Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler
The Elder Scrolls IV: Oblivion

Holder Det?! - The Elder Scrolls IV: Oblivion

Vi bevæger os fra dunkle gader i Max Payne til den storslåede fantasy-hovedstad Cyrodiil. Holder dette nu klassiske Elder Scrolls-kapitel i dag?


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Lige omkring årtusindeskiftet var store, åbne spil stadig i babystadiet. Grand Theft Auto III havde nogle få år forinden vist at genren kunne tilbyde noget ganske særligt, og spillet var ganske succesfuldt som resultat, men mange udviklere turde ikke begive sig ud i disse ukendte farvande, og det var lidt tilfældigt om spil så blev gode når de endelig gjorde. Ud af ingenting kom Bethesda så med The Elder Scrolls III: Morrowind, og dette spil havde den mest succesfulde 3D-fantasiverden, branchen indtil da havde set. Så da The Elder Scrolls IV: Oblivion blev annonceret, var jeg utroligt spændt. Jeg elskede Morrowind, trods spillets mange fejl og mangler, men verdenen var underlig og fantastisk at udforske, så jeg var totalt klar. Jeg husker at jeg hørte rygter om det, og så videoer af hvad Bethesda kaldte den mest avancerede kunstige intelligens nogensinde. Op til spillets lancering så jeg hver aften inden sengetid små videoer som viste denne enorme verden frem, og jeg købte så til sidst en Collector's Edition af spillet. Det udkom d. 6 marts 2006, på Xbox 360 og PlayStation 3 til stor fanfare, og det har siden vundet en enorm mængde priser, og er elsket af mange, deriblandt mig, da jeg postede over 100 timer i spillet dengang. Holdet det så nu? Lad os se på det.

Det første jeg bestemte mig for at gøre, da jeg havde valgt at spille Oblivion igen, var at spillet skulle have mods installeret, så det var så flot, og tog sig så godt ud som det kunne. Jeg lagde dog ikke mods ind som ændrede spillet synderligt, udover der var lidt flere våben end i originalspillet, men jeg installerede mest af alt grafiske mods, så græsset var lidt mere voluminøst, og teksturerne var i højere opløsning. Der er så mange dygtige mod-udviklere der har brugt tid på at skabe disse omfattende ændringer, så hvorfor ikke udnytte det? Karaktererne var lidt flottere, og det hele fik et nødvendigt ansigtsløft. Jeg valgte også at installere et mod, som gjorde jeg kunne starte spillet, uden at skulle igennem spillets introduktion, da jeg har spillet den del alt for tit. Så efter at have lavet min karakter, startede spillet direkte med at jeg stod uden for kloakken ind til fængslet, som man også befandt sig ved efter introduktionen. Historien er herefter den samme som i originalspillet, og min oplevelse var som da jeg spillede det første gang.

The Elder Scrolls IV: Oblivion

Det første jeg så da jeg fik kontrollen med min karakter, var at Oblivion, stadig, er et flot spil. Her taler jeg ikke direkte om teknikken, for denne blev jo hjulpet lidt på vej af de installerede mods. Jeg taler om design, om æstetik. Cyrodil, som er dette spils verden, fremstår meget mere normal i forhold til Morrowinds fremmede landskaber, og man hvor end man går ser man sommerfugle flyve og rådyr løbe igennem græsset. Desuden er der altid noget ude i periferien der lokker. Eksempelvis tog det mig ikke lang tid at at se at et stykke væk var der en ruin, som virkede meget tillokkende at undersøge. Spillet er meget mere farverigt end Morrowind, og det hele føles meget realistisk, i hvert fald efter datidens standarder. Dette holder dog ikke længe, for når man snakker med de første par karakterer, så føler man sig igen hensat til Morrowinds underlige verden. Karaktererne ser mildest talt speciele ud. Der er ni eller ti racer i spillet, og disse går fra almindelige menneskelignende karakterer, til øgler og kattelignende racer. Det er dog ikke det, der gjorde jeg at følte mig hensat til Morrowinds verden, men jeg havde glemt hvor komiske de almindelige mennesker ser ud. De ligner lidt marsmænd, og deres ansigters proportioner er bare ret underlige. Jeg vænnede mig dog ret hurtigt til det. Det er ikke karaktermodeller Bethesda er bedst til at kreere, som man også kan ses i nyere spil som Fallout 4, blandt andet. Landskaber og arkitektur derimod vil jeg påstå er det udvikleren laver alle bedst, og Oblivions design er fantastisk. Imperiets hovedstad er imponerede at bevæge sig rundt i, med tårnhøje marmorbygninger og mere naturskønne områder i dele af byen. Jeg nød virkelig at færdes i byen. Alle karakterer har et hus, og man kan møde dem rundt i byen, når de følger deres egen rytme og daglige rutine. Det gør man føler, at man er i en rigtig metropol, hvor karaktererne sladrer om hinanden. Det eneste underlige er den måde de reagerer på ens karakter. Det føles ret mekanisk og en smule spooky, synes jeg. Fjenderne er også lidt underlige, men jo mere underlig en fjende er, jo større succes har Bethesda haft med dem, synes jeg.

