Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler
Deadly Premonition

Holder Det?! - Deadly Premonition

Claus er tilbage, og takler her i det nye år et af de mest bizarre spil nogensinde - Deadly Premonition.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her!

* Skal udfyldes

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Her forleden sad jeg og hørte musik på YouTube. Jeg lod bare siden vælge tilfældige sange baseret på hvad jeg har set og søgt på. Pludselig kom den her ikoniske og genkendelige guitarsang ud af mine højtalere. Det var menumusikken fra Deadly Premonition, og har man spillet spillet kan man ikke undgå at kende melodien, mest fordi den bliver brugt mange gange i løbet af spillet. Det gjorde så at jeg fik lyst til at spille det japanske horror-spil igen, og siden det er meget tæt på 10 år siden det udkom, så tænker jeg at det skulle have "Holder Det"-behandlingen, specielt når der nu er annonceret en efterfølger.

Deadly Premontion er det bedste... og det mest forfærdelige spil jeg nogensinde har spillet. Det burde ikke være et spil jeg elsker, men det gør jeg, og det gør tusindvis af andre også, for spillet har personlighed, og ligner ikke noget andet spil jeg kan komme på. Så lad os dykke ned i det og snakke om det der giver spillet sin personlighed - nemlig den unikke historie.

Deadly Premonition

Jeg sagde godt nok "unik", men Deadly Premonition gør faktisk én ting klart fra starten af. Det her spil vil gerne være Twin Peaks - The Video Game. Der er slet ingen tvivl om, at spillet henter 95% af sine ideer fra den ikoniske serie, som blev vist i start 90'erne, og som havde sin triumfale tilbagevending sidste år. Hidetaka Suehiro, bedre kendt som Swery65, har uden tvivl fået sin inspiration fra David Lynch og Mark Frost på rigtig mange områder, og spillet starter da også med mordet på en smuk blondine, som er blevet myrdet i den lille amerikanske by Greenvale. Anna Graham var elsket af hele byen, men alt er ikke som det ser ud på overfladen, og råddenskaben lurer hvis man kradser lidt i den flotte lak.

Hvis dette virker bekendt, så er det som taget direkte ud af Twin Peaks' pilotepisode. Det er så blevet Agent Francis York Morgans opgave at efterforske dette mord. Agenten er en meget speciel person, og han har lange samtaler med en ukendt person, som han kalder Zack, og på vejen til Greenvale kører agenten galt mens hans snakker med denne. Efter at have kæmpet sig igennem skoven ender han med at møde byens lokale politi, sheriffen George Woodman som er en meget mistænksom overfor Agent Morgan, og Emily Wyatt, hans stedfortræder, som er en smuk, Naomi Watts-lignende kvinde, som Agent Morgan hurtigt finder tiltrækkende. Disse tre skal så efterforske Anna Grahams død ved at snakke med de mildest talt excentriske borgere i byen. Det er virkelig her spillet har sin absolutte styrke, for det er her man får den fede historie, og dialogen som er fyldt med humor og popkulturelle referencer. Man glæder sig til hver eneste samtale, og så er der selvfølgelig Francis York Morgans samtaler med Zack, som handler om film som Dødens Gab og Tilbage til Fremtiden 2, bare for at nævne nogle få. For mig er det underholdning i topklasse, og jeg sad igennem min nye gennemspilning med et smil hele vejen.

Deadly Premonition

Her kommer vi så til selv mekanikkerne, og det er her at spillet virker ufærdigt, eller måske snarere klumset. Man kan nok mest sammenligne det med Shenmue. Man løber og kører rundt i Greenvale, og tiden går lige så langsomt mens man fortager sig opgaver for byens befolkning. Hovedhistorien giver en et tidsrum, hvor man skal indfinde sig på et bestemt sted, for at historien kan skride frem, men mens man venter på dette er der små opgaver man kan og skal udføre for folk i byen. Disse er små sidehistorier, som gør man lærer de til tider underlige karakterer at kende, og de er virkelig underholdende. Problemet er at kortet, og hvordan man finder rundt, kan være virkeligt frustrerende. For eksempel kan man ikke zoome ind på kortet mens man kører, man skal pause spillet og gå ind i kortmenuen, for derved at kunne få et overblik over hele kortet. Det, kombineret med den værste bilfysik jeg nogensinde har oplevet, gør det meget tålmodighedskrævende at finde rundt i byen. Bare det at vende i bilen er som at vende en mejetærsker på en frossen sø, og desværre er bilen bare uundværlig for at komme omkring. Spillet føles bare ikke helt færdigt i visse henseender.

