Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler
Mass Effect: Andromeda

Carl fortæller om sidste års største spilskuffelser

Gamereactor har allerede kigget på 2017's værste spiloplevelser, men hvad med skuffelserne? Ja, dem tager Carl fat på her.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Nu står vi foran 2018, og det er tid til at kigge tilbage. Året 2017 har leveret rigtig mange gode spiloplevelser. Faktisk har det været så godt et spilår, at Gamereactors egen Andreas Juul tidligere på året spekulerede om det faktisk kunne være det bedste år i spil nogensinde. Men selv i løbet af et år, hvor vi er blevet forkælet med vanvittigt mange gode titler, skal vi også have nogle gedigne skuffelser.

Vi her på Gamereactor har jo allerede sat ord på 2017's absolut værste spiloplevelse, men her skal det allerede nu siges, at selvom de følgende titler er dem, der har skuffet mig mest, er det ikke nødvendigvis de dårligste titler fra i år. Faktisk er der tale om tre spil, der alle sammen er ganske fine, men som man bare kunne have ønsket sig meget mere fra. Det er alle tre spil, som jeg i starten af året håbede ville ende i min top fem over dette års titler, men desværre ikke ramte den kaliber.

Uden flere krumspring kommer altså her mit bud på de tre største skuffelser i spilåret 2017.

Middle-earth: Shadow of War
Forventningerne var store efter Middle-earth: Shadow of Mordors overraskende succes. Men allerede inden efterfølgeren Middle-earth: Shadow of War udkom tilbage i oktober, kom spillet i modvind. Ja, vi kommer ikke uden om det. Mikrotransaktioner og loot-bokse har med rettet trukket overskrifter i år og dette var også var tilfældet, da det blev annonceret, at Middle-earth: Shadow of Mordor ville tage del i det griske bal, som spiludviklere er begyndt at byde spillerne op til.

Det var dog slet ikke kun mikrotransaktioner, der gjorde at Middle-earth: Shadow of War skuffede ovenpå de store forventninger, som forgængeren havde lagt op til. Hvor Middle-earth: Shadow of Mordor overaskede os med dets meget roste nemesis-system, bragte Middle-earth: Shadow of War bare ikke så meget nyt til bordet andet end mere af det samme -og større. Det der så var nyt, var bare heller ikke særligt spændende, som eksempelvis siege-battles, der aldrig rigtig var taktiske nok til at være interessante. Historien var slet ikke engagerende nok, hvor især hele første akt gik vanvittigt sløvt - især hvis du allerede havde spillet Middle-earth: Shadow of Mordor. Derfor kunne Middle-earth: Shadow of War desværre ikke indfri de store forventninger der var til det.

Mass Effect: Andromeda
Bioware er ikke hvad de har været, og med Anthem i kikkerten lader det ikke til at vi får dem tilbage...

Mass Effect: Andromeda
Faktisk synes jeg, at Mass Effect: Andromeda modtog hårdere kritik end det fortjente, da det udkom tilbage i marts. Spillet fik eksempelvis utroligt mange hug for sine ansigtsanimationer, der ikke levede op til den standard vi er vante til. Det er dog slet ikke ansigtsanimationer, der ender med at afgøre min spiloplevelse.

Selvom det helt klart ikke er et fejlfrit spil, så er det ikke på grund af den tekniske udførelse, at Mass Effect: Andromeda blev et af årets største skuffelser for mig. Mass Effect: Andromeda blev en skuffelse, på grund af den arv den skulle leve op til. I forhold til den originale triologi bragte Mass Effect: Andromeda bare alt for lidt nyt på banen. Der var ikke nogle af karaktererne, der var sjove eller spændende nok til at kunne leve op til tidligere bekendtskaber fra universet. Historien var for svingende i kvaliteten og kunne nogle steder minde for meget om historier, der allerede var blevet fortalt i den originale triologi. Jo, nogle gange nåede historien på højde med fordums storhedstid, men alt for meget tid gik med ligegyldigheder.
Det var dog nok især titlen som et af spilårets mest imødesete titler, der gjorde Mass Effect: Andromeda til et af årets største skuffelser.

Mass Effect: Andromeda
Monolith lagde et solidt fundament med Shadow of Mordor, men efterfølgeren var lidt af en fuser.
Mass Effect: Andromeda