Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler
Resident Evil 4

Fik du prøvet... Resident Evil 4?

What're ya buying? What're ya selling?

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

Findes det perfekte spil? Måske, måske ikke, men Resident Evil 4 er et godt bud. Der er forfærdeligt mange grunde til at elske og beundre spillet, i hvert fald hvis du spørger mig. Det formåede ikke alene at tage en kendt og veletableret serie i en ny retning, det lagde samtidig fundamentet for det moderne actionspil. Det var varieret, underholdende og fyldt med mindeværdige øjeblikke. Jeg har ikke spillet det i årevis, men det kniber ikke med at erindre grusomme fjender, bizarre miljøer og spøjse karakterer.

Det var ellers ikke kærlighed ved første blik. Jeg købte det for en 50'er i FONA, dengang der stadig var en FONA. Til PC. Ikke den udgave som man i disse dage kan finde på Steam, med poleret grafik, finjusterede indstillinger og understøttelse af både det ene og det andet. Nej, jeg taler om den infame udgave der ikke alene holder titlen som den suverænt værste version af spillet, men måske også som den ringeste PC-port nogensinde. Hvor dårlig var den? Den understøttede ikke brug af en skide computermus. Ingen. Mus. Andre kontrolapparater var derimod tilladt - i hvert fald så længe der var tale om en specifik, obskur model hvis knapper var nummereret fra 0 til 10. Jeg kan kun gisne om hvor mange gange jeg er blevet myrdet af et Quick Time Event, fordi jeg ikke var hurtig nok til at trykke på "5+6", hvad det så end betød.

For at gøre tingene værre, så var grafikken så ringe og det visuelle udtryk så nedrustet, at skygger og lyssætning nærmest var totalt fraværende. Et par måneder senere købte jeg spillet til GameCube og mine øjne var nærved eksploderet. I al den tid havde den farverige Mario-maskine siddet på den overlegne udgave! Styringen var faktisk så ringe, at jeg endte med at omplacere samtlige knapper til venstre side af tastaturet. Man kan alligevel ikke gå og skyde på samme tid, så jeg ikke bare bevægede, men også sigtede med WASD-knapperne. På efterskolen blev spillet et hit, fordi højre hånd var fri til... andre ting.

Det er et testamente til spillets kvalitet, at jeg trodsede alle disse lidelsesfulde tekniske begrænsninger og alligevel kæmpede mig gennem spillet. Og sikke et spil! Snuskede landsbyer, traumatiske fisketure, okkulture kirkeborge, underjordiske laboratorier! Kæphøje helte, overdrevne skurkekarakterer, olme spaniere og våbensælgende blottere. Der er simpelthen så meget at slå ned på i Resident Evil 4, så mange bizarre sekvenser og absurde øjeblikke der presser sig på, at jeg bevidst saboterede mig selv i begyndelsen ved at fokusere på noget helt andet.

Her er et par ting som springer frem i hukommelsen: hovedskud der betyder noget. Cirkelspark af proportioner. En brændende lade og en blodig kamp mod parasitguruen. Kirkeklokker. Bingo. Et stort brød med en rullekanon. El Gigante. "Your right hand comes off?" Ham den blinde med kløerne. En Indiana Jones-agtig sekvens med minevogne. Og selvfølgelig den mest grusomme af alle fjender, 'Regenerador', der ikke bare nægtede at dø, men hvis tørre rallen og akavede fodtrin satte dybe rædselsspor i min pubertære psyke.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

Og det er måske spillets virkelige trumfkort og grunden til, at det stadig holder: variation. Få spil har formået at tilbyde så stor afveksling i miljøer, fjender og udfordring. Resident Evil 4 er et overflødighedshorn af klassiske gysertroper, hysterisk vold, farverige karakterer og elskværdige klichéer. Det er en parasitinficeret Spøg & Skæmt-butik, med lokaler i Tivolis spøgelseshus. Og ved at skrive alt dette kommer jeg kun til at savne spillet endnu mere. Det er der heldigvis råd for. Og nu findes der jo en bedre PC-udgave...