Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler

Her er alle vores julekalendervindere!

Så er ventetiden langt om længe slut, og vi kan her præsentere samtlige vindere fra julekalenderen 2018.


Facebook
TwitterReddit

Så er der langt om længe blevet tid folkens. Vi er lidt sent på den i år, men herunder finder I vinderen af samtlige julekalenderlåger i vores store 2018 kalender, hvor vi fik rekordmange besvarelser fra jer.

Vi har haft et lille hold til at sidde og læse besvarelserne igennem i nogle dage, og er nu klar med resultatet. Kort efter publiceringen af denne artikel vil vinderne blive kontaktet via en privat meddelelse her på siden, og efter vi har fået fat i de relevante oplysninger, så sendes pakkerne afsted - forhåbentlig allerede i starten af næste uge.

Igen - tak for jeres deltagelse. At forbedre årets kalender er noget af det mest tidskrævende vi foretager os her på Gamereactor, men også noget af det sjoveste.

D. 1 december - Arctis Pro Wireless
Vinder: RSkovbo
Svar:
"Jeg er jo efterhånden nået dertil, hvor livets aftenklokker skal ringe solfaldstimen ind. Eller sagt på en mindre Matador-agtig måde - jeg nærmer mig de 40 år!
Med denne frygteligt fremskredne alder følger to ting:
1. Nedsat hørelse
2. En mærkbar mindre FOMO(fear of missing out)
Den kontrollerbare FOMO har gjort, at jeg uden større følgevirkninger, har kunne vente med at anskaffe mig Red Dead Redemption 2 indtil nu. Spillet bliver faktisk først købt og påbegyndt her engang i december, på trods af, jeg ser meget frem til at komme igang med det.
Den nedsatte hørelse - som måske nok er mere indbildt end den ikke-eksisterende FOMO - gi'r perfekt anledning til at spille RDR2 med et kvalitets headset.

Hvad der ligner årets største spiloplevelse for mig, bør også afvikles under de bedste forhold. Så 55" 4K/HDR fra Samsung og et Arctic Pro Wireless fra SteelSeries, vil med garanti komplimentere Red Dead Redemption 2 i en uforlignelig grad."

D. 2 december - Fallout 76-præmiepakke
Vinder: Roos
Svar:
"Jeg startede med at sætte Jul fra Angora & Jul på Vesterbro på for maange år tilbage, fra dengang vi fortsat brugte salmebøger og dansede roligt rundt om juletræet.

Det plejede at være et kæmpe irritationsmoment for de øvrige familiemedlemmer som helst ville have en triadionelt jul ... når det så er sagt, så er de blevet fast inventar til julesalmerne d. 24. og nu synger selv de helt gamle med, så helt skidt kan det ikke have være"

D. 3 december - Pokémon Let's Go Pikachu
Vinder: tscb
Svar:
Den skulle hedde "Voluptar", da voluptatem kommer fra latin og betyder glæde. Pokémonen ligner en miniatureudgave af en kænguru med et ansigt som et firben og ovenpå hovedet har den en rød hue på. Voluptar har også en pung ved maven og i den har den alskens gaver, som kan vende en svær battle til din fordel. F.eks. kan den kaste en nanab berry mod en urolig vild pokémon, som får den til at stå stille... eller en premium ball, som gør det nemmere at fange de svære pokémon. En af de skills som Voluptar har er, at den kan kamouflere sig, hvilket gør den svære at ramme og den har også et giftigt lick, som forgifter din modstander.

D. 4 december - Asus ROG Strix Flare
Vinder: MathiasBS
Svar:
"Umiddelbart, tænker jeg at jeg stadig har gang i Red Dead Redemption 2 til den tid... men ellers håber jeg på at få Just Cause 4 i julegave!
Alternativt, skal der bare spilles en hulens masse gamle retrospil, for julen gør mig altid ekstremt nostalgisk."

