Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler

Fem gode til sommerferien

Chefredaktøren takker af for nu, og tager en måned på sommerferie, men ikke uden at efterlade jer med nogle gode fif!

Sommeren er over os, selvom de sidste par dages regnvejr og mildest chokerende temperaturer har efterladt tvivl om hvorvidt alle vores kalendere kører helt forkert. Det betyder færre større spiludgivelser, og det betyder også at vi nu har mere tid til at gennemgå de spiloplevelser vi har misset, og kan eliminere nogle af de titler der sidder i vores såkaldte "backlogs".

Det er netop det jeg har gjort i løbet af de seneste par uger, for efter at havet fået Platinum-trofæet i Days Gone tilbage i maj har det været lidt svært at finde det næste store projekt. Det kan meget vel blive Super Mario Maker 2, eller sågar Fire Emblem: Three Houses, men i de fire uger har jeg faktisk fået gennemgået nogle af de mindre oplevelser jeg faktisk glemte, og dem vil jeg nu anbefale til jer.

Observation
Observation er det tætteste vi nok nogensinde kommer på en spilbar udgave af 2001: A Space Odyssey, og det er både lidt trist, men samtidig fantastisk at vi nu sidder her med en oplevelse der faktisk på overraskende vis giver os små bidder af denne storslåede, klassiske filmoplevelse.

Det er ikke kun af rent stemningsmæssige årsager at jeg bringer Stanley Kubricks mesterværk på banen, for ligesom i 2001 handler det om samspillet imellem et menneske og en kunstig intelligens i det store verdensrum, der rystes af tilstedeværelse af noget... ja, skal vi kalde det udefrakommende.

Du styrer den kunstige intelligens, og skal bane vejen for det menneske du har til opgave at hjælpe, og det sker ved at hacke terminaler, åbne og lukke for diverse systemer og alt derimellem - men hvordan ved du hvem der egentlig trækker i trådene? Observation var uhyggeligt intenst, og er lige præcis den der fem timers længde som er fantastisk at gribe fat i på en kedelig sommerdag.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

FAR: Lone Sails
Faktisk anmeldte jeg og gennemførte FAR: Lone Sails tidligere på året, men derfor gør det sig lige så gældende her som der. Her tages stemningen fra Limbo og Inside, krydres med Journey og lidt mere mekanisk struktur, hvor du har til opgave at holde en stor maskine kørende.

Det er en kort fornøjelse, bare få timer, men i den tid du tilbringer med denne lille perle, så bliver du konstant overrasket over hvor meget spillet drager inspiration fra andre indie-successer til at skabe en unik identitet. Du kommer ikke til at fortryde at investere tid i Lone Sails.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

My Friend Pedro
Nej, nu er dette spil måske ikke ligefrem et der kan glide imellem hænderne, da det var på alles læber under sidste E3, og lige siden har det været ventet af mange. Alligevel huskede jeg kun akkurat, og fik spillet det igennem i sidste weekend på Switch, og jeg må ærligt indrømme at det en voldskavalkade som jeg sjældent har oplevet lignende.

Ikke bare er det fantastisk godt strukturet, hvor godt nogle af de sidste baner begynder at melde lidt manglende kreativ legesyge, det er samtidig ret let at få til at se skide godt ud. Jeg er normalt ikke ferm til kombinationsbaserede oplevelser på den måde, men netop My Friend Pedro var en fantastisk oplevelse, og det var ganske nemt at mestre.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Thronebreaker: The Witcher Tales
Det viste sig at det med at lancere spillet først på GOG ikke var nogen helt god idé for CD Projekt RED, for det betød at bevågenheden omkring spillet ikke helt var på højdepunktet da det udkom sidste år. Derfor skal du dog virkelig ikke snyde dig selv for dette spil, og det er også hvis du ikke er synderligt meget til Gwent: The Witcher Card Game.

Her bliver kortspillet nemlig sat så meget i system, at det føles langt mere som en narrativt dreven RPG-oplevelse, hvor de primære interaktion er disse tilrettelagte kampe.

Ja, der er ret mange kampe hvor kortspillet nærmest er et puslespil med bare én løsning, men spilelr man lidt længere, så åbner det sig op, og pludselig begynder systemerne at lægge mærke til hinanden. Det ender i en overraskende robust færdig pakke med en ganske fin, om end overfladisk, historie, men med rigeligt at foretage sig.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

The Occupation
Ketil anmeldte The Occupation tidligere på året, og var i sidste ende ikke helt lige så vild med spillet som han troede at han ville være. Jeg havde det lige omvendt, for jeg påbegyndte det først for nylig, efter at udvikleren tilsyneladende har fået fikset en række problematikker igennem flere opdateringer, og jeg synes at det hele fortrinligt sat sammen.

Spillet består af en række sandkasseniveauer, hvor du skal opklare en avanceret sag om terror, forræderi og espionage. Det sker på tid, og når tiden er udløbet, så skal du konfrontere en kernefigur i sagen med de beviser du har formået at stykke sammen.

Godt nok er der visse systemer der halter lidt, og fordi man ikke som sådan kan gemme, så kan det føles frustrerende at bliver franarret et vigtigt stykke bevismateriale af et stealth-system der for alvor svigter. Dog er selve historiefortællingen ganske eminent, og fra start til slut formår The Occupation at fastholde ens opmærksomhed med spændende dialog og en historie der virkelig afhænger af dine evner som journalist.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Lad mig lige slutte af med at høre - hvad skal I spille i sommerferien?