GR STREAMING
Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands /
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler

Gamereactor debatterer: Derfor bør E3 forblive som det er

Anders synes at E3 bør skrue lidt ned, men Magnus synes at messen bør forblive præcis som den er.


Tidligere på året skrev vores helt egen Anders Mai en ganske velargumenteret debatartikel her på Gamereactor, der fint tog fat i en problemstilling, der kun lader til at fylde mere og og mere i den offentlige debat - E3's struktur, og hvordan pressekonference bør afholdes fremadrettet. Nu er vi bevæget os ind i oktober måned, og med årets E3-messe langt tilbage i bakspejlet kan jeg nu sikkert sige efter lang tids overvejelse, at jeg føler at E3 bør forblive præcis som det er.

Artiklen tog specifikt fat på Nintendo, der i løbet af de seneste par år har lagt strategien om, og har valgt at bevæge sig helt væk fra de traditionelle, pompøse pressekonferencer, og i stedet benytte en forudoptaget Direct-udsendelse fyldt med afsløringer, der bare foreløbet over noget der ligner 20 minutter. Selvom flere forsøger at argumentere for at denne anderledes tilgang til messen skyldes økonomiske besværligheder, Wii U-konsollens præstation på markedet taget i betragtning, så er beslutningen om at droppe en rigtig pressekonference mere en konceptuel beslutning fra Nintendos side, en meddelelse om at droppe meget af det bureaukratiske sludder der tit udgør meget af en traditionel E3-pressekonference, og i stedet fokusere på spillene - med andre ord ønsker Nintendo at vise deres brugere, at de skærer fedtet fra, for at give fans det rene, uspolerede kød.

Og jeg bifalder mange af Anders' pointer, men med E3 2017 nu bakspejlet, så vil jeg komme med et modargument - jeg elsker E3, jeg elsker konferencerne i al deres overdådighed, jeg elsker når de kikser i det på scenen, når publikummet råber af glæde, når publikummet er stille som graven - alle de efterfølgende højde- og lavpunkter. I min optik er E3 præcis som det skal være, et sceneshow uden lige, hvor der er brølere og triumfer, tabere og vindere og mest af alt firmaer der satser hele butikken, står foran fans og presse og lader sig bedømme. At de tør at udsætte sig for folkets kræsne blikke på en scene, og inviterer hele verden indenfor for at se dem enten triumfere som sejrherre eller traske rundt i middelmådighedens søle.

For mit vedkommende har Nintendos kovending så sandelig bragt en masse positive ting med sig, og tak for det. Sonys seneste to konferencer har i virkeligheden bare været et glorificeret trailer show, hvor den ene demonstration erstatter den anden uden introduktion og fanfare. Det er rart, og jeg tror da også Nintendos indflydelse kan mærkes på mange af de andre pressekonferencer, at lade spillene tale lidt mere for sig selv. Faktisk var der ingen af konferencerne i år der indeholdte synderligt megen ros, eller afsløringer af positive salgstal, der altid giver en en dårlig smag i munden.

Men på den anden side er Nintendos udsendelse også en kende for sikkert. Der er ingen risiko involveret, intet publikum der kan bedømme beslutningerne og afsløringerne, intet scenelys der skal fungere, eller controllere der skal virke når det hele gælder. Ja, det er mere effektivt, men det er også kedeligt. Væk er "My body is ready", væk er den forfærdelige men også vidunderlige fremføring af Mario-temaet i Wii Music, for de er erstattet at det ultimativt kalkulerede, forberedte, kliniske og... ja, kedelige.

For mig er E3 en kombination af det kiksede og kedeligt langtrukne sammen med de gigantiske højdepunkter du kun får ved at høre de intense glædesudbrud fra det passionerede publikum. Når lyset dæmpes, og de første billeder kører over skærmen, imens man sammen gætter febrilsk på hvad der mon er i vente. På en måde er det lidt derfor man også tager i biografen i stedet for at se film derhjemme. Du ønsker måske ikke direkte at interagere med andre i biffen imens filmen ruller over lærredet, men oplevelsen forstærkes naturligt af en fælles mentalitet, en fælles glæde over at se hvilket spil der mon dukker op næste gang, og her er scenen, publikummet, og de glade udviklere en integrereret del af hvad der gør E3 til en fejring af vores branche.

At se Shigeru Miyamoto og Yves Guillemot præsentere Mario + Rabbids Kingdom Battle ved Ubisofts E3-pressekonference i år er et glimrende eksempel. Her står to ikoniske skikkelser fra spilbranchen, der hver især repræsenterer forskellige bevægelser og filosofier og taler sammen på klodset, gebrokkent og utrolig charmerende vis. Bag efter panorerer kameraet rundt og viser en utrolig rørt instruktør på spillet, der føler kærligheden og accepten fra fans og kolleger i rummet. Til sidst ender vi hos produceren, der står for at bringe demonstrationen af spillet frem. Hvis Ubisoft bare havde haft en Direct-lignende udsendelse havde vi ikke fået serveret dette øjeblik, en sand fejring af spilbranchen, en fælles kærlighed til mediet. Ja, så er der så præcis lige så mange hvis ikke flere af disse øjeblikke der går i vasken, eller fortabes i firmaernes utrolig tendens til selvhøjtidelighed, men det er en del af charmen, en del af identiteten.

Min pointe er at E3, i sin nuværende form, er utrolig fyldt med fejl, og med bureaukrati, og dårligt tempo. Men midt i alt det her eksisterer der en glød, de få øjeblikke hvor salen rejser sig op, hvor den rigtige udvikler indtager scenen, hvor en Naughty Dog-ansat slipper controlleren af glæde i slutningen af The Last of Us-demoen, alle disse øjeblikke der udelukkende har kunne eksistere fordi nogen tør at tage munden for fuld ved E3, og booke den gigantiske scene og lave et show der fejrer spillene og folkene bag, i alt dets mangelfuldhed. Jeg elsker det, og jeg håber ved gud det bliver ved. Nintendo har måske effektiviseret konceptet med deres Direct-udsendelser, men de har også mistet lidt af charmen i processen.