Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler
Thule Lithos

Gamereactors Store Taskeguide: Thule Lithos

Vi fortsætter vores guideserie med et kig på den smarte Lithos-taske fra svenske Thule.

Dette er bare én artikel i en række af artikler om tasker du bør kigge nærmere på, når du skal vælge hvilket udstyr du skal bruge til at fragte elektronik rundt. Vi har forsøgt at designe vort line-up på en sådan måde, at flere forskellige designs og filosofier kommer til orde.

Tidligere på året sparkede vi gang i en serie af små artikler, og videoer, hvor vi kigger nærmere på hvilke muligheder du har som forbruger, når det angår transporteringen af dyr forbrugerelektronik. Selve logikken bag synes at være klar nok, en Lenovo Thinkpad Extreme, en iPad Pro, et sæt Bose 700'ere - det løber hurtigt op i mange, mange tusindvis af kroner - og der skyder du dig selv i foden hvis du begiver dig ud i verden med en hullet, usikker og ukomfortabel rygsæk.

Thule Lithos

Derfor fortsætter vi nu denne serie af artikler, og med nye partnere også. Vi starter med svenske Thule, der siden 1942 har lavet grej der skal sikre en netop sikker og komfortabel transport af alt det der betyder noget, og det er blandt andet forbrugerelektronik.

I dag kigger vi nærmere på Lithos, en rygsæk med dedikeret lomme til en bærbar (op til 15.6 tommer), samt lomme til tablet. Kapaciteten er 20 liter, og i det hele taget er der tale om en mere tætsiddende taske end nogle af de andre vi har kigget nærmere på tidligere.

Det ydre materiale er i polyester-ripstop, og fremstår ved første øjekast enormt slidstærkt - naturligvis er der hverken tale om læder eller kanvas, men fordelen synes at være let at få øje på. Man kan hverken spotte kradsen, der så ofte lader "ridser" i læder, og designet fremstår desuden mere subtilt, mere praktisk end æstetisk, og for mange er det netop den anonymitet der er så tiltalende.

Thule Lithos

Der er kun én central lynlås der afslører det store rum, hvor du har laptop-lomme, tablet-lomme, og et enkelt lille lynlåsbeskyttet rum i toppen, hvor vi eksempelvis har obevaret diverse opladere, USB-C dongles og en lille mus. Selve kapaciteten i det store rum er ikke gigantisk, men nok til at holde et stort headset, en lille smule skiftetøj og en computer-oplader. Fikst uden at være prangende.

Det er dog foran at den store innovation findes, nemlig det såkaldte "organizer-panel", som er en lomme der sidder fast med to magneter i hver side, men som yderligere kan lynes ned i midten, som gør det lettere tilgængeligt at få adgang til de so sider af det samme rum. Det lyder bizart, men det er uhyre brugbart til en pung, et sæt nøgler, eller andre ting du skal have adgang til øjeblikkeligt.

Thule Lithos

Det er i det hele taget en af de store styrker ved Lithos - den er simpel, men simpelthen så brugbar og let tilgængelig, og at have den med på farten er absolut en fryd. Ikke bare det, Thule har gjort en dyd ud af at sikre, at den ikke føles stor, besværlig eller ubalanceret - faktisk sidder den helt stramt op af ryggen, og fordi den er beklædt med polstret bagpanel og polstrerede skulderremme, føles den enormt behagelig.

Prisen er 629 kroner fra Thules egen hjemmeside, og det lyder umiddelbart rimeligt for en lille, men virkelig praktisk taske til bærbaren, tabletten og alt det andet grej du fragter fra A til B.

Du kan læse Gamereactors guides til andre taske her:

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold