Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler

ReactorNation#8

ReactorNation er endelig tilbage, så her er det bedste fra Gamereactor-siden, og fra jer, brugerne.

Det er snart en kliché at sige, men Gamereactor ville ikke være her uden jer, vores trofaste læsere. Nogle af jer har været med os i mange år, og andre er nye til siden. Nogle af jer har det fint med at læse nyhederne, anmeldelserne og artiklerne uden at gøre opmærksomme på sig selv og sin mening, mens andre godt kan lide at tilføje en kommentar i bunden. Og det er de kommentarer, som vi nu vil skabe opmærksomhed på.

Det er ikke altid, at kommentarerne er venlige og imødekommende. Det er ikke altid, at diskussioner formår at forblive faglige og upersonlige, men videospil er trods alt vores alles fælles hobby, og derfor kan bølgerne gå højt nogle gange. Det er forståeligt. Vi er kun glade for, at vi har nogle passionerede læsere.

Heldigvis er tonen hovedsageligt behagelig, og sådan skal det helst fortsætte. Derfor vil vi, med denne ugentlige artikelserie, skabe fokus på nogle af de interessante, hyggelige, morsomme indlæg, som I, vores læsere, kommer med. Det kan være længere indlæg, som både er at finde som en blog, en kommentar på forummet eller livefeed-opdatering. Her belønner vi god debatskik, ved at skabe fokus på det... og med muligheden for at vinde spil. Er dette nyheder for dig, så kan du finde tidligere ReactorNation-artikler igennem vores artikelside.

Magnus:
Som du måske allerede ved, så har jeg tilbragt en måned i Japan, og hvorimod jeg normalt altid holder et vågent øje med Gamereactor når jeg er på ferie, mest af alt fordi jeg ikke helt kan lade være, så har det ikke været tilfældet denne gang. Jeg trak stikket. Og så alligevel ikke, for to kommentarspor gik, som de fleste af jer ved, af sporet.

Måske var det varmen, den konstant duft af miso som hele Japan dufter af eller et for lille hotelværelse med kun delvist virkende air condition, men jeg blev ærlig talt træt, træt og irriteret af at se de samme personer skændes om det samme med de samme fornærmelser i spil.

Så som jeg skrev dengang, så står det tydeligt for mig at min goodguy persona ikke rigtig har virket, så nu er det sådan, at man simpelthen kan blive bannet uden videre advarsel. Ja, det er ikke optimalt, men nu prøver vi det. Fed måde at komme tilbage i redaktørstolen på, I know, så skal vi ikke kigge på hvad I har foretaget jer mens jeg har været væk?

Jo, det synes jeg vi skal, for der foregår stadig ret fede ting i de diverse afkroge af Gamereactor, og de fortjener, som altid, at få kastet spotlys på.

Gamereactor-brugere deler deres Super Mario Maker 2-baner

Super Mario Maker 2 er nu ude på Switch, og har været det i noget tid faktisk. Det betyder at man ikke bare kan spille den 100 baner lange historie, men også opleve de baner som andre brugere har sammensat. Hvis du er blandt de heldige der spiller spillet, hvad så med at prøve en af de baner som de andre Gamereactor-brugere har lavet?

Sådan en tråd er opstået på vores forum, hvor brugere som Davir og The Pez Dispenser har delt deres kreationer via særlige koder, som det er ret let at taste ind på ens konsol.

Mr Alfa anmelder Detroit: Become Human

Vi udgiver rigtig mange anmeldelser her på Gamereactor, men vi nyder faktisk også at læse brugernes anmeldelser af spillene også, da de ofte simpelthen både er dybdegående, velskrevne og godt strukturerede. Vi har tidligere anbefalet blandt andet brugeren Nikes anmeldelser, men nu er Mr Alfa kommet på banen..

For nylig har han anmeldt Detroit: Become Human, og den kan du læse her. Han synes ret så godt om spillet, men har lidt problemer med Markus' historie.

Du kan læse hvorfor ved at klikke på ovenstående link.

Keast deler ud af sin viden om PC-konstruktion

Som de fleste som færdes i Gamereactors kommentarspor allerede ved, så er brugeren Keast Kannegaard ret vild med teknik, og særligt det at konstruere og opgradere computere lader til at være have en særlig plads i hans hjerte.

Det skinner for alvor igennem i de kommentarer han efterlader rundt omkring på Gamereactor, og de er fyldt med masser af indsigt. Derfor har vi valgt at sætte spotlys på en af dem her, hvor han forklarer lidt om 144Hz-skærme og hvilke komponenter man bør bruge i en tråd ved navn Gamer PC - Bygge selv?:

"At din skærm er en 144hz siger kun noget om hvor mange mange gange den opdatere i sekundet. Man kan groft sagt sige en 144 hz skærm kan max vise 144 fps.
Det der er interessant er hvilken opløsning den er. Er det en 1080p, 1440p eller 4k skærm (det er det ikke medmindre den har kostet en millardmillion )?
Vil tro du har en 1080p skærm med 144hz, men selvom du skulle have en 1440p skærm, så er både 2080 (super) og 2080 TI overkill til den opløsning.
Spiller man i 1440p ville jeg personligt anbefale AMDs Radeon RX 5700 XT, men vent lige et par uge til Saphire, MSI osv, kommer med deres versioner af 5700 XT, ellers lyder det som om computeren er ved at lette. De vil også komme OCed så det er noget du ikke skal bekymrer dig om. Alternativt er der 2070 Super. Begge kort er fine valg til 1440p."

Vi kan varmt anbefale at kigge forbi og læse hele kommentaren, og måske er det fremadrettet ham du skal henvende dig til om tekniske spørgsmål blandt Gamereactor-brugerne?

Lilliums love/hate-forhold til Assassin's Creed

De fleste af os har et blandet forhold til Assassin's Creed-serien i og med at der ikke ligefrem har været et konsekvent niveau igennem årene. Nogle elsker de ældste spil, hvorimod nogle foretrækker de nyeste, mere RPG-inspirerede kapitler.

Netop dette forhold har brugeren Lilium11 sat lidt ord på i en ny blog. Den kan vi varmt anbefale - mere er der ikke at sige om det.

Igen - vi vil gerne slutte af med at sige, at der faktisk udloddes koder til dem der bliver udvalgt i ReactorNation-artiklerne, så der er al grund til at engagere dig, om det så er via anmeldelser, kommentarer og alt derimellem.