte tingene derudaf. I tredje bane finder man kameraet og pludselig får man sat navne og attributter på fjenderne. Jeg nåede at opbygge en form for mod eller tolerans, indtil tingene igen tog en uventet drejning. Husker du scenen i Hephaestus Core? Hvor lyset går ud og "ligene" rykker rundt af sig selv? Jeg sked mursten. God damn splicers!

Når jeg spiller spillet igen, bliver jeg ikke bange. Det skyldes ikke alderen, men kendskabet. Der er ikke noget hjørne af BioShock's verden, som jeg ikke har besøgt. Jeg kender spillet som bukselommen i min egen dykkerdragt. Jeg ville gerne takke min gode hukommelse, men den virkelige årsag er et stærkt banedesign. Sammenlignet med nyere spil i samme genre, kan det måske virke en anelse restriktivt. Der blev ikke lagt nær så megen vægt på "play your way" i 2007. Men for pokker, hvor har banerne i det spil meget personlighed!

Der er det førnævnte medicinkapel, hvor en gal doktor forsøger at skabe det "smukkeste" misfoster; fiskehavnen, hvor bibler og andre religiøse værker bliver smuglet ind mellem kasser med tun; byhaven, som dels tjener et rekreativt formål for byens beboere, dels producerer livsvigtig ilt til samme. Og så er der selvfølgelig kunstens flamboyante hovedstad, Fort Frolic, hvor not-Salvador Dali har indsat sig selv som diktatorisk smagsdommer. Uanset hvad, så kender jeg banerne, med deres "miljøfortællinger" og mange små hemmeligheder.

Bioshock
BioshockBioshockBioshockBioshock
Bioshock
Dette er en annonce: