Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands /
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler
Hearthstone: Heroes of Warcraft

Vi afslører et nyt kort fra Hearthstone-udvidelsen Kobolds & Catacombs

Anders fortæller lidt om et nyt kort fra Hearthstone-udvidelsen Kobolds & Catacombs, som Gamereactor eksklusivt kan afsløre.

Kobolds & Catacombs-udvidelsen ankommer først d. 8 december, men i dag kan Gamereactor eksklusivt løfte sløret for et nyt kort fra udvidelsen til Hearthstone: Heroes of Warcraft i samarbejde med Blizzard.

Godt nok hedder udvidelsen Kobolds & Catacombs. Det er dog ikke en kobold, men et mage-kort ved navn Dragon's Fury, og det kan du se lige her:

Hearthstone: Heroes of Warcraft

Mere konkret er det et 5-Mana kort af "Epic"-kvalitet, som afslører et spell-kort i dit deck, og giver alle minions skade alt efter hvor meget den pågældende spell koster i mana. Kortet er spændende, fordi det er et af de få vi har set fra Kobolds & Catacombs-udvidelsen, som understøtter og passer godt ind i et control-baseret mage deck, som har været en del af Hearthstone siden starten.

Kortet ser derfor ud til at fungere fantastisk med blandt andet Medivh, The Guardian og klassikere som Flame Strike, som med dette kort hurtigt kan rense spilbrættet for dig. Men der er mere! Fordi kortet i bedste Warlock-stil skader alle minions, inklusiv dine egne, går det rigtig godt med Deathrattle Minions, såsom Arfus fra Frozen Throne-udvidelsen, som giver dig et af de voldsomme Death Knight-kort på hånden. Der er kort sagt rigtig mange spændende kombinationer med kortet.

Det ser også ud til at gå godt med den nye Mage Legendary fra Kobolds-udvidelsen, Dragoncaller Alanna, som i stil med Medivh skaber minions ud fra prisen på dine spells.
Der er altså også guf i vente for Mages i næste Hearthstone-udvidelse, som udkommer d. 8. december 2017 i Europa. Glæder du dig til Kobolds & Catacombs?