Dansk
artikler

Gamers Night

Der blev spillet til hænderne blødte, da den længeventede Gamer's Night blev afholdt i Valby, mere præcist i Shoujo's lejlighed, og det gik bestemt ikke stille for sig. Se alle billederne her...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Torsdag den 20. marts blev en 57 kvadratmeters bolig i udkanten af Københavns centrum overrendt af frådende nørder, der udfordrede hinanden på livet løs i diverse spil. Alle lag af Gamereactor var repræsenteret, lige fra medlemmer og mods, til skribenter og ansatte, og de store multiplayerspil var der da også. Hele fire fjernsyn var der at finde i lejligheden, som var tilstrækkeligt til de godt og vel 20 personer, som mødte op til arrangementet. I starten blev der spillet en del Guitar Hero, men som aftenen skred frem, blev de tunge drenge hevet frem i form af Call of Duty 4 og Tekken 5, og en ordentlig omgang retrogaming med Super Smash Bros. var de fleste da heller ikke blege for at prøve kræfter med.

Gamers NightGamers NightGamers Night

Jesper, Nicolas og andre ansatte på bladet, mødte op senere på aftenen, og blev budt velkommen med pizza og en virkelig hyggelig stemning, som ikke mindst var præget af øl - masser af øl. Jesper blev lynhurtigt udfordret af redaktionens nye frygtløse medlem Simon i FIFA 08, som sendte Nielsen til tælling med en øredøvende sejr på 2-1 og leverede en lille sejrsdans bagefter resultatet var blevet officielt.

Nicolas, Jones og andre kvæstede hinanden i Call of Duty 4, mens pigerne Carmillah, Ana og Shoujo gav den gas i Singstar til langt ud på natten. Senere besluttede Jesper, at en dyst i Halo 3 ville være på sin plads (hvilket er uundgåeligt, når han bliver inviteret), og kreativiteten fik frit løb, da der skulle etableres velfungerende kampe. F.eks. var hans "Ping-Pong"-version af multiplayerdelen noget, der blev taget imod med kyshånd, et spil, hvor der kun måtte bruges køller.

Gamers NightGamers Night

Jo senere det blev, desto færre mennesker blev tilbage, og derfor var det da en god ide at begynde på et godt, gammeldags singleplayer-spil. Valget faldt på Shadow of the Colossus, som soraf1 havde købt for en slik i den lokale EB Games, og de to PC-tosser Psykocyber og GIGAR, som var blevet perlevenner under aftenen, fandt det da også vanskeligt at nedkæmpe de gigantiske fjender med en PlayStation-kontroller, som de knap nok havde set før. Efter det blev Odin Sphere sat på, en gave til værtinden fra alle de tilmeldte, og det lullede de resterende nørder i søvn.

Gamers NightGamers NightGamers Night

Det havde dog ikke gjort spor, hvis Jones havde holdt sig vågen, for hans snorken kunne høres flere kilometer væk, og Carmillah, som sammen med Simon måtte overnatte i lejligheden, da de begge kom fra Århus, måtte irriteret se sig nødsaget til at proppe sine ører til med vat og musik for ikke at springe ud af vinduet af bare sindssyge.

Næste morgen gik de sidste mennesker hjem; Carmillah og Simon fik sig en sludder med Martin fra X-Factor på hovedbanegården (faktisk kun Simon, Carmillah var for bange til noget som helst) og kun Shoujo og soraf1 blev tilbage til alt rodet, som var blevet skabt på så kort tid. Tak for løjerne, venner, og en særlig tak til Shoujo for at lægge hus til. Vi ser frem til næste Gamer's Night, som The Pez Dispenser og Jones slås om at afholde.

Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night
Gamers Night


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.