Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler
Apex Legends

Apex Legends - Battle Charge

Anden sæson af Respawns battle royale shooter er igang og kører indtil oktober, og vi er vendt tilbage for at spille en ny omgang Apex Legends.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Efter en lang åbnings sæson har Respawn Entertainment påbegyndt anden sæson af indhold til Apex Legends. Vi har meldt os ind i kampen igen og tjekket de nye karakterer og ændringer til banen ud.

Måske var det længden af den sidste sæson, eller måske var det manglen på nye skinnende ting, som du kan unlocke, uanset hvad så gik første sæson ikke så godt, som Respawn nok havde håbet. Langsomt er spillerbasen blevet mindre. Når det så er sagt, er det stadigvæk så populært, at vi aldrig måtte vente længe på at komme igang med en ny kamp, men med den kadence, som Epic opdaterer Fortnite, og med PUBGs vedholdende popularitet, så har Respawn Entertainment et stort arbejde foran sig, hvis de vil følge med de andre giganter.

Denne nye sæson er faktisk bare mere af det samme, og i sidste ende er der ikke stor forskel på oplevelsen nu, og oplevelsen da det blev udgivet. Men der er en masse små forandringer, der giver et friskt pust til Kings Canyon, og der en ny såkaldt legend med i mixet.

Det er nok faktisk det bedste sted at starte. Vi brugte det meste af vores tid med at spille Wattson, spillets nye defensive karakter. Det kan diskutteres, hvor effektiv Wattson er, men som en ny kæmper bringer hun en hjerne-før-næver-stil til spillet. Vi er kommet til den konklusion, at Wattson ikke er mest brugbar i de første faser af kampen, men som cirklen bliver mindre, og holdene kommer ind på smallere territorier, kommer hun til sin ret.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

En af hendes main abilities er en shield-boostende pylon, som hun kan kaste for at charge hendes holds shields, og ødelægge fjenders, hvilket kan være nyttigt, hvis dit hold er blevet trukket op i et hjørne. Hun kan derudover også placere en række elektriske hegn omkring et område. De kan stunne og gøre fjender langsomme, når de passerer dem. I starten, når du leder efter gear, er det ikke den mest brugbare funktion, men den kan være det i de sene kampe mod slutningen af kampen.

Det betyder ikke, at de er værdiløse i starten af kampen. Vi oplevede, at vi i starten af en kamp blev fanget i et rum med en fjende. De havde heldigvis kun en pistol, og mens de skød mod os, løb vi væk og kastede elektriske hegn ned, som de blev stunnet af, mens vi prøvede at slå dem ihjel ved håndkraft. Det lykkedes os ikke, at slå ihjel med håndmadder, men vi kunne holde os selv i live længe nok til, at en holdkammerat kom løbende og klarede gerningen for os.

Der er flere ændringer i map'et. Ændringer som er kommet ved store bæster, der har trampet rundt på Kings Canyon i slow motion. Disse leviathans er blevet sluppet løs, mens en EMP-charge gik af, men de virker til at være ligeglade med spillerne, der løber rundt omkring dem. På grund af disse bæsters ødelæggelser, er der opstået en del nye strukturer. For eksempel er nogle bygninger destureret.

Apex Legends

Udover forandringer til map'et og de nye spilbare karakterer, er der også en række små tweaks omkring karakterne og deres evner, og våbnene er også blevet genbalanceret. Vores fokus har været mest på at lære Wattson, så vi kan ikke sige så meget omkring justeringerne af karakterne, men vi kan sige at bredden af forandringer peger på et studie, der lytter til dets spillere, og prøver at forbedre spillet. Mere ligetil er det, at der er kommet et nyt ranking system, der spænder fra Bronze til Apex Predator.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

En ting, der gør en mindre forskel i gameplayet, men som vil få spillere til at vende tilbage for mere, er det opdaterede 'premium' battle pass. Denne sæsons udbud inkluderer en del items som spillere kan unlocke, og da der allerede er en del skøre outfits og bannere, som du kan vælge imellem, er det nu på grænsen til det overvældende. Hvis det driver dig, at unlocke cosmetics, så er der klart mere at komme efter her.

Apex Legends blev modtaget godt fra start, og vi mener stadigvæk, at det kan følge med de bedste i genren. Vi mødte desværre et par udslag i serverne, og senere kunne vi heller ikke unlocke nogle af de daglige challenges, men udover det havde vi en forrygende tid, da vi vendte tilbage til Kings Canyon. Wattson giver nogle nye dynamikker til spillet, som giver et friskt pust til spillets hele.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer