Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler

Vi kårer de bedste headsets vi har testet i 2018

Vi har testet mange stærke headsets fra masser af producenter, men hvilke er vores favoritter?

  • Tekst: Kim Olsen
Facebook
TwitterReddit

I 2018 har vi forøget kvaliteten og kvantiten af vores hardware-anmeldelser. Det håber vi at I kan mærke. Faktisk har der været så mange, at vi føler det nødvendigt at sammensætte en slags best of-lister, der kårer og fejrer de bedste gadgets vi har fået indenfor på kontoret i løbet af året. Herunder finder du en række favoritter i en bestemt kategori.

Headsets er et stykke forbrugerelektronik der både kan være luksuriøst, men samtidig noget vi alle går rundt med. Derfor producerer mange producenter på tværs af branchen et hav af forskellige modeller, hvoraf mange opdateres årligt. Det er ærlig talt svært at holde styr på, men vi kommer her med et overblik over de bedste modeller vi har testet i 2018.

Bedste med kabel

Steelseries Arctis Pro GameDac
Du kan læse anmeldelsen her.

Steelseries GameDac er årets bedste headset. Faktisk det bedste vi har hørt i årevis. Arctis headsettet er udstyret med en ganske fornuftig mikrofon, god pasform, forholdsvis lav vægt, og har fra starten af fokus på lydkvaliteten. Men med Pro GameDac-udgaven får vi mere, vi får en dedikeret, ekstern digital-til-analog-konverter der sidder i sit eget kabinet, og her har man brugt de facto standarden inden for hifi, ESS Sabre 9018. Og så har headsettet også DTS Headphone X 2.0, det er rigtig surround fra to enheder, såkaldt "neural surround", og ikke virtuel surround, og det virker fantastisk. Det er faktisk det eneste headset med surround jeg gider at lytte til. Det er halvdyrt, men bliver først heldyrt hvis du vil have det i en trådløs udgave, så må du dog undvære den fancy Hifi-Dac.

Bedste trådløse

Sennheiser RS185
Du kan læse anmeldelsen her.

Ingen over, ingen under, Sennheiser RS185 er et fantastisk headset, og så er det endda til at betale. Komforten er i højsædet, og så må vi overleve at der ikke er volumenregulering direkte på headsettet. Herudover dobbler senderen også som stander.
Der er ingen mikrofon - det er et rigtigt headset, og stofmaterialet på siden af headsettet falder måske ikke lige i alles smag, men er pokkers behageligt.

Bedste budgetmodel

Plantronics Rig 500 Pro Esports Edition
Du kan læse anmeldelsen her.

Med priser helt ned til 700 kroner er der mange ting at tage højde for med Plantronics RIG500PRO serie. Konstruktionen er fin, og det hele er kablet, og lyden er særdeles fornuftig. Der findes også udgaver med det meget eftertragtede Dolby Atmos-surroundformat, man får decideret en personlig licensnøgle med i købet. Der findes desværre kun en håndfuld spil der understøtter dette format, og det er synd, for det er det eneste vi endnu har oplevet der rent faktisk giver reel surround.

Bedste mikrofon

Logitech G533
Du kan læse anmeldelsen her.

Logitechs G533 er trådløs, vellyden, og har lang batterilevetid, men selvom at mikrofonen er ret standard, så er der både støjdæmpning og popfilter inkluderet. Det overraskende er nok prisen, hvis man kigger sig for kan det fås for 850 kroner, og er et ret godt køb, særligt med tanke på god bærekomfort, og ikke mindst et subtilt ydre der kan tåle at ligge frit fremme. Nogle vil måske ikke kunne lide den ABS-plast som alt er lavet i, men det er med til at sænke vægten.