D. 5 december - Sparkout SL + Compass
Vinder: aule10
Svar:
Jeg har været variety streamer for 1½ år (pause indtil jeg får penge til en ny PC, min gamle har en CPU der er ved at dø), og min erfaring er at det er langt bedre at holde sig til et spil. Men problemet er at hvis du vælger en high populated spil, så har du ikke særlig meget exposure. Det spil der har givet mig flest seere var da jeg lavede et Trible crown solo challenge i Pillars of eternity. Men det vigtigeste er at spille et spil du kan lide at spille. Mit problem er at jeg elsker at spille historie drevne spil og det er meget svært at få en fast seerbase på det. Ærlig talt hvis jeg skulle vælge et spil jeg kunne streame hver dag, ville jeg nok tage magic the gathering Arena. Det er bare mega sjovt. Men om det også vil være mega sjovt efter den første tå brækker (igen) det er spørgsmålet, trods alt derfor jeg stoppede med HS i sin tid "

D. 6 december - Logitech G502 Hero
Vinder: bimbam
Svar:
"Bossen og Bumsen. Julen er ikke det samme uden denne klassiker, der ikke kun er morsom, men også velspillet med sine karikerede roller spiller af eddie Murphy, Dan Akroyd Jamie lee curtis og Denholm Elliot."

D. 7 december - Call of Cthulhu Collector's Edition
Vinder: MSThychosen
Svar:
"Elf-apocalypse! hvor du er julemanden der skal overleve 24 dage på Nordpolen mens dine nisser er gået totalt Walking dead Mode! Du kan Ikke stikke af i din Kane, for rensdyrene er også inficeret, hvor Rudolf har beholdt forstanden, men går totalt rampage efter fleres års mobberi over en rød tud.. survive!"

D. 8 december - L33T-Gaming E-Sport Gaming-stol og L33T-Gaming Tournament Pro-bord
Vinder: Greaseball
Svar:
"Hvad hvis man allerede ejer en julesweater med et spil tema
Er den glade ejer af en rigtig julesweater med Gears of War tema. Holdt i rød og hvid. Elsker den.

Men skulle jeg selv lave en. Så skulle den havde noget med The Witcher 3 på. Måske de forskellige magiske symboler fra spillet vævet ind i mønstret og en fin lille 8bit inspireret Geralt der står og kigger skummet på et juletræ. Ved jo aldrig om det er et forklædt monster."

D. 9 december - SACKit TOUCHit
Vinder: Elias11
Svar:
"Sushi og brun sovs"

D. 10 december - Xbox Phantom controller og Forza Horizon 4
Vinder: zyperspace8
Svar:
"Eftersom jeg var lige i den rigtige alder dengang jeg først så den, var Bamses Julerejse nok for mig den mest elskede julekander jeg har set. Udover den, holdt jeg også meget af Pyrus, Nissebanden og flere andre, men intet har nogensinde slået sangen: "Vi er på vej til dig, Julemand"

D. 11 december - Razer Cynosa og Razer Hammerhead
Vinder: Grublr
Svar:
"Jeg må gå med the crew 2. Så dårligt at ingen snakker om det. Glemt allerede inden det blev udgivet. Fyldt med tekniske mangler og fejl, kedeligt gameplay og ps2 æra tekstur overflader når man så verdenen oppefra.

Nu er jeg normalt heller ikke den store bil spils spiller, men the crew 2 var langt kedeligere end konkurrenterne og ringe lavet, så det topper faktisk min liste over dårlige spil i år."

D. 12 december - Statue af Sophitia fra Soul Calibur-serien
Vinder: Joeyvind
Svar:
"Fede svin.

I bund og grund bare den klassiske Coca Cola julemand."

D. 13 december - Destiny 2-præmiepakke
Vinder: barcano
Svar:
"De skal ikke finde den dybe tallerken frem. De skal i stedet give os noget andet at spise af.
For mig er der så mange mangler og huller i Destiny IP'en i sig selv, at de vil være nødt til at rive det helt ned og bygge det op på et nyt grundlag. Virkelig teste deres egen ideer og se om de bygge noget helt nyt op omkring deres Raids. For det er nok det eneste fra de to titler jeg kan komme på som gav bare en lille smule stimulation.
I hvert fald hvis de skal få min interesse tilbage"

D. 14 december - Marshall Kilburn
Vinder: Emil_Nissen
Svar:
"Jeg ville vælge noget enormt velspillet cellomusik af Yo Yo Ma, mine damer og herrer..
f.eks. hans indspilning af Bachs Cello Suite No. 1 , hvis legende udsving fortjener lyd med bass til de dybe dale og diskant til de højtragende bjerge.
Måske ville det rent lydmæssigt give mere mening med et stort lydsystem i hjemmet eller en koncertsal. Men jeg mener oprigtigt talt: at klassisk musik hører til i naturen. Naturromantik og klassisk musik går op i en højere enhed, når de kan forenes og følges ad.

