Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler
Kingdom Hearts

Kingdom Hearts Top 5

Ansem er Xehanort, men også ikke Ansem og i stedet Xemnas og så måske ikke? Eller er han alligevel det? Velkommen til Kingdom Hearts!


Facebook
TwitterReddit

Kigger du på januar måned i min kalender, vil du hurtigt lægge mærke til et stort fedt kryds skrevet med den nok mest massive tusch på Frederiksberg. 29. Januar er nemlig en rigtig, rigtig stor dag for mange Kingdom Hearts-fans verden over. 14 år har vi snart ventet på den rigtige opfølger til Kingdom Hearts II. Den skeptiske person vil selvfølgelig bryde ind med "Jamen hvad med Kingdom Hearts 3D? Det kom da i 2012", hvilket jo er rigtigt nok. Alligevel står mange gamle fans tilbage, der ikke har prøvet de diverse spin-offs - og lad os være ærlige, de er virkelig ikke særlig gode. Uanset om du har spillet alle spillene eller gav op efter Kingdom Hearts II, kan det ikke benægtes, at Kingdom Hearts III er en stor begivenhed. Gamle fans vil vende nysgerrigt tilbage og de inkarnerede loyalister er allerede begyndt at genspille hele samlingen allerede nu.

Jeg er en af de inkarnerede og vil her hæve glasset for det bedste serien har budt os og skåle på, at Kingdom Hearts III snart er i vores alles hænder.

Kingdom HeartsKingdom HeartsKingdom HeartsKingdom Hearts
Kingdom HeartsKingdom HeartsKingdom HeartsKingdom Hearts

5. Kingdom Hearts: Chain of Memories (2004)

Du kan rette meget kritik imod seriens første spin-off. Hovedsageligt kan man ikke undgå at spørge sig selv om, hvorfor ialverden Tetsuya Nomura lavede en kanonisk fortsættelse til - af alle platforme - Gameboy Advance. Fans, der gik direkte videre fra Kingdom Hearts I til II må have været møg forvirrede. Ligepludselig var der den onde Organization XIII, Sora havde mistet sine minder og hvem ialverden var hende der Naminé? Når det så er sagt, har Chain of Memories rigtig mange gode elementer. Disse er specielt i forhold til historien spillet fortæller, der efter min mening står blandt de stærkeste i serien. Nomura og co. var ikke bange for at udfordre den mere letspiselige tilgang fra Kingdom Hearts I og byder på en fin melankolsk fortælling.

Gameplayet er dog helt i skoven. Eller det er det ihvertfald, hvis man spiller PlayStation 2-versionen af spillet. Kortelementerne, som virkede på Gameboy Advance forekommer malplacerede og spøjse. Det kommer derfor heller ikke som en overraskelse, at Square Enix hurtigt droppede idéen igen og holdte sig mere til formularen fra det første spil.

Gameboy Advance, PlayStation 2, PlayStation 3, PlayStation 4

Kingdom Hearts

4. Kingdom Hearts 0.2: A Fragmentary Passage (2017)

Selvom det er mere eller mindre en Kingdom Hearts III-demo end sit eget enkeltstående kapitel, fomår 0.2 alligevel at imponere på sine tre timer. Spillet er en direkte fortsættelse af Aquas eventyr i Birth By Sleep og fortsætter den mørke tone fra det forrige spil. Den korte oplevelse tager Aqua igennem ødelagte Disney-verdener og er til tider vanvittigt flot ekskveret. Aqua selv ligner lidt en plastikdukke, og det er tydeligt, at Square Enix stadigvæk var i gang med at perfektionere deres visuelle udtryk.

Gameplayet er også en fryd at opleve, hvorfor det blander de bedste elementer fra Birth by Sleep og Kingdom Hearts II. Specielt det at bruge en af de klassiske magier som Firaga eller Blizzaga er imponerende at kigge på. Som stor fan af serien er det ærgeligt vi ikke fik bare en smule mere fra Aquas historie, men det som vi fik, var rigtig gennemført.

