Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler
Destiny 2

Destiny 2 på PC - De første indtryk

Troldmanden kom fra månen og Destiny 2 kom til PC. Magnus har endelig sat tænderne i Bungies efterfølger, og fortæller om hans indtryk her...

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Destiny 2 landede på konsollerne i starten af sidste måned. Måske er du i fuld gang med spillet. Måske har du allerede set, hvad der er at se. Eller måske har du, ligesom jeg, holdt dig nogenlunde jomfruelig til spillets PC-udgivelse. En PC-udgave giver selvfølgelig udviklerne mulighed for at præsentere deres univers for nye spillere; det giver mulighed for at vise samme univers med pænere grafik og bedre billedfrekvens; og så det selvfølgelig et vigtigt argument for den kontroversielle, men ikke videre overraskende beslutning om praktisk talt at genstarte hele molevitten.

Guardians. Det er spillernes rolle i Destiny, men hvad vogter de overhovedet over? En stor, dum by som ingen nogensinde har set eller drukket sig fuld i. Det har altid bare været en abstrakt størrelse som man kunne betragte i horisonten. Ligesom spillets forvoksede golfbold, The Traveler. Hvem kan græde salte tårer over tabet af noget de aldrig har kendt? Ikke jeg. Derfor har Bungie taget det kløgtige, om end noget drastiske valg at springe skidtet i stumper og stykker. Det får man som spiller lov at opleve i en hæsblæsende startmission, som jeg dog desværre allerede havde oplevet i betaen.

Allerede ved udgivelsen af The Taken King så man et skift i både tone og format. Destiny er begyndt at virke mere episodisk, mindre episk. Det er gået fra at være en hovedløs rumopera med svulstige prætentioner, til en af de tegnefilm som bliver vist søndag morgen, ofte akkompagneret af Bubber og sukkersygelige morgenmadsprodukter. Udviklernes ambitioner om at nå de samme mytiske højder som Star Wars bliver også gjort tåkrummende tydeligt gennem replikker som "May the Light be with you" og "I have a bad feeling about this". Pastiche eller plagiat? Jeg ved snart ikke...

Destiny 2
Destiny 2Destiny 2Destiny 2Destiny 2

Jeg klager ikke. Ikke som sådan. Jeg kan godt blive lidt ærgerlig over hvordan størstedelen af underholdningsindustrien efterhånden lyder som om den samme ironiske, selvbevidste manuskriptforfatter står bag. Men et mere humoristisk, mindre kompliceret univers er nemmere for nytilkomne at relatere til og det forstår jeg godt. Og er det overhovedet nødvendigt at gøre et univers som opererer med begreber som 'Light' og 'Darkness' mere indviklet end højst nødvendigt? Det første Destiny blev gennemhånet for sin fortælletekniske inkompetence og overdrevent mystiske jargon. I Destiny 2 ved jeg faktisk hvad der foregår.

Forsinkelsen af PC-udgaven var blandt andet udtryk for et ønske om at finpudse konverteringen før udgivelsen. Og jeg vil gerne rose Bungie (med flere) for det arbejde som er lagt i oversættelsen. Jeg er sikker på at udfordringen ikke kun har været af teknisk art, men også mekanisk: justering af rekyl, spillerbevægelse og så videre. Jeg brugte mange, mange timer med 1'eren på min PlayStation. Dengang tænkte jeg at spillets styring og "følelse" var noget nær topmålet for et konsolskydespil. Nu sidder jeg med efterfølgeren til PC - og har en lige så stærk fornemmelse af at spillet hører hjemme her.

Så godt for os, godt for Bungie. Et par knaster har dog vist sig hist og her. Selv har jeg oplevet problemer med lyden som falder ind og ud, mens en ven rapporterer at spillet ikke vil samarbejde med en bestemt CPU-type af ældre model. Til gengæld forventede jeg server- og forbindelsesproblemer, men det har jeg ikke oplevet noget af og jeg har spillet siden i tirsdags. Altså, jeg har også lavet andre ting siden da.

Hvad er der ellers at sige om Destiny 2? Man skyder ting. Slår ting. Sprænger ting i luften. Det er ganske fornøjeligt. Våbenkategorierne er blevet splittet op på en måde som ikke virker frygteligt intuitiv, men det vil nye spillere næppe bemærke. Og det giver også en frihed i valget af arsenal. Crucible, stedet hvor spillere kan dyste mod hinanden, er blevet til firemandsaktiviteter. For mig lugter det lidt af et forsøg på at skille sig ud fra andre populære skydespil som typisk opererer med flere eller færre spillere. Jeg var nu meget glad for at man som hold på seks kunne hoppe fra en aktivitet til en anden.

Granaterne er enormt længe om at lade op. De er også meget effektive, men Bungie mestrede den hellige trekant mellem slag, skud og eksplosion for mange år siden, så det er mærkeligt at se dem vrangvride forholdet på den måde. Omvendt er der blevet tilføjet en ny karakteregenskab og det er meget velkomment. Det er lidt ekstra olie på en i forvejen velsmurt dræbermaskine og så forstærker det også fornemmelsen af, at man faktisk har en særlig rolle og ikke bare et andet gevær. Jeg er spændt på hvordan de forskellige egenskaber og specialangreb bliver indarbejdet i spillets mere krævende opgaver.

Destiny 2
Destiny 2Destiny 2Destiny 2Destiny 2

Det første Destiny havde en helt igennem ynkelig mængde indhold. Denne gang er pendulet svunget til den modsatte side. Det er faktisk en smule overvældende. Man når med garanti til level 20, spillets toplevel, før man har set det hele. Spillet virker også mere gavmildt med brugbare våben og nyttigt udstyr. Det er virkelig en vigtig ændring. Ikke bare for garvede spillere som ikke orker endnu en tur igennem tilfældighedsmaskinen, men også for nytilkomne som er skeptiske ved originalens eftermæle. Jeg er dog ikke længere i spillet end som så, så jeg forbeholder mig retten til at blive skuffet.

Det er også blevet nemmere at planlægge aktiviteter gennem spillets navigationsmenu. Her har man adgang til en vaskeægte kort, med hvilket man kan orientere sig i miljøerne, der denne gang er større og mere snørklede. Jeg var selv ret begejstret for originalens visuelle udtryk og 2'eren byder på mere af samme skuffe. Der er blodrøde skovbunde blandet med metalliske terningebjerge og kæmpemæssige boreplatforme på et planetdækkende hav. The Traveler igangsatte ganske vist en teknologisk guldalder, men Østeuropa vrimler stadig med vragene af gamle skodbiler.

Langt hen ad vejen virker Destiny 2 som det spil originalen skulle have været. Og langt hen ad vejen er det måske også urimeligt fortsat at stikke udviklerne den kritik i næsen. "If it ain't broke", må udviklerne have tænkt. I hvert fald er fundamentet intakt i Destiny 2. For mig er der måske en forsigtig følelse - ikke af skuffelse - men af resignation forbundet med spillet. Det første spil ændrede sig løbende så meget at ingen til sidst kunne sige hvordan det ville ende. Efterfølgeren har mange små justeringer som øger spillerens livskvalitet, men meget er også ved det gamle. Og det er okay. Nu ved vi ligesom hvad Bungie selv mener er grundlaget for Destiny. Så er spørgsmålet bare, hvad de har tænkt sig at bygge ovenpå.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
Destiny 2
Destiny 2

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster

Destiny 2: ForsakenScore

Destiny 2: Forsaken

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Laursen

Forsaken er seriens bedste udvidelse siden The Taken King, men hvor meget siger det egentlig? Find svaret i vores anmeldelse.



Indlæser mere indhold