Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler

Bør Microsoft og Sony også udgive håndholdte som Switch?

Nintendo har haft gigantisk succes med Switch-hybridkonsollen. Bør Microsoft og Sony gøre det samme?


Nintendo Switch udkom i løbet af det første kvartal i år, og viste at det er muligt at lave en hybrid konsol, der både kan tages med på farten samt være i stand til at blive sat til fjernsynet. Sony har også før prøvet det håndholdte marked med PlayStation Portable samt PlayStation Vita, hvilket betyder at Microsoft står som den eneste af de tre konsol producenter, der endnu ikke har prøvet det håndholdte marked.

Nintendo Switch - det bedste fra begge verdener
Nintendo har med den nyeste konsol gjort så ufatteligt mange ting rigtigt. Førhen købte man primært en Nintendo-konsol for maskinens eksklusive titler, da store tredjeparts-udviklere såsom EA og Ubisoft ikke var interesseret i platformen grundet den begrænsede hardware i forhold til konkurrenterne. Nu ser Nintendo Switch både Doom og Wolfenstein II: The New Colossus, titler, som vi aldrig troede vi ville komme til at se på en Nintendo-konsol. Hvor fedt er det ikke at hive Doom med ind i soveværelset, og lige gennemføre den bane du så længe har knoklet for at gennemføre, for hurtigt at kunne slukke bagefter og vende næsen mod drømmeland?

Samtidigt har Nintendo virkeligt fået fat i indie-markedet, noget som Sony ellers var kendt for i starten af denne generation. Selvom spil såsom Stardew Valley og Hollow Knight er fantastiske at se på vores store 50 tommer fjernsyn, så er der altså alligevel noget fantastisk ved at kunne spille vores indie-spil væk fra den store klods af en konsol i stuen.

Udvalget af spil var dog ganske begrænset ved udgivelsen, da den eneste reelle store titel der var tilgængelig var The Legend of Zelda: Breath of the Wild, og selvom det er et fantastisk rollespil, er det samtidigt også en anelse ubarmhjertigt, hvilket personligt fik mig til at have min højtelskede Switch alene på hylden i noget tid. Det er dog svært at lade den være slukket nu, hvor vi både har Mario + Rabbids Kingdom Battle, en lang række indie-titler, og det kommende Super Mario Odyssey, der også ligner et fantastisk kapitel.

Nintendo står denne gang utroligt stærkt, og det kan mærkes. Uanset hvilket kvartal du kigger i kalenderen er der et eksklusivt Nintendo-spil af høj kvalitet der kalder, samtidigt med at ældre populære titler såsom The Elder Scrolls V: Skyrim også finder vej til platformen.

Sony opgav PS Vita for tidligt
Mange har elsket og elsker stadig deres PS Vita, der blandt andet har givet fantastiske håndholdte oplevelser såsom Tearaway, Uncharted: Golden Abyss og Killzone: Mercenary samt muligheden for at streame vores PlayStation 4-spil til maskinen. Sony har opgivet maskinen for tidligt ville mange nok mene, men hvad var skylden reelt i at PS Vita ikke blev modtaget som Sony måske havde håbet på?

Mange mener, at Sony allerede fra start gik halvhjertet ind i det håndholdte marked. Der burde have været flere eksklusive titler til maskinen, men andre har også den teori at Nintendo generelt bare ejer det håndholdte marked efter den store succes som deres DS-serie har haft. Sony burde måske ikke lave en hybrid konsol som det er tilfældet med Switch, men hvis PlayStation 4 - eller PlayStation 5 til den tid - blev suppleret med et håndholdt produkt, der kunne hente spillene ned på den interne hukommelse, samtidigt med at spil køb blev delt mellem de to platforme, tror jeg personligt at det kunne blive en succes.

Det virker dog en anelse utænkeligt, at Sony ville prøve igen snart efter den fiasko PS VIta uretfærdigt har fået påklistret sig, og i stedet satser på den rute de har pålagt sig nu. Sony står stadig markant som den store vinder af denne generation, og hverken Switch eller Xbox One X står til at ændre på dette, så helt forkert kan deres strategi ikke være.