Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler

De 10 bedste slutninger

Andreas Juul lister sine bud på de bedste slutninger i spilhistorien.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Læs videre på egen risiko, da denne artikel er fyldt med spoilers!

I filmatiseringen af Stephen Kings Secret Window afslutter Johnny Depps sindssyge karakter med citatet: "The only thing that matters is the ending, and this one is perfect". Trods filmens ellers middelmådige niveau, har Depp ret i slutningens rolle som en afgørende faktor i vores oplevelse af en fortælling, ligegyldigt hvilket medie. Mass Effect-serien bøder eksempelvis stadigvæk for sin skuffende slutning, og Halo 2's massive cliffhanger efterlod fortællingen ekstremt uforløst. På den anden side har vi dog de fantastiske og mindeværdige eksempler som Resident Evil 2's tour-de-force-togtur eller Final Fantasy VI's episke konfrontation med Kefka Palazzo. Som titlen antyder vil denne artikel give et bud på de 10 bedste tilfælde, som havde veleksekverede og gennemtænkte afslutninger med et solidt eftermæle.

10. Call of Duty 4: Modern Warfare (2007)
Udvikler: Infinity Ward
Producent: Activision
Instruktør: Jason West

Call of Duty-serien er måske ikke den første gruppe af spil, som tankerne hviler på i forhold til store fortællinger. Den Michael Bay-esque tour-de-force af eksplosioner, one-liners, flade karakterer og amerikansk selvhøjtidelighed har typisk ikke efterladt de største indtryk på mig efter et Call of Duty-eventyr. Dog er Call of Duty 4: Modern Warfare, i mit tilfælde, undtagelsen som bekræfter reglen.

Året er 2007 og jeg har lige gennemført tidløse klassikere med flotte episke historier som Uncharted: Drakes Fortune og det første Assassin's Creed. Mine forventninger til Call of Duty 4: Modern Warfare var derfor, mildest talt, ikke høje. Javist havde jeg nydt min tid med Call of Duty 1 og 2, men heller ikke mere end det. De nervepirrende endelige momenter med Soap og kompagni kom derfor som en behagelig overraskelse. Intensiteten fra den storslåede biljagt til de desperate skud for overlevelse, alt imens skurken og sine lakajer kommer gående for at afslutte mit liv, står som nogle af de bedste minder fra PlayStation 3- og Xbox 360-æraen.

Serien har måske ikke nået samme niveau siden, men hold da op en afslutning.

9. Enslaved: Odyssey to the West
Udvikler: Ninja Theory
Producent: Namco Bandai
Instruktør: Mark Davies

Før Ninja Theory blev kritiseret for deres emo-ficering af Devil May Crys Dante og deres 2017-succes historie med Hellblade: Senua's Sacrifice, lancerede de et af de mest undervurderede og glemte spil til dato. Enslaved: Odyssey to the West var ikke noget mesterværk med fængende innovativt gameplay eller en unik setting, men besad alligevel en kvalitet få spil har på nutidens spilmarked: Hjerte.

Fortællingen om Monkey og Trips rejse på tværs af et postapokalyptisk og robot-hærget Amerika havde dialog og charme som kun få andre spil (mesterfuldt skrevet af Ex Machina- og 28 Days Later-forfatter Alex Garland), men det er slutningen som skyder Enslaved: Odyssey to the West ud i stratosfæren hos de bedste fortællinger i spilmediet. Efter at have nået frem til det sidste område, og opdaget at mange af jordens overlevende mennesker er spændt fast til et konstant loop af gamle minder fra før jordens ragnarok, ødelægger Trip maskinen og stiller spørgsmålet "Did we do the right thing?". Usikkerheden i hendes stemme og den angstfulde mimik slår hovedet på sømmet, hvorefter spillet langsomt og med en ambivalent følelse runder af.

