Dansk
artikler

Historien der forsvandt

Spil er flotte, store og ambitiøse, men når det kommer til plottet, er de alt for ofte dårligt fortalte og uden egentlig indlevelse. Blichfeldt kigger nærmere på problemet

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Laver du nogensinde tricket med at stoppe op og tage en dyb indånding, for ligesom at pause stresset omkring dig og skabe lidt perspektiv? Jeg bruger det dagligt, ikke mindst, når jeg sidder med nye spil til anmeldelse, og hver gang er resultatet af perspektiveringen det samme - vi finder os simpelthen i alt for dårlige historier.

Det virker for mig som en selvforstærkende tendens, hvor de fleste udviklere i alt for langt tid har spist os af med historier, der ikke kun er dårligt skrevet, men også dårligt fortalt. I stedet for at gøre noget ved det, har vi affundet os med det, hvilket desværre har fået den effekt, at en del spillere, ikke længere er i stand til at skelne mellem den gode og dårlige historie.

Hvad der forekommer mig mest utroligt er, at formlen for en god fortælling er enkel og er den samme, der har været brugt siden tidernes morgen, men alligevel overkompliceres eller misforstås på daglig basis. Hav en start og en slutning, som giver mening, og sørg for at holde publikummet interesseret imellem de to.

I en jagt på klicheen om, at spilindustrien er den næste filmbranche, virker det som om spiludviklerne har glemt, at de fleste film er baseret på manuskripter fra erfarne manuskriptforfattere, som ikke også står for kameraførelsen eller soundtracket. Derfor er resultatet oftest, at den simple struktur glemmes, og historien i stedet bliver en forkvaklet sammenblanding af inspirationskilder, fortalt ligesom man har set i Hollywoods mest moderne film, men uden forståelsen for fortælleteknikkerne.

I filmregi er jeg ret sikker på, at jeg aldrig har set en lægge noget så dårligt ud som eksempelvis Condemned 2. Den første times spil foregår i en grøn tåge, hvor du uprovokeret bliver angrebet af galninge med rør og bliver overfaldet af skyggevæsner, som dukker op af det rene ingenting. Den eneste forklaring er, at du er en afdanket alkoholiker og nogle røgalarm-lignende dingenoter rundt omkring i byen, vist nok er skyld i det hele.

Der er ikke den store baggrund, ikke den store motivation, og har du ikke spillet den første del i serien, har du lige brugt 500 kroner på et spil, som du ikke har en jordisk chance for at følge med i. Det er bare ikke godt nok, at der bliver brugt så mange kræfter på at demonstrere, hvordan figuren du spiller er på randen til at blive sindssyg, når du, der spiller ham, ikke har den fjerneste anelse om, hvad det er, der har drevet ham så vidt.

Var denne opbygning blevet brugt i en film, måtte man forvente, at den første halvdel var blevet brugt til at opbygge mysteriet, mens den sidste halvdel var blevet brugt til forklaring og slutning. I Condemned 2 sker dette ikke, her bliver du i stedet bedt om at spille det første, hvis du vil vide hvad der sker, en tendens Condemned er langt fra at være ene om.

Det er blevet alt for nemt at brygge en historie, der egentlig er et uforklarligt rod, men som accepteres af dets publikum fordi, det er, hvad vi er blevet vandt til. Præsenterede man en historie som i Codemned 2 eller Devil May Cry for en filminstruktør, på samme måde som det gøres i spillet, ville det eneste, man ville få tilbage, være et fortvivlet blik.

Bioshock er beviset på, at den gode historie både kan skrives og præsenteres, så den virker perfekt i spilform. Ikke kun har udvikleren skruet en spændende fortælling sammen, de har også formået at præsentere den, så du hele tiden ved, hvad du laver og hvorfor, samtidig med, at der bliver budt på masser af spændende drejninger, som rent faktisk giver mening i forhold til den samlede historie. Selvom der er tale om en kompleks historie om bedrag, storhedsvanvid og det menneskelige sind, er historien skruet sammen som i en god film.

Du har starten, der skaber mysteriet og lader dig lede efter mening med det hele, du har midten, der gradvist giver dig flere og flere fragmenter, som du selv kan stykke sammen, og du har slutningen, der afslutter og binder det hele sammen på fantastisk vis, men stadig efterlader dig med lysten til at vide mere om Rapture og dens mange skæbner.

Historier og historiefortælling i spil, burde være som i gode film eller de bøger, de oftest er baseret på. Personligt er jeg træt af at opdage, at jeg, ubevidst, gang på gang slår hjernen på standby når jeg spiller, fordi det der bliver fortalt og måden det bliver fortalt på, er en forfærdelig blanding af klicheer og ligegyldighed.

Historien der forsvandt
Historien der forsvandt
Historien der forsvandt
Historien der forsvandt
Historien der forsvandt
Historien der forsvandt
Historien der forsvandt
Historien der forsvandt
Historien der forsvandt
Historien der forsvandt
Historien der forsvandt
Historien der forsvandt


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.