Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler

ReactorNation#11

Efter en lille uges pause er det endnu en gang blevet tid til en omgang ReactorNation.

Det er snart en kliché at sige, men Gamereactor ville ikke være her uden jer, vores trofaste læsere. Nogle af jer har været med os i mange år, og andre er nye til siden. Nogle af jer har det fint med at læse nyhederne, anmeldelserne og artiklerne uden at gøre opmærksomme på sig selv og sin mening, mens andre godt kan lide at tilføje en kommentar i bunden. Og det er de kommentarer, som vi nu vil skabe opmærksomhed på.

Det er ikke altid, at kommentarerne er venlige og imødekommende. Det er ikke altid, at diskussioner formår at forblive faglige og upersonlige, men videospil er trods alt vores alles fælles hobby, og derfor kan bølgerne gå højt nogle gange. Det er forståeligt. Vi er kun glade for, at vi har nogle passionerede læsere.

Heldigvis er tonen hovedsageligt behagelig, og sådan skal det helst fortsætte. Derfor vil vi, med denne ugentlige artikelserie, skabe fokus på nogle af de interessante, hyggelige, morsomme indlæg, som I, vores læsere, kommer med. Det kan være længere indlæg, som både er at finde som en blog, en kommentar på forummet eller livefeed-opdatering. Her belønner vi god debatskik, ved at skabe fokus på det... og med muligheden for at vinde spil. Er dette nyheder for dig, så kan du finde tidligere ReactorNation-artikler igennem vores artikelside.

ReactorNation#11

Magnus:
Selvom hele to uger er gået siden vi sidste checkede ind via ReactorNation, så er det største der nok er sket på Gamereactor-siden i noget tid den kontroversielle modtagelse af vores anmeldelse af Gears 5. Vi hører jer, og vil altid tage kritik af vores måder at skrive tekster på til os. Samtidig er vi i fuld gang med at forberede en længere artikel bestående af interviews med Gamereactors diverse skribenter, for at høre forskellige ytringer om præcis hvordan vi forstår en anmeldelse.

Jeg kan dog give et lille preview af min egen personlige holdning. En anmeldelse er ultra subjektiv, og består af en garvet spillers personlige sondring af en given oplevelse. Ja, teksten kan bruge spalteplads på kynisk og konkret at beskrive hvad der sker når du trykke på A-knappen, og hvor mange multiplayer-baner der er fra start af, men hvad jeg synes er interessant er at hægte mig på de anmeldere som jeg ser "eye to eye" med, og læse hvad de synes om de spil jeg er interesserede i.

Det var præcis sådan at Magnus udtrykte sig i anmeldelsen af Gears 5, men det lader til at I både manglede mere faktuel information om spillet, og det lader også til at visse ihærdige og i forvejen dedikerede fans bare ikke rigtig kunne lide at vores anmeldelse var et 7-tal.

Det skal der alt sammen være plads til, men lad mig slå fast, at vi står 100% bag Magnus' anmeldelse. Dog vil vi, som sagt, tage kritikken til os, og diskutere internt om der er behov for ændringer i vores politik omkring hvad en anmeldelse skal kunne. Desuden, stay tuned for den store artikel om GR's praksisser!

Nike leverer endnu en spændende blog

Ja, vi har efterhånden sagt det flere gange nu, men du bør altså kigge nærmere på de mange fede blogs og brugeranmeldelser som brugeren Nike kreerer nærmest ugentligt. Vi taler ikke bare spil, men også tv-serier og film.

Den seneste af slagsen er en anmeldelse af Nicolas Winding Refns Amazon-serie, Too Old to Die Young, med Miles Teller i hovedrollen. Vi vil ikke spoile noget, men reaktionen er en kende blandet. Du kan læse bloggen lige her.

Blandet respons på afstemning om jack-stik

For nylig satte vi gang i en afstemning her på Gamereactor, som vi gør mere og mere, hvor vi spurgte jer om det er afgørende for jer om hvorvidt jack-stikket er tilstede på en moderne smartphone. Svarene er ærlig talt ret så blandede.

Efter en række stemmer hedder resultatet i skrivende stund 38% til "Ja, hvis der ikke er nogen jack-indgang, så køber jeg ikke", men det må siges at være tæt efterfulgt af afstemningens to andre muligheder.

Vi siger mange tak til dem der stemte.

Slut jer lige til denne danske guild i World of Warcraft: Classic

Som I måske allerede ved så bød Blizzard langt om længe velkommen til World of Warcraft: Classic for nylig. Det er en mere udfordrende udgav af spillet, som gik tabt med årene, og derfor er samarbejde vigtigere end nogensinde før. Så hvad med at joine en dansk guild, som rekrutterer direkte fra vores forum?

Vi taler om guilden "Stalden", som brugeren Jolle styrer. Du kan læse alt om guilden lige her.

Igen - vi vil gerne slutte af med at sige, at der faktisk udloddes koder til dem der bliver udvalgt i ReactorNation-artiklerne, så der er al grund til at engagere dig, om det så er via anmeldelser, kommentarer og alt derimellem.

View comments

Indlæser mere indhold