8. Prince of Persia: The Sands of Time (2003)
Udvikler: Ubisoft
Producent: Ubisoft
Instruktør: Jordan Mechner

Det er ikke nogen hemmelighed, at Prince of Persia-serien mistede sin relevans omkring samme tid som Assassin's Creed så dagens lys. Ubisofts PlayStation 2-reboot af serien er dog, stadig af mange, anset som et af bedste action-adventure/puzzle-spil i det 21. århundrede. En af grundene til denne - ikoniske - status skyldes den fænomenale slutning. Kampen mod den Aladdin-inspirerede Jafar-klon var muligvis grænsende til forfærdelig, men dette ændrer ikke det faktum, at den sidste konfrontation med prinsessen Farah var vidunderligt udført.

Efter at have spolet tiden tilbage til spillets indledende scene, opsøger prinsen Farah for at fortælle om deres eventyr sammen. Den cirkulære-kompositoriske fortælling af spillets handling har triste elementer, da Farahs mistro til historiens validitet genstarter hovedpersonernes romantiske forhold, som var blevet kontinuerligt stærkere i løbet af spillets otte timer. Det er bittersødt og samtidig den perfekte sløjfe på et eventyr, der aldrig tager sig selv for seriøst og bliver bedre på grund af det.

7. Final Fantasy: Type-0 (2011)
Udvikler: Square Enix
Producent: Square Enix
Instruktør: Hajime Tabata

Spillet fik ikke den bedste medfart, da den halvfesne HD-remaster landede på PlayStation 4 og Xbox One tilbage i 2015. Bedre bliver det heller ikke af, at Final Fantasy: Type-0 er et spil, der kræver utrolig meget af spilleren, hvilket sandsynligvis har forhindret mange i at nå den endelige konklusion - især når det kræver to gennemspilninger, altså 40+ timer. Hvorvidt man kan lide det melankolske teenageskolekrigsdrama er op til den enkelte, men den mesterfulde slutning kan ikke benægtes.

Ligesom i instruktør Hajime Tabatas andet spil i Fabula Nova Crystallis-serien, lykkedes det også skurken at ødelægge jorden og skabe totalt kaos. De unge helte skal derfor efterfølgende rejse ind i helvedes gab, altså Pandæmonium, og konfrontere den ondskabsfulde Cid. Type-0's Pandæmonium er frygtindjagende, brutalt og gådefult til den helt store guldmedalje, og musikken skaber en følelse af en lurende død og fortabelse. Efter at have gennemgået alle tests og vundet over Cid, ender hovedpersonerne alligevel med at, lidende og indsmurt i blod, græde sig selv til døde i deres klasseværelse. En både mørk og yderst barsk oplevelse.

6. Kingdom Hearts II (2005)
Udvikler: Square Enix
Producent: Square Enix
Instruktør: Tetsuya Nomura

Det andet udspil i den efterhånden aldrende Kingdom Hearts-serie er anset af mange spillere som højdepunktet, den perfekte finpudsning af elementer introduceret i det første Kingdom Hearts og Kingdom Hearts: Chain of Memories. Og intet demonstrerer kapitel 2's flotte status i spilbranchens kanon, som den sidste konfrontation med den onde Organization XII i verdenen The World That Never Was. Efter en 80+ timer rejse spredt over tre spil, ankommer hovedpersonen Sora og de trofaste følgesvende, Anders And og Fedtmule, til mørkets sidste bastion, hvor det endelige opgør kan begynde.

Turen fra de mørke regnfyldte gader til toppen af organisationens overdimensionerede borg er et følelsesmæssigt brag fyldt med overraskelser, twists og kreative bosskampe. I modsætning til efterfølgende kapitler, som Kingdom Hearts 3D: Dream Drop Distance og Kingdom Hearts: 358/2 days, balancerer Tetsuya Nomura og udviklerholdet hos Square Enix den hårdfine balance imellem Final Fantasy-melankoli og Disney-sjov. Selv i de mørkeste øjeblikke imod skurken Xemnas mister slutningen på Kingdom Hearts II aldrig sin charme.