Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler
Star Wars: Knights of the Old Republic

Holder Det?! - Star Wars: Knights of the Old Republic

Claus påbegynder en ny artikelserie her på Gamereactor, hvor han kigger på hvilke spil der har stået tidens tand, og hvilke der virkelig ikke har...


Jeg vil i dag påbegynde en ny artikelserie, som jeg rammende har tænkt mig at døbe "Holder det?!". Serien går i alt sin enkelthed ud på, at jeg finder et klassisk spil fra min barndom, og anmelder det i overført betydning med moderne briller på. Jeg vil derefter komme med en dom om om hvorvidt spillet er værd at bruge sin tid på i dag. Det handler hovedsageligt om, at der er mange klassiske titler at bruge tid på, men hvilke er faktisk underholdende at spille i dag? Det første spil i denne serie er Star Wars: Knights of the Old Republic, Star Wars-rollespillet der blev udviklet af Bioware tilbage i 2003.

Jeg spiller PC-versionen, da den er tilgængelig både på Steam og GOG.com, og kan modificeres til at køre i 1080p på moderne skærme. Den kan også fås til diverse telefoner. Faktisk har EA haft travlt med at genudgive spillet på en række platforme, men har endnu ikke talt om at restaurere det. Derfor spiller jeg uden modificeringer, for at få den relativt klassiske oplevelse.

Efter at man har lavet sin karakter starter Star Wars: Knights of the Old Republic, eller KOTOR, med at man vågner op på et rumskib, hængende over planeten Taris. Situationen er ikke god, og man ser skibet er på vej til at styrte ned på planeten. Ens skibskammerat, Trask Ulgo, giver en hele smøren om, hvordan man styrer alt fra kamera, til sit inventar. Her ser man også, at KOTOR er et rollespil af den gamle skuffe, da man skal sætte point i diverse evner og holde styr på ens karakters udstyr. Man kommer snart i kamp med de onde Sith, som har overfaldet ens skib. Man får at vide, at den berømte Bastila Chan er ombord, og at hun er meget vigtig. Hun har en "Force"-evne som hedder "Battle Meditation" og den har reddet republikken fra diverse krige. Alle disse ting ved man intet om i starten, da man som i mange andre spil, starter med hukommelsestab. Efter man kæmper sig igennem skibet og hen til nødkapslerne, møder man Carth Onasi, som bliver en af de mange medrejsende igennem hele spillet. Her ser man en klar parallel til Mass Effect, og den måde det spil er bygget op på, for lighederne er mange.

Historien i KOTOR er fantastisk og medrivende hele vejen igennem, mest fordi der er mange hemmeligheder, som åbenbarer sig undervejs. Man skal snakke med en masse spændende karakterer undervejs og løse mange gåder. Derudover får man undervejs følgeskab af op mod 10 ledsagere, som alle har en historie og en baggrund, som man kan dykke ned i, hvis altså man har indflydelse nok med dem. Denne indflydelse får man alt efter hvilke valg man træffer, og disse gør at bestemte ledsagere begynder at kunne lide en mere eller mindre. Derudover kan man, i disse valg, få point med enten "light" eller "dark", som bestemmer om man er god eller ond. Igen kan man sammenligne med Mass Effects Paragon- og Renegade-point. Nogle af disse ledsagere er i dag legendariske, og den mest mindeværdige er nok HK-47, som er en psykopatisk snigemorderdroide, som man finder på en af de planeter man besøger, efter man har fundet ens vej væk fra Taris. Han er utrolig underholdende, og siger nogle meget morsomme ting undervejs. For eksempel kalder han alle mennesker for "kødposer", hvilket jo er rigtigt når alt kommer til alt.

Star Wars: Knights of the Old Republic
Star Wars: Knights of the Old RepublicStar Wars: Knights of the Old Republic

Andre ledsagere som også skal nævnes er Bastilla Shan, en Jedi, som først føles kold og følelsesløs, men som man kan opbløde og skabe en intim romance med i bedste Bioware-stil. Andre spændende karakterer er Mission, Vao og Zaalbar, som alle tre har spændende historier at fortælle.

Undervejs bliver man ført forbi mange planter i jagten på den mysteriøse Starforge, hvor man til sidst konfronterer den onde Sith, Darth Malak, og har venter et af de største narrative twists, jeg tror jeg nogensinde har oplevet spilhistorien. Det er så signifikant, at jeg ikke vil ødelægge det for dem som endnu ikke har spillet det.

Selve mekanikkerne opfører sig som et klassiskrollespil, hvor man inden hver kamp får mulighed for at give sine tre ledsagere ordre om at bruge nogle af deres evner mod de fjender som står i vejen. Skaden man forvolder bliver bestemt af terningekast, og ens udstyr har så indflydelse på hvor effektiv man er. Man kan vælge enten et skydevåben eller et nærkampsfokus, og senere får ens karakter også mulighed for at bruge det legendariske lyssværd, som jo er ikonisk for Star Wars. Disse lyssværd kan så modificeres med diverse krystaller, som man finder undervejs, og disse bestemmer alt fra farven til den skade de forvolder fjenderne. I det hele taget er modificeringssystemet ret dybt og underholdende.

Star Wars: Knights of the Old Republic
Star Wars: Knights of the Old RepublicStar Wars: Knights of the Old Republic