Platforme: PlayStation 4

Kingdom Hearts

3. Kingdom Hearts: Birth by Sleep (2010)

Spillet mange troede ville blive til Kingdom Hearts III efter den hemmelige teaser i slutningen af Kingdom Hearts II, endte i stedet med være den udmærkede prolog Birth by Sleep. Oprindeligt eksklusivt til PlayStation.Portable, var spillet en grafisk magtdemonstration og beviste, hvordan store blockbuster-spil sagtens kunne finde et hjem på den mindre platform. Verdenerne var mangfoldige og viste nye sider af klassiske Kingdom Hearts-områder som Hercules' Olympus Coliseum, Peter Pans Neverland og den originale Hollow Bastion/Radiant Garden.

Birth by Sleep smed en del af de velkendte elementer fra Kingdom Hearts II i skraldespanden og var i stedet sværere og mere taktisk. Spillerne kunne ikke længere bare hamre løs på kryds, og taktik samt effektiv brug af magi var lige pludseligt essentielt for at overleve. Som største kritikpunkt skal det dog nævnes, plottet skrider frem for hurtigt og det kræver tre gennemspilninger for at få det hele billede.

Platforme: PlayStation.Portable, PlayStation 3, PlayStation 4

Kingdom Hearts

2. Kingdom Hearts II (2005)

Hvis du spørger de fleste fans af serien vil de nok pege på Kingdom Hearts II, og det giver god mening. Historien var dybere, gameplayet mere varieret, verdenerne dobbelt så store og flere episke øjeblikke end Kingdom Hearts I. Akt 2 er til gengæld også det spil, der introducerer elementer, som skaber forvirring i senere kapitler. Sværhedsgraden er også skruet en smule ned og det mister sin pacing en smule i midten af spillet. Større og mere ambitiøst end sin forgænger tør Kingdom Hearts II også prøve mere og inkluderer et hav af Final Fantasy-figurer som en del af det centrale plot, et element senere spil stille og roligt dropper.

Visuelt holder Kingdom Hearts II sig godt, hvorfor det er let at samle op for spillere mere end et årti efter sin oprindelige udgivelse. Det bedste Kingdom Hearts II introducerer til serien er karakteren Roxas, som giver os en af de mest mindeværdige introer til et spil - uanset genre. Ligeså vel er slutningen i særklasse og hejser tempoet til 110 procent de sidste 4-5 timer. En af de bedste toere på markedet.

Platforme: PlayStation 2, PlayStation 3, PlayStation 4

Kingdom Hearts

1. Kingdom Hearts (2002)

Jeg har aldrig spillet et spil så meget som Kingdom Hearts I. Dette er på trods af hundredevis af timer dedikeret til Battlefield 1, World of Warcraft og Final Fantasy XI. 12 gange har jeg ledt Sora fra uskyldig lille dreng på en strand med drømme om det store univers til hærdet kriger i håb om at redde verden. Selvom det ikke er i nærheden af så velpoleret som Kingdom Hearts II eller dybt som Birth by Sleep, er der noget magisk ved det første spil i serien. Grafikken er klodset, kampene langsomme, verdenerne fyldt med usynlige vægge, og alligevel kan jeg ikke smide controlleren til side.

Dynamikken imellem ham og rivalen Riku føles ægte, hvilket kun bliver understøttet af, at Haley Joel Osment leverer sin stadigvæk bedste performance som Sora. Det første Kingdom Hearts er også dejlig simpelt og har slet ikke samme komplekse plotstruktur som senere udgivelser. Spillets endgame er også fyldt med sjove aktiviteter og svære bosskampe, endnu mere end både Birth by Sleep og Kingdom Hearts II. Det er med andre ord, en sand klassiker.

Platforme: PlayStation 2, PlayStation 3, PlayStation 4

Kingdom Hearts
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.