Dansk
artikler
World of Warcraft: Classic

Redaktørens løse tanker om at vende tilbage til World of Warcraft: Classic

Magnus spillede World of Warcraft i flere år, for så at lægge det fra sig. Nu er Classic udkommet, og han er tilbage. Hvordan føles det?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Ingen Group Finder, ingen frisør, ingen flying mounts, intet Outland, ingen transmogrification, ingen Blood Elfs, ingen instant levelling, intet Quick Respec. Det er bare nogle få af de tilføjelser der ankom senere i World of Warcrafts levetid, som gjorde det at spille mere gnidningsfrit, og generelt lettere.

Men som mange af os følte som tiden gik, særligt efter introduktionen af Wrath of the Lich King-udvidelsen og fremadrettet, så gjorde alle disse tilføjelser også, at selve spillets sjæl gradvist forsvandt, eller måske snarere eroderede den lidt efter lidt.

Det er så sandelig ikke meningen at det skal forstås som en pæn måde at råbe "filthy casuals" på, men som Blizzard bestemte sig for at gøre spillet mere og mere tilgængeligt, for at appellere til flere og flere, så fordampede to helt basale glæder, der indtil da havde været to af de primære glæder ved spillet - nemlig glæden ved at være nødsaget til at interagere med andre, og glæden ved den episke lange og besværlige rejse.

World of Warcraft: Classic
World of Warcraft: ClassicWorld of Warcraft: Classic

Lad os starte med den første. I World of Warcraft, og som nu er blevet kunstigt genskabt med World of Warcraft: Classic, er indholdet sværere, og ikke bare lidt sværere. Som tiden gik og udvidelserne blev tilføjet ønskede Blizzard at give hver spiller mere autonomi, og derfor kan du i dag i World of Warcraft: Legion let køre solo hele vejen uden så meget som at ænse andre spillere. Det er dog bare ikke praktisk i Classic, og det var det heller ikke dengang. Spillere fandt hinanden via offentlige chatrum i de store byer, fordi de var nødt til det, og brugte hinanden til at bevæge sig fremad. Om det var en besværlig Quest, et Battleground eller en Dungeon - spillet blev designet til at tvinge spillerne til at blive socialt aktiverede, og dermed blev der pustet liv i verdenen.

Logger du ind i World of Warcraft: Classic i dag, som jeg har over de sidste par dage, så er denne regressive transformation øjeblikkeligt observerbar. Folk snakker - hele tiden - om alting. Guilds bliver formet, grupper samarbejder om at overvinde udfordrende indhold, grej købes og sælges i de store byer. Sagt på en lidt klichépræget måde så formes der menneskelige forbindelser på et niveau som World of Warcraft ikke har kunne i årevis, fordi Blizzard selv gjorde det unødvendigt at gøre det. Sprudlende aktivitet blomstrer hvor end man bevæger sig hen i Classic lige nu, og igen er WoW en dybt social oplevelse, som ikke bare distraherer fra nogle af spillets mindre velgennemtænkte designelementer, der er også med fastholde interessen lang, lang tid efter indholdsmængden er sluppet op - det er netop det som moderne MMO-spil har misforstået.

Og så er der det med den lange episke rejse. World of Warcraft var, og World of Warcraft: Classic er, besværligt at spille. Som i rigtig besværligt. Du løber konstant tør for penge, eftersom man dengang ikke var bange for at spilleren skulle blive frustreret og vælge et konkurrerende produkt. At begive sig ud på missionerne er ikke foruden fare, og befinder du dig i kamp flere fjender på én gang er den visse død kun få sekunder væk. Det tager <strong>lang</em> tid at stige i niveau, og når du nu ikke har noget dedikeret leveling-grej så skal du være mere opmærksom på hvad du får og bruger. Bruger du ingen addons vises det ikke på spillets kort hvor du skal hen, eller hvad du skal besejre for at gennemføre en bestemt mission - det skal du læse dig til. Og når ja, så tager det årevis at løbe fra sted til sted.

World of Warcraft: Classic
World of Warcraft: ClassicWorld of Warcraft: Classic

Det lyder ikke umiddelbart sjovt vel? Så sandelig foreskriver moderne spildesign at underholdning for det meste skal ankomme øjeblikkeligt, ellers ved man aldrig hvornår spilleren pludselig vælger noget andet at spille. Men hvad disse enkeltvise frustrationsmomenter fortæller os er dog, at de danner rammerne om en besværlig men helt igennem fantastisk rejse. Det var sådan det føles dengang, at man overkom strabadser, monetære udfordringer, ondskabsfulde fjender, svære Dungeons og til sidst man foran en besejret Onyxia, og følte det største sus af glæde. Det kom ikke fordi belønningerne var blevet en foræret, men fordi rejsen havde været lang og hård, men hele turen værd.
Det er naturligvis svært at skrue uret helt tilbage, og så sandelig skal man vende sig til det når det for første gang går op for en i World of Warcraft: Classic, så hvis du ønsker at omdanne din karakterklasse så du kan udføre en anden rolle, så skal du rejse, nogen gange i timevis, til en Class Trainer, betale dyre domme for en genstart og så placerer samtlige Talent Points om. Dette skulle sidenhen blive gratis, og ske ved et enkelt tryk på en knap.

Men efter at have brugt omtrent 12 timer på World of Warcraft: Classic er omstillingsperioden hård men kort, for det ikke er bare gensynets glæde der fylder, men en overbevisning om at Blizzard faktisk var tættere på at levere en solid MMORPG-oplevelse i starten, og at de skulle bruge de følgende 15 år på at bevæge sig længere og længere væk fra hvad der i essensen fastholder interessen i et spil som netop WoW.

Det er i grunden sjovt at tænke på, ikke? Det er vel i grunden lidt en kreativ bankerot af Blizzard at på sin vis indrømme, at det eneste de mange hundrede udviklere har gjort de sidste 15 år, er at bevæge spillet længere væk fra hvad der fastholdt spillernes kollektive interesse til at starte med. Det er dog også en indrømmelse af, at nogen gange skal vi bare "back to basics" for at finde essensen af hvad der gør sådan nogle store spil som World of Warcraft, der ønsker at besætte os og fastholde vores tanker selv når vi ikke spiller, værd netop at "bo" i.

World of Warcraft: Classic
World of Warcraft: ClassicWorld of Warcraft: Classic

World of Warcraft: Classic er besværligt, gammeldags, til tider kedeligt, udfordrende og tydeligvis fyldt med åbenlyse designfejl. Men for hver ting der "mangler", er der et naturligt modsvar, som ender med at betyde meget mere for den endelige oplevelse. Ingen Group Finder? Led og find venner du kan spille med. Ingen transmogrification? Nyd det forøgede fokus på at find det rigtige grej. Ingen instant levelling? Der er ingen glæde ved at springe hele oplevelsen over. Intet Quick Respec? Planlæg din tid, og nyd at du faktisk kan have flere karakterer der kan udføre forskellige opgaver, der i sidste ende tilføjer mere genspilningsværdi.

Hvordan vil det gå med World of Warcraft: Classic? Det er virkelig svært at sige, for en stor del af populariteten kommer uden tvivl lige nu fra nostalgiens vingesus, og når den urkraft en dag aftager, hvem er så tilbage? Jeg tror faktisk at jeg er, for jeg har ikke bare fundet tilbage til et spil har været med til at forme min identitet som spilentusiast, men en oplevelse der faktisk, selv den dag i dag, har masser at byde på.

PS: Add "Slydewhoosh" på serveren Flamelash? Jeg mangler guld, og kunne godt bruge et boost i Razorfen Kraul.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.