Historien om Martin som skal redde Cyrodil fra Deadra-prinsen Mehrunes Dagon er stadig ret ligegyldig. De små historier man oplever undervejs derimod, de er bedre, synes jeg. Om det er The Dark Brotherhood, eller fordi man blive narret til at købe et hjemsøgt hjem, så er disse små historiebidder, noget at det der gør Oblivion bedst. Jeg spillede 50 timer uden at røre hovedhistorien, og der var egentlig ikke noget der fristede mig, andet end min OCD, som bad mig gennemføre historien. Det gør dog ikke noget, for de andre oplevelser og historier man har giver mange timers god underholdning. Noget af det aller fedeste er historier man falder over ved et tilfælde - ting man overhører, mens man render rundt. Desuden er DLC-historierne man oplever på Shivering Isles og i Knights of the Nine, noget bedre en hovedspillets historie, så vil man spille Oblivion igen, så vil jeg anbefale at lade hovedhistorien ligge lidt tid, og i stedet nyde de andre historier, som spillet har at byde på.

The Elder Scrolls IV: Oblivion

Musikken i Oblivion er dog fremragende. Jeremy Soules soundtrack er simpelthen fantastisk. Jeg har købt musikken separat, og jeg lytter til den fra tid til anden. Kompositionerne er storladne når der er brug for det, og kampmusikken, der signalerer at en fjende har set en, er bombastisk. Render man igennem det lange græs med solen bagende ned på ens karakter og sommerfuglene dansende omkring en, så tilpasser musikken sig dette, og bliver passende idyllisk, men skifter vejret, så regnen pisker ned på sletterne, så er musikken melankolsk og lidt pressende. Jeg elsker den stadig, som første gang jeg hørte den. Lyden og verdenen passer perfekt sammen. Det er dog ikke alt ved lydsiden som skal roses, for stemmeskuespillet skal lige nævnes. Der er hundredvis af karakterer, men kun otte stemmeskuespillere til at bringe dem til live, og det er noget rod, for hver skuespiller har én bestemt race som den pågældende skuespiller så har lagt stemme til. Det betyder at man tit render ind i karakterer, som lyder 100% ens. Det værste er dog tiggerne, som alle lyder forkomne, når man giver dem en guldmønt, men vælger du at snakke om noget som tiggere ikke ved noget om, som for eksempel, hvordan tingene er i andre dele af verdenen, så skifter deres stemme til en ædel borger, som ved noget om lige netop det. Det er skidt, og river en komplet ud af indlevelsen. Det blev heldigvis rettet i Skyrim, men det er dybt irriterende.

Kampsystemet er fint nok, fikst uden at være prangende, men man skal spille i førsteperson, for tredjeperson er upræcis og flydende. Man kan slås med våben og magi, som er styret af attributter som man kommer point i. Jo mere man gør ting, jo bedre bliver man, og det fungerer stadig godt, synes jeg. Desværre bliver ens modstander stærkere sammen med en, så man føler sig aldrig uovervindelig. Det er specielt provokerende, når man er superstærk, og har fundet det bedste udstyr, og bliver overfaldet af en landevejsrøver, der i starten af spillet, overfaldt en med en gaffel, men som nu har det bedste udstyr på, man kan få i spillet. Det er urealistisk og bare irriterende. Det bliver bedre i Skyrim, men ikke meget. Dog er det bedre i Fallout 4, og jeg håber Bethesda fjerner det helt i The Elder Scrolls VI, når det engang udkommer.

The Elder Scrolls IV: Oblivion

Holder The Elder Scrolls IV: Oblivion så i dag? Verdenen og især musikken er fantastisk stadig, men der er godt nok mange irritationsmomenter, men der er heldigvis mods som kan eliminere disse. Så min anbefaling er; spil Oblivion, men gå søg lidt rundt og find de modifikationer, som passer dig, og spil så spillet som du vil, og ikke som Bethesda vil have du skal. Gør du det, er Oblivion godt, men ellers vil jeg foreslå at spille Skyrim i stedet.

The Elder Scrolls IV: Oblivion