Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler

Godt nytår, Gamereactor!

Det er aldrig for sent at sige farvel til det gamle år - eller at se frem til det nye.


Facebook
TwitterReddit

Godt nytår, alle sammen. Er det for sent at sige det. For søgt? Hvis unge mennesker kan rende rundt med studenterhuerne til langt ind i efteråret, så kan jeg, gammel og for-længst-dimitteret som jeg er, vel også tillade mig at ønske jer alle et velsignet nytår, selv hvis vi allerede er små to uger inde i 2019. Det er velsagtens også lidt forskelligt hvornår det nye år starter for den enkelte. Er det kalenderen som bestemmer? Arbejdsplanen? Skoleskemaet? Eller måske udgivelsen af de første, store, saftige spiltitler!

Det var i grunden heller ikke meningen, at der skulle gå så lang tid før dette skriv skulle se dagens lys og nå jer alle sammen. Oprindeligt havde jeg planlagt en tankefuld, men kortfattet (hah!) nytårstale, af mere personlig karakter, til den første januar. Men tænk sig, dagen forinden kom jeg, uden at vide bedre, til at drikke betydelige mængder stærktsmagende, grimtlugtende væske. Jeg ved ikke hvad der skete, men da jeg vågnede på årets første dag, havde jeg ondt i hovedet og utilstrækkelig motivation til at skrive andet end mit testamente. Jeg håber ikke det sker igen.

I hvert fald ikke før om et år.

Hvis jeg kort må kede dig med mine egne tanker om 2018, så er ovennævnte anekdote netop sagen i en nøddeskal: tingene går ikke altid som ventet. Her taler jeg ikke (kun) om mit beskedne privatliv, men også om mit virke på siden her, på Gamereactor. Året startede med løftet om en ugentlig klumme, og det var et initiativ som jeg var vældig dygtig til at vedlige- og opretholde... indtil jeg lod være. Hvorfor? Hvordan? Hvilken straf kan udmåles retfærdigt mod både overmod og svigt? Som sagt, tingene går ikke altid som ventet, og selvom jeg afsætter betragtelige summer tid og energi til at skrive, ikke bare anmeldelser, men klummer, artikler og debatindlæg, så kan (resten af) livet ofte komme i vejen, ligesom motivationen kan svigte.

Måske kender du det. I alle tilfælde er jeg glad for at have gjort hvad jeg kunne (plus/minus), og gladere endnu for den respons jeg har modtaget. Ikke kun fra resten af redaktionen, men så sandelig også fra de af jer der ikke alene gad tage jer tid til at læse mine skriverier, men også til at knytte en kommentar i bunden (som man siger). Jeg har været spilskribent i efterhånden mange år, men aldrig for hjemmesider og nyhedsmedier som kunne prale af så kulørt et karaktergalleri som Gamereactors bruger- og læserskare. Det er altid en fornøjelse at læse hvilke kloge tanker I har gjort jer om den næste konsolgeneration, billedhastighed i computerspil eller Pachters seneste spådom.

Okay, måske er det ikke altid en fornøjelse, men I ved hvad jeg mener. Jeg driller bare, ikke?

2018 var, hvad angår kvaliteten af spiludgivelser, måske ikke en værdig efterfølger til 2017, men der har stadig været et par perler i blandt. Red Dead Redemption 2, God of War og Celeste er selvfølgelig blandt årets stærkeste titler, hvilket vores årlige præmieuddeling vist fik slået godt og grundigt fast. Men året har budt på mange, mange andre gode spil som næppe har fået den omtale de fortjener. Af mig, os, eller i det hele taget. Det er en stor uretfærdighed som jeg ville ønske jeg kunne råde bod på.

Men selv hvis tiden ikke altid slog til, så kom jeg alligevel igennem en del spil i år. Flere af dem har jeg allerede glemt, mens andre har gjort uventet indtryk. Mooncrash-udvidelsen til Prey var en af de mere interessante udgivelser, hvad jeg nok desværre ikke fik fremhævet tilstrækkelig i min anmeldelse. God of War er der allerede blevet sagt meget godt om. Jurassic World Evolution stjal flere timer af min sommerferie end jeg har lyst til at indrømme. Og udvidelsespakkerne til Total War: Warhammer 2 er stadigvæk noget af det bedste som er overgået menneskeheden i nyere tid. Selvfølgelig var der også mange spil som jeg heller ikke nåede i denne omgang, og som nu må stille sig om bagerst i den lange, lange kø.

I det hele taget er der mange ting jeg ville ønske jeg havde haft tid, mod, energi eller livslyst til at skrive om. Min kærlighed til det nye God of War. RimWorld. PC-udgaven af Chrono Trigger. Det nye Smash. Og så selvfølgelig de skide klummer! Men hey - nogen når meget, men ingen når alt. Jeg har mange sjove idéer til artikelserier og klummedimser i det nye år, men jeg må hellere holde dem for mig selv denne gang. Så må vi se hvad det bliver til. Uanset hvad, så håber jeg, at du fortsat vil følge med i mine skriverier i 2019, hvor meget eller hvor lidt jeg så faktisk får fra hånden.

Jeg ved ikke hvorfor jeg føler mig så refleksiv, her på årets-ikke-længere-sidste-dag. Jeg har lyst til at sende ros i retning af resten af redaktionen, hvis arbejde jeg følger med stadig større beundring, og hvis kreativitet og skæve koncepter jeg bestemt finder klædeligt for siden. Stor tak til Magnus, navnebror og redaktørhøvding, for den fortsatte støtte, tillid og tålmodighed. Og tak til alle jer læsere, som ikke blot modtager hjemmesidens indhold, men aktivt deltager og bidrager til dens videreudvikling. (Vidste du, at Gamereactor fyldte 20 sidste år? Det betyder at hjemmesiden har kunnet taget kørekort i et par år efterhånden. Og faktisk er gammel nok til at kunne købe os alle en omgang - men måske burde det være den anden vej rundt? Alt det, og meget andet, finder vi ud af - sammen - i 2019!)

Godt nytår.