Det ville gøre mig noget så lykkeligt at kunne have Yo Yo Mas musik med mig i skoven, på engen og ved stranden, hvor musikken kan deles med mine medmennesker. Der hvor den kan løbe frit i de åbne vider, fremfor at tøjle lyden i de små hvide lænker der nu engang er apples ear buds."

D. 15 december - Razer Panthera + Razer Hannerhead
Vinder: heinovich
Svar:
"International Karate på c64. Intet over. Grafik lyd og gameplay fik et klask i nødderne og røg uden for skalaen. Sublimt fodarbejde og håndkantslag, bonusbaner med bolde og captain americas skjold til at baske dem væk. Bomber der skulle sparkes væk. Og endnu en kamp på liv og død mod en blå og rød fighter som lige tjekkede din moves før de blev sendt på kung fu hospitalet.

Det var smukt"

D. 16 december - Diskstation DS218J NAS
Vinder: Jyusanbui
Svar:
"Der er så mange at vælge imellem... det kommer an på hvilket genre vi snakker om.
Hvis det er FPS så er det Destiny 2.
Hvis det er horror er det Dead By Daylight
Hvis det er indie er det Kingdom Two Crowns
Hvis det er apocalypse style så er det Far Cry 4.
Og hvis det er noget som jeg rager i er det Overcooked 2.
Der er så mange at vælge imellem :s"

D. 17 december - Hori Real Arcade Pro
Vinder: LukeFiin
Svar:
"Købte engang en pakke rullepapir til pakkespil med klassen. Men under selve pakkespillet blev jeg bange for at mine forældre ville få at vide hvad jeg havde købt. Resten af spillet brugte jeg på at få den tilbage igen. Glædelig jul."

D. 18 december - Omen Sequencer
Vinder: Alex2Life
Svar:
"En pakke ler til min mor
Og ja, jeg mener en helt almindelig pakke ler som du bruger til at lave forfærdelige juledekorationer af

Vi har haft en løbende joke omkring ler-askebægere og året før havde jeg lavet et grimt et til hende og da hun åbnede pakken var hun helt færdig af grin mens hun gav mig en anden gave.... som indeholdt et hun havde lavet til mig
Samtidig havde min bror også lavet et til hende så vi blev enige om at nu måtte vi nok hellere droppe "The Good Ol' ler-askebæger".

Men er jeg så plat at man leder efter måder at komme udenom det på, ja det er jeg!
Så hun fik en pakke ler med teksten "DIY LER-ASKEBÆGER" på sig

Men hey, det slog de briller af gaffa jeg lavede fordi hun havde brokket sig over ikke at kunne se underteksterne på sit tv"

D. 19 december - Razer Blackwidow + Razer Hammerhead
Vinder: Mythos
Svar:
"Jeg synes det skulle være en sammenfletning af alle mulige ikoner fra de forskellige brands, hvor deres historier ramler sammen... det kunne fx være Lara Croft, ude på endnu et af sine eventyrer og når hun endelig når frem til det skjulte skattekammer, møder hun Nathan Drake fra uncharted, ligge og bade i alle skattens rigdomme!! Eller store kloak-problemer i Orgrimmar fra World of Warcraft, som afhjælpes af de buttede Mario-brødre!! Ja, mulighederne er uendelige!"

D. 20 december - Marshall Major III
Vinder: TaisLarsen
Svar:
"Jeg håber stadig at jeg kan nå det.
For mit vedkommende er det uden tvivl Rage 2 jeg ser mest frem til, og som Magnus har skrevet så kom det også pludselig bag på mig hvor meget jeg egentlig glædede mig efter sidste trailer. Det ser simpelthen tosset ud, men ikke på den der kedelige måde. Der er farve, men der lader samtidig med at være substans. Mens jeg venter med vennerne på Borderlands 3, så fortaber jeg mig gerne i denne ødemark til maj!"

D. 21 december - Ni no Kuni II Collector's Edition
Vinder: Alaniata
Svar:
"Det der er en af de absolut BEDSTE collector's editions der nogensinde er lavet. Kvaliteten er fed og der virkeligt kælet for detaljerne...

Jeg har desværre tonsvis af yndlings jrpgs da det er den genre som gør det der vigtigst for mig bedst: soundtrack og historie.

