Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
artikler

ReactorNation#2

Sidste uges debutartikel var en succes, så vi følger naturligvis trop med endnu en omgang ReactorNation. Her er vores favoritindlæg fra den forgangne uge.

Det er snart en kliché at sige, men Gamereactor ville ikke være her uden jer, vores trofaste læsere. Nogle af jer har været med os i mange år, og andre er nye til siden. Nogle af jer har det fint med at læse nyhederne, anmeldelserne og artiklerne uden at gøre opmærksomme på sig selv og sin mening, mens andre godt kan lide at tilføje en kommentar i bunden. Og det er de kommentarer, som vi nu vil skabe opmærksomhed på.

Det er ikke altid, at kommentarerne er venlige og imødekommende. Det er ikke altid, at diskussioner formår at forblive faglige og upersonlige, men videospil er trods alt vores alles fælles hobby, og derfor kan bølgerne gå højt nogle gange. Det er forståeligt. Vi er kun glade for, at vi har nogle passionerede læsere.

Heldigvis er tonen hovedsageligt behagelig, og sådan skal det helst fortsætte. Derfor vil vi, med denne ugentlige artikelserie, skabe fokus på nogle af de interessante, hyggelige, morsomme indlæg, som I, vores læsere, kommer med. Det kan være længere indlæg, som både er at finde som en blog, en kommentar på forummet eller livefeed-opdatering. Her belønner vi god debatskik, ved at skabe fokus på det... og med muligheden for at vinde spil.

Magnus:
Endnu en uge er gået, endnu en uge med heftige diskussioner brugerne imellem, men selvom der er visse lavpunkter, så synes der faktisk at ske en mindre forbedring. Men ligesom med så meget andet skal vi ikke slå os til tåls med milde forbedringer, men bør stile efter et endnu bedre community, hvor der er plads til diskussion og debat, men hvor det sker på civiliseret, velargumenteret og ordentlig vis. Til jer der er med til at sikre en holdbar tone - tusind tak.

52 spil - 1 års challenge

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendt skab med forumtråden "52 spil - 1 års challenge", så er det altså bare med at komme igang. Herinde skriver brugere løbende opdateringer om de spil de oplever, og de kan være gamle som nye, gode som dårlige. Det er en hurtig måde at blive opdateret på brugerens aktivitet, og du bør kigge forbi ved at klikke her. Vi vil særligt gerne highlite Lilium11's indlæg fra i mandags, hvor spil 17 til 23 blev fremlagt, og hvor Portal 2 fik et stort 9-tal.

Barcanos blog - Health - VOL 4 :: SLAVES OF FEAR

Ja, barcanos pladeanmeldelser var også med i sidste uge, men vi synes faktisk at de er endnu et kig værd. Det er ikke kun spil der anmeldes her på Gamereactor, og det gælder faktisk også brugerne, der løber blogger om den musik de har hørt og de film de har set. Særligt brugeren barcano går til den med musikanmeldelser, og har for nylig anmeldt Healths nye album, VOL 4: Slaves of Fear. Så er du til noisrock og mangler en anbefaling? Så er det altså her du får den. Du kan finde den blog lige her.

Michael Kamps anmeldelse af Space Hulk: Ascension Edition

Brugere anmelder både i kommentarfelterne, og også via blogs, men vi har faktisk en dedikeret sektion på vores community-underside med brugeranmeldelser, hvoraf visse er uhyre detaljerede for at sige det mildt. Michael Kamp har tidligere været anmelder på Gamereactor, og man kan tydeligt mærke hvorfor når man læser hans brugeranmeldelser.
Den seneste af slagsen er af Space Hulk: Ascension, og er både detaljeret, velskrevet og flot sat op. Dog kunne han ikke rigtig lide spillet. Vi har indsat dele af grunden til hvorfor, men du bør læse hans anmeldelse lige her.

"Det virker på mange måder som om det ikke helt har været vidst hvad Ascension skulle være for en størrelse. På den ene side har man droppet terningekastet og i stedet indført forskellige procenter og stats for hvor stor en chance man har for at ramme sine mål og undgå kommende angreb. På den anden side har man valgt at holde det så tæt på forgængeren og det originale brætspil, at man helt har droppet at tilføre noget der ligner et nuanceret banedesign, fjender og soldater."

BumZens kommentar på Ghost Recon: Breakpoint-nyheden

Afsløringen af Ghost Recon: Breakpoint lader til at have delt vandene, men spørger man vores faste bruger BumZen, så ser spillet ganske lovende ud. Det blev i hvert fald udtrykt via denne fine kommentar på nyheden:

"Som storfan af Ghost Recon siden det første vil jeg sige at det ligner Ghost Recon igen. Jeg fik lidt en følelse af det første mikset med en god del Future Soldier i en åben verden. Jeg glæder mig, selvom det desværre ikke er linært. Men fedt med dialog options."

At skrive nyheder, previews, artikler og anmeldelser ville være en tom oplevelse uden jer. Det er sjovt at anmelde den næste store titel, men det er intet i forhold til at høre jeres meninger om spillet og anmeldelsen. Derfor glæder vi os til at bringe lidt mere fokus på jer fremover.