Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler
Super Mario 3D World

Fik du prøvet... Super Mario 3D World?

Se den lille kattekilling...


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Trods skrantende salgstal formåede Nintendo alligevel at udgive en længere række bundsolide spil til den nyligt afdøde Wii U. R.I.P. Et af dem var Super Mario 3D World, som du måske har prøvet. Annonceringen af et nyt Super Mario plejer gerne at være noget helt særligt: en begivenhed, et event, som skaber fornyet interesse for serien og giver sommerfugle i maven på årgamle fans. Efter at have brugt en god sjat timer med Super Mario 3D Land, var jeg dog ikke umiddelbart solgt på en forstørret udgave til Nintendos hjemmekonsol. Det virkede ligesom lidt for oplagt, lidt for sikkert, lidt for selvfølgeligt.

Samtidig udkom spillet i 2013's hektiske efterår, en periode der blandt andet var præget af hele to nye konsolfødsler samt udgivelsen af mastodontiske titler a la Grand Theft Auto 5. Så der er måske ikke noget at sige til at mange, heriblandt undertegnede, ikke var fyr og flamme for at opleve den pastelfarvede blikkenslagers seneste eventyr. I hvert fald ikke i første omgang. Der skulle gå tre år, før jeg i foråret '16 erhvervede mig en udstillingsmodel af en Wii U, med ønsket om endelig at indhente det forsømte.

Jeg var ikke blæst bagover, for at være helt ærlig. Bevares, i eget selskab er det et fornøjeligt platformspil med et hæderligt udvalg af forskellige baner, smuk grafik og fængende musik. Præsentationen, som det altid er tilfældet med Nintendos hjertebørn, er ikke til at sætte en finger på. Men hvor spillet virkelig brillerede og for alvor kom til sin ret, var i selskab med andre. Først her begyndte min virkelige påskønnelse af Super Mario 3D World.

Det var navnlig min nevø, hvis ukuelige nysgerrighed og barnlige spilleglæde aldrig skuffer, som ændrede mit syn på spillet. Livslang erfaring, som jeg i nogen grad kan bryste mig med at have, åbner for mange forskelligartede, interessante perspektiver på spil; samtidig kan det også blænde for andre, helt basale observationer. Det gik op for mig hvor tilgængeligt og spilleligt 3D World er: i første omgang handler det kun om at kunne løbe og hoppe. Sidenhen kan man ekspandere udvalget af manøvrer, så baglænssaltomortaler og numseklaskere (det har det altid heddet i min bog, nå!) bliver en del af arsenalet.

En anden stor styrke, for mig at se, er hvor distinkt hver eneste bane er. Jeg kan ganske vist ikke huske navnene på nogen af dem, men når min nevø foreslog "den på stranden" eller "den med træstammerne" var det aldrig svært at finde frem til den rigtige. Hver bane har ligesom sin egen identitet, både visuelt og mekanisk. Andre spil i serien blander frimodigt forskellige elementer sammen i én stor forhindringsbane, men i 3D World fastholder banerne et fokus på en bestemt slags udfordring, som så bliver udforsket og udfoldet løbende. En af mine personlige favoritter er banen hvor platformenes bevægelser er synkroniseret med et ørehængende disco beat. Gode sager.

Det er en meget pædagogisk tilgang til spildesign, hvis virkningsfuldhed jeg fik lov at opleve på tæt hold. Der er mange ting som man efterhånden tager for givet, som for eksempel evnen til at kunne navigere i et tredimensionelt miljø. Måske handlede observationerne i højere grad om min nevø, end om spillet selv - men jeg kan dårligt forestille mig et bedre startsted for nye spillere eller en bedre guide på rejsen gennem farverige verdener, end Nintendos egen flagskibsserie og maskot: Super Mario. Nintendo lader til at hive flere af Wii U's stærkeste titler over på Switch. Det vlle absolut glæde mig, hvis 3D World var blandt dem.