Jeg har ekstremt kære minder af FF8 som var mit første. Det er mere voksent i stilen end resten af serien og det kræver en enorm fordybning at forstå til fulde. FF9 har i mange år været sat på standby, da jeg spillede det meget med en eks-kæreste, men er stadig et af mine bedste minder overhovedet. Da FF-X kom gik det pludseligt op for mig at de ikke altid har talt i spillene. Jeg elsker, og jeg ved jeg får hate for det her, FF-XV - det er for mig et af de bedste spil der nogensinde er lavet. Nier og Automata er nok nærmere et action-rpg, men hele stilen, setuppet, filosofien og soundtracket gør det meget til et jrpg for mig - og Nier er mit absolutte yndlingsspil nogensinde. Tales of Xillia ligger et par nyk nede af listen, men er et vældigt fedt og hyggeligt spil. Xenoblade - fuck det er fedt. Baton Kaitos - er du gal det er fedt. Det første Ni no Kuni - er du da helt ristet det er fedt.

Jeg finder mig aldrig et yndlings jrpg - jeg bliver bare ved at fylde flere på hylden!"

D. 22 december - XPG EMIX H30
Vinder: Emil Lil Til
Svar:
"Det må uden tvivl være Journey. Tro mig -jeg har virkelig forsøgt at engagere mig i det spil. Jeg har virkelig forsøgt at huske på kritikkernes lovprisning. Jeg har virkelig forsøgt at forelske mig i Journey. Jeg har sågar gennemført det i ét hug i forsøget på at "føle" rejsen igennem Journeys univers. Lige lidt hjalp det..
Grafikken er flot, og musikken er gudesmuk, men for mig er et spil bare ikke meget værd uden reelt gameplay. Og det savnede jeg i Journey.

Det var ikke nogen rejse for mig."

D. 23 december - Acer Predator XB321HK
Vinder: TheMcCandless
Svar:
"Nu har vi jo at gøre med en 4K-skærm, men dog "kun" 60 Hz. Så det er ikke nødvendigvis de hurtige 'twitch shooters', der excellere her. Nej, vi skal have fat i en af de titler, hvor fps tager bagsædet i forhold til det grafiske. Så jeg vil foreslå en nyklassiker som The Witcher 3: Wild Hunt. Det spil brillerer i 4K, uanset om det så afvikles i 30, 60 eller 120 fps.
Selv på konsol, der er dét at ride gennem Velen og Novigrad i 4K, lige så imponerende i dag, som da spillet kom i 2015. Jeg kan kun forestille mig, at det vil slå benene væk under de fleste i endnu højere grad, på en high-end PC med alle settings på max, og så afviklet i 4K på dette rovdyr af en gaming skærm fra Acer."

D. 24 december - 500 Million PlayStation 4 Pro + PlayStation-spil
Vinder: RiiZ
Svar:
"Mit første og bedste minde med Playstation var da jeg, efter at have spinket og sparet, endelig fik råd til at købe en psx hjem til mit drengeværelse. Mine forældre var storsindede nok til at købe et spil til mig, som jeg selv kunne vælge, og jeg stod nede i 'bog og idé' i noget der i hvert fald føltes som timevis og kiggede på den lille reol de havde med playstationspil.
Jeg har altid været pjattet med monstre og skeletter, og mit valg faldt på: Medievil!
Da jeg kom hjem kan jeg huske jeg smækkede det i maskinen og da introen blev spillet, med heksen der laver byens indbyggere om til zombier, var jeg blæst fuldstændigt bagover!
Kunne slet ikke forstå man kunne lave sådan en grafik på en konsol.
Indtil da havde jeg kun haft en Gamboy, NES og SEGA (megadrive) og at se 3D på den måde var fuldstændigt overvældende. Jeg må have genstartet spillet 10 gange eller sådan og råbte på mor og far "Kom og se, det er præcis som en film!!".
Når man ser introen i dag, tænker man ikke det er så vildt, men den eftermiddag er mejslet ind i min hukommelse og giver mig en varm følelse inden i.
Da jeg begyndte at spille spillet, hørte voiceacting fra start og kunne styre i lige den retning jeg ville, var jeg ikke til at rive væk fra maskinen i ugevis. Var fuldstændigt opslugt af konstant at blive konfronteret med den nye teknologi og den stemning det kunne skabe.
Jeg sætter stadig psx'en til fra tid til anden, og Medevil er det første der bliver sat på. Får altid et smil på læben og kuldegysninger af ren nostalgi. Jeg vil altid være evigt taknemmelig for at kunne bevare den følelse.
Mig om min Playstation havde utallige eventyr efter det, men aldrig igen ville jeg blive så imponeret over et spil"