Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler
FIFA 20

Her er de første indtryk af FIFA 20

Efter en del kampe og næsten lige så mange nederlag er vi klar med de første indtryk af dette års udgave af FIFA.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Da jeg modtog koden til FIFA 20 forholdsvist sent, har vi ikke kunne levere den fulde anmeldelse, samtidig med andre spilmedier. Jeg har simpelthen ikke haft tid til at komme rundt i alle de mange hjørner af dette års spil, men jeg har da nået at spille en del kampe og giver jer derfor mine umiddelbare indtryk, inden i får den fulde anmeldelse i næste uge.

FIFA har ikke ændret sig synderligt meget de sidste par år. Det er vel sagtens, det tætteste du kan komme på et liveservicespil uden at være det. Med den negative kasket, kan du kalde det en glorificeret patch, men efter at have siddet med spillet i nogle timer plejer hvert eneste års udgave at finde sin særegne identitet. Sådan er det også med FIFA 20, der første gang jeg spillede en regulær kamp lignede en eksakt kopi af sidste års spil. Helt ned til førkampsbillederne, der er nøjagtigt de samme.

FIFA 20
FIFA 20

Hvor er forskellen så? Jo, først og fremmest må jeg indrømme, at jeg i de første mange kampe fik en gedigen omgang tæsk af AI-modstanderen - og her mener jeg selvfølgelig i langt højere grad, end jeg plejer. AI'en vil selvfølgelig altid mangle det menneskelige i sit spil, men den er virkelig velfungerende og super udfordrende. At jeg skal lide alle disse nederlag skyldes selvfølgelig, at udviklerne denne gang har ændret nogle af nøglerne til at snyde forsvaret, så automatikkerne fra sidste år skal gentænkes.

En lille sidenote her er, at jeg endnu ikke er helt så begejstret for dette års udgave, som jeg eksempelvis var sidste år - det kan nå at ændre sig endnu - men før du tænker, at jeg bare er sur over at have tabt en masse, så vil jeg bare påpege, at det i min bog er på plus siden, at AI'en er så udfordrende. For nederlagene føles ikke uretfærdige, de giver omvendt incitament til at spille videre og blive bedre.

En af grundende til, at jeg har haft det svært, er forsvarsspillet, der er blevet styrket i denne udgave. Med denne forstærkning kommer der dog også en større risiko. Ligesom sidste år er fokus på timingen af dit indgreb, men du kan ikke i samme grad vente på, at angriberen laver et udfald, som du kan reagere på. Hvis du bare står og venter på bolden, bliver du meget hurtigt spillet rundt om. Mistimer du dit indgreb, så kan det splitte hele forsvaret. Sætter du til gengæld den rigtige tackling ind, så får du virkelig også stoppet angrebet. For angriberen bliver i højere grad slået ud af balance, og kan ikke i samme grad som sidste år løbe hovedkulds ind i en forsvarsspiller og håbe på, at få bolden med sig. Jeg kan mærke, at det kommer til at tage noget tid at få det nye forsvarssystem under huden, men jeg kan ret godt lide at spille forsvar, når det er velfungerende, selvom jeg er meget offensivt orienteret. Så jeg tror og håber, at jeg bliver rigtig glad for opdateringen af forsvaret med tiden.

FIFA 20FIFA 20
FIFA 20

Den største forskel på det offensive ligger i de nye "strafe"-driblinger. Med dem kan du holde bolden tæt på fødderne, og lokke forsvarsspilleren til at komme mod dig, så du kan snyde dem med eksempelvis et temposkift. Der er også kommet en ny måde, hvorpå du kan stoppe bolden, når du modtager den og lægge den til rette lige foran dig, for derved at få en bedre afslutning, men det skal times helt rigtigt, for animationen tager lige noget tid. Jeg synes, at FIFA stadigvæk lider under at bevæge sig i nogle faste mønstre, når du angriber. Forstået på den måde, at der eksempelvis er nogle afleveringer, som jeg aldrig kunne finde på at lave, fordi jeg ved, at de nærmest aldrig vil lykkedes. Tidlige indlæg er eksempelvis forbeholdt nogle meget bestemte tidspunkter. Det gør, at spillet ikke bliver lige så kreativt, for du spiller på FIFAs præmisser i en grad, som jeg godt kunne tænke mig blev løsnet noget op.

FIFA 20

Når det så er sagt, så er der stadigvæk utallige måder at angribe en kamp på, og AI'en tvinger dig til hele tiden at gentænke dine mønstre. Har din venstrekant én gang snydt en forsvarsspiller med en kropsfinte og et træk ind i banen, så er der god sandsynlighed for, at forsvareren ikke lader dig gøre det igen næste gang. Forleden kritiserede jeg PES for, at dine spillere ikke tager højde for tilfældigheder, og denne del mestre FIFA. Det hele falder så naturligt og tilfældighederne er med til at give spillet en høj grad af realisme, den del har FIFA bare styr på. Det er allerede her inden udgivelse virkelig poleret. Det gælder også ansigtanimationerne, som jeg synes er pænere end i PES. Selvom det ligner sig selv, så må jeg bare sige, at det er et flot spil, og der er endda kommet mere liv i tilskuerne, der rent faktisk begynder at storme ned mod målscoreren, hvilket giver lidt liv til tilskuerpladserne. Der er også kommet ny styring af frispark og straffe, men det er nu ikke noget revolutionerende. Det bedste er, at du i større grad har kontrol over, hvilken type skru du vil sætte på bolden, eller om du vil satse på at den slår i luften, når du sparker frispark.

Jeg glæder mig til at bruge mere tid sammen med dette års udgave af FIFA, og tjekke de nye tiltag ud. Umiddelbart synes jeg, at der er sket for lidt for lidt inde på banen, hvor det gælder, men samtidig har jeg heller ikke helt fået den nye udgave helt under huden og mærket dens egen identitet, jeg håber den bliver tydeligere, når jeg har lidt flere kampe på CV'et.

FIFA 20

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
View comments

Relaterede tekster

FIFA 20Score

FIFA 20

ANMELDELSE. Skrevet af Carl Nielsen

Der er nye tiltag i EAs seneste udgave af verdensstørste fodboldspils-serie, men det bliver en lidt blodløs omgang.

Indlæser mere indhold