Man får løn som dagene går, og disse penge kan man så bruge i byens mange butikker. Man skal have noget at spise, og man skal holde sin bil fuld af benzin, for løber man tør er man nødt til at løbe rundt, og det tror jeg ikke nogen kunne tænke sig at prøve. Man skal huske at bade, ellers vil der begynde at sværme fluer rundt om Agent Morgan, og barberer man sig ikke, får man skæg. Der er mange der argumenterer for at disse pseudo-realistiske indslag trækker fra underholdningsværdien, men jeg har det stik modsat. Det er ret sjovt. Hvad der ikke er så sjovt, er når man skal kæmpe.

Ligesom i Twin Peaks er der overnaturlige verdener som Agent Morgan kan finde sig selv i. Der er en hvid, som er almindelig underbevidsthed, og en rød som er en forvrænget version af virkeligheden, hvor monstre vil angribe en. Disse er negative versioner af mennesker fra byen, og de angriber alle ved at de bøjer sig bagover, så hovedet er ved deres hæle, mens de råber ting som; "jeg vil ikke dø." Ret creepy. Disse skal man så nedkæmpe med diverse våben, man finder igennem spillet. Våbnene går i stykker efter noget tid, så man skal hele tiden passe på, men heldigvis er ens tjenestepistol altid fyldt med skud.

Kampsystemet minder meget om det man ser i Resident Evil 4, men bare en smule mere klodset, og lige som i RE4 kommer der quicktime-begivenheder ud af det blå, noget jeg virkelig hadede. Hvis disse fejles skal man tilbage til det sted man sidst gemte og prøve dem forfra, indtil man får dem gjort korrekt. Det sker især når man møder personen der står bad mordene, og mødet med "Regnfrakke Morderen", som spillet kalder personen. Når man så kommer igennem disse kampdele i spillet, så går historien igen fremad. Man kan så vende tilbage senere, for løse sideopgaver hvis man har lyst.

Deadly Premonition

Grafikken er i den version jeg har spillet, hvilket er på PC'en, og hedder Directors Cut, ganske middelmådig. Teksturerne er middelmådige selv for 2010, men karakterernes udseende går fra ganske fantastisk til direkte grim. Man kan godt mærke at spillet er japansk på den måde animationerne nogen gange er overdrevne og karikerede, men det er også det der gør det hele så charmerende. Musikken tilføjer kun til denne charme, for selvom man hører visse sange igen og igen, så bliver de aldrig irriterende, og faktisk bruger Twin Peaks også sine temaer igen og igen, så det er tro mod kildematerialet. Så når alt er sagt, hvad står man så tilbage med?
Deadly Premonition er en meget blandet pose bolsjer, hvor spildelen er frustrerende, og historiedelen er fantastisk, så er det måske derfor spillet er så omdiskuteret som det er. Personligt synes jeg helt klart, at den bizarre historie opvejer de virkelig dårlige dele spillet indeholder, og jeg nyder at spille spillet hver gang jeg downloader det på Steam, og ja, efterfølgeren køber jeg på dag et.

Så holder Deadly Premonitions: Directors Cut? Ja, for mig gør det, og er man til mystik og mordgåder, eller kender til Twin Peaks, så kan jeg kun anbefale spillet. Er man mere til stramt og poleret gameplay, så vil jeg nok sige nej, for man skal virkelig sluge mange kameler, for at kunne nyde den fantastiske mordgåde. På PC skal man desuden være klar på, at spillet ikke er så godt inden man henter nogle brugerskabte opdateringer. Heldigvis er de ikke så svære at finde eller installere, så en hurtig Google-søgning vil uden tvivl gøre spillet bedre på alle måder.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold