Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler
Red Dead Redemption 2

Gamereactors Game of the Year 2018 - Bedste Grafik

Spil er uden tvivl en æstetisk oplevelse, og i 2018 fik vi nogle, der så ganske pæne ud. Men hvilket er dog flottest samlet set?

  • Tekst: Redaktionen

Facebook
TwitterReddit

Så er Game of the Year i gang, og vi har en række spændende kategorier at få afgjort imellem nu og nytårsdag, og du vil hver dag kunne læse om en ny vinder, samt de tre opløbere der var lige ved at tage sejren. Er du i tvivl om, hvordan vi har fundet frem til årets vindere, så kan du læse mere om proceduren samt filosofien bag afstemningen lige her.

Spil er en sammenblanding af forskellige måder at opleve medier på, men de fleste ville argumentere for, at det først og fremmest er en æstetisk oplevelse. Uden tvivl kan vi alle blive enige om, at det er enormt vigtigt, hvordan et spil ser ud. Her fejrer vi dem, der formåede, om det så er via realisme eller fikse visuelle ideer, at skille sig ud i løbet af 2018.

Vinder:
Red Dead Redemption 2
Det virker som om, at hver eneste gang Rockstar udgiver et spil, sætter de en ny standard for sandkasse genren, og får os til at overveje, om vi overhovedet har brug for de eventuelt nye konsoller ude i horisonten. Et af de vigtigste elementer i deres store åbne verdener er med stor sikkerhed den grafiske præsentation, og det fantastiske hensyn Rockstar dedikerer til hver eneste lille detalje, der hæver spillene til et helt andet niveau. Red Dead Redemption II, er med andre ord, et pragteksemplar på Rockstars kunnen, og som spillere blev vi hele tiden overrumplet af de store vidder og frodige skove. Specielt mindes vi den første gang, vi red på vores heste op på toppen af bjergkæderne og bare beskuede den flotte genskabelse af Amerikas vildmark i slutningen 1800-tallet. I stærk kontrast til originalens store ørken og få bjergområder, er Red Dead Redemption 2 fyldt med liv og et helt økosystem af forskellige dyr og andre kreaturer. Men det er ikke kun med deres verden, at Rockstar imponerer, nej det er skægget på hovedpersonen Morgan, skridtene i sneen, de realistiske animationer, og ja, listen kunne fortsætte ud i en evighed. 2018 bød på mange flotte titler, dog hæver Red Dead Redemption 2 sig mægtigt over de andre.

Red Dead Redemption 2

Opløber:
God of War
Sony Santa Monica har - ligesom Rockstar - længe været blandt branchens ypperste, når det kom til at skabe flotte verdener. God of War II og III pressede deres respektive platforme til det yderste og er stadig imponerende tekniske præstationer anno 2018. Dette års God of War fortsætter traditionen og har en af de mest vel realiserede verdener til dato. Sony Santa Monicas hensyn til ikke bare den nord skandinaviske vildmarks flotte landskaber, men også deres implementation af små detaljer fra gammel nordisk mytologi er imponerende. Om det er snefulde Midgård, magiske Alfheim eller det mystiske Niflheim, kommer studiets evner og passion for serien til udtryk. Og så har vi selvfølgelig Kratos' Leviathan-økse med sine flotte is-effekter og ild partiklerne fra de ikoniske Blades of Chaos, der brænder sig ind i fjenderne. Er du ikke fan af God of War-serien, er det fjerde kapitel stadigvæk en fornøjelse bare at kigge på.

Opløber:
Spider-Man
Listen af spil, der har forsøgt sig med at genskabe den ikoniske metropolis New York, kan virke uendelig lang. Ingen har dog ramt byens sjæl, og samtidigt haft sit eget unikke præg i samme grad, som Insomniac har gjort med deres fortolkning af den klassiske superhelt. Ikke bare er Spider-Man blandt årets flotteste spil, nej det er også en af de bedste tekniske præstationer på PlayStation 4-platformen. Når spilleren styrer Spiderman rundt fra skyskraber til skyskraber eller hopper fra bil til træ til lygtepæl, er alt fra animationerne til FPS, af højeste kvalitet. Selv de små detaljer som at kigge ind af ruderne på bygningerne eller mimikken fra diverse personer på gaden er blevet kælet for, hvorfor Spiderman sagtens kan suge time efter time ud af spillerens kalender - alene med bare at svinge rundt og observere.

Opløber:
Octopath Traveler
En "bedste grafik"-liste ville ikke være komplet uden et spil, der ikke er smukt på grund af dets grafiske kunnen alene, men i stedet vinder på sin egen unikke æstetik. I Octopath Traveler lykkedes det Square Enix at spille på deres SNES og NES fortid, og stadig bringe nye elementer på banen. Med et hint af en smule Final Fantasy VI og spillene fra Tokyo RPG Factory, skærer Octopath Traveler sin egen identitet og tilbyder en frisk visuel oplevelse i nostalgiske rammer. Designet af de enkelte karakterer, de forskellige områder du besøger samt de mange fine effekter hjælper til med transformere Square Enix' seneste JRPG til noget mere end tidligere forsøg på at genskabe 90'er magien.

Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.