Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
artikler

10 Binge-værdige Serier

Mathias giver sit bud på hvilke tv-serier du bør binge imens du er fanget indenfor.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her!

* Skal udfyldes

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

De fleste af os er i disse uger fanget hjemme, uden arbejde, sociale arrangementer og andre aktiviteter, som kan fordrive tiden for os. Hertil kan der let gå spildtid og meningsløse serier i den. Men i stedet for at gense, The Office, Parks and Recreation eller noget andet for 1.000. gang, er det måske lidt mere interessant at se noget nyt. Her kommer ti bud på serier, der kan være med til at få tiden til at gå lidt hurtigere.

Listen er lavet med henblik på forhåbentligt at ramme nogle eksempler som alle ikke har set, og samtidig være lette at snuppe flere episoder i træk af. Derudover har jeg forsøgt at holde eksemplerne korte, således serierne ikke strækker sig i uendelighed med +50 timers indhold. Efter du har læst beskrivelserne, synes jeg naturligvis du burde finde en trailer på YouTube for lige at mærke, om stemningen er noget for dig.

Gravity Falls

En af mine absolutte favoritserier. Selvom den stilmæssigt (det er tegnefilm) ser barnligt ud, er seriens målgruppe universel. Serien er skabt af Alex Hirsch, som er gode venner med både Adventure Time-skaberen Pendleton Ward og Justin Roiland, medskaberen af Rick and Morty. Gravity Falls rammer segmentet mellem disse to serier; dem som gerne vil have en fortælling uden at blive talt ned til, og samtidig undvære et utal af pruttejokes. Serien indeholder kun 40 episoder og er utroligt let at sluge, med sin velkonstruerede historie, mystik og karakterer. Ærligt talt er det en enestående serie, 10/10 og jeg kender virkelig ikke mange, som ikke blev fanget efter første episode. Det grimmeste man kan sige om den er, at der er alt for lidt, for desværre er skaberen Hirsch en af de få, som ikke har lavet mere bare for at tjene på det. Serien er dermed 100% afsluttet og selvindeholdt efter sine to sæsoner. Mens Gravity Falls både har været på Hulu og Netflix, har den fundet nyt hjem på Disney+.

10 Binge-værdige Serier

Tiger King

En ny dokumentarserie, som lige er kommet til Netflix, omhandler excentriske tiger- og andre store katte-ejere i USA, som alle mildest talt er lidt specielle. Seriens titelkarakter, Joe Exotic er yderst underholdende, og meget af det virker for barok til at være sandt. Selvom serien grænser til reality, er det ret underholdende, og let at sluge et par stykker af de syv episoder af 45 minutter i streg. Og så er det jo autentisk, så man kan næsten overbevise sig selv om, at man faktisk lærer noget.

10 Binge-værdige Serier

Cobra Kai

Viderefortællingen af Daniel LaRussos originale Karate Kid-fortælling, men denne gang fra "skurken" Johnny Lawrences perspektiv (også kaldet den rigtige Karate Kid, jævnfør Barney Stinson). Man behøver bestemt ikke at have en stor forkærlighed for den originale film, men det er naturligvis en fordel at vide nogenlunde hvad der foregik. Serien foregår 34 år efter den første film, og man følger den noget ældre Lawrence, som er en sølle undskyldning for et tidligere skelet-kostume. Han er naturligvis spillet af samme skuespiller, William Zabka, som gør det overraskende godt, på trods af ikke rigtigt at have været med i andet. Derudover er Ralph Macchio naturligvis også tilbage som LaRusso, og de har fantastisk kemi sammen. Serien er et pragteksemplar på, hvordan en 2'er burde laves, om end indenfor et andet medie. Cobra Kai er fyldt med metahumor og både subtile og overdrevne callbacks. Indtil videre er der to sæsoner, indeholdende 20 episoder hver og findes på YouTube Premium.

10 Binge-værdige Serier

The Tick

Nogen husker måske svagt tegnefilmene med den store, blå og utroligt dumme superhelt, kaldet The Tick. Denne gang portrætteret af Peter Serafinowicz (Guardians of the Galaxy) er ret sjov og meget letfordøjelig. Et sjovt twist på superheltegenren, og de 22 episoder er lette at se med et halvt øje og findes på Amazon Prime. Serien er afsluttet.

10 Binge-værdige Serier

Atlanta

Childish Gambino, aka Donald Glover (Community) har både skrevet, instrueret og spiller hovedpersonen i denne serie. Vekslende mellem absurd humor, ofte leveret af LaKeith Stanfield (Get Out, Sorry to Bother You, Knives Out) og satiriske anti-amerikanske kommentarer. Det er en utroligt velskrevet og chill serie. Fed musik, unikke historier og perspektiv og et friskt pust på mange måder. Indtil videre er der kun 21 episoder, men vi håber snart på mere af dette mørke, satiriske mesterværk. Begge sæsoner findes på Viaplay, og vi håber på, at tredje sæson lander senere i år.

10 Binge-værdige Serier

The Boys

Et af de største hits fra 2019 er denne antisuperhelteserie, som bedre illustrerer, hvordan vores virkelighed ville se ud med superhelte, end Man of Steel, Watchmen eller andet medie har gjort til nu. Castingen, humoren og skuespillet er fantastisk. Seriens otte episoder findes på Amazon Prime. Sæson 2 er udskudt ligesom alt andet (tak COVID-19) men kommer forhåbentligt senere i år.

10 Binge-værdige Serier

Fleabag

En af de mest anmelderroste serier fra det sidste årti er den britiske serie Fleabag som både er skrevet, produceret og med hovedpersonen spillet af Phoebe Waller-Bridge. Serien er særdeles morsom og har mere Wallbreaking end Deadpool. Tør, pervers, britisk, og alt for let at se i et eller to stræk. Seriens tolv episoder findes på Amazon Prime og desværre afsluttet.

10 Binge-værdige Serier

Luther

Endnu en britisk serie, denne gang i en lidt anden genre. Idris Elba spiller titelkarakteren Detective Chief Inspector John Luther. En hårdnakket detektiv som ikke helt følger reglerne, men får resultater. Formlen findes nærmest ikke mere klichérig, men alligevel er serien utroligt velskrevet og instrueret. Hvis man mangler noget action med substans, er denne serie et godt forslag. Serien består af fem sæsoner, men det er desværre kun de tre første, som er noget værd. Historien stopper heldigvis fint derefter, og det er derfor muligt at gøre det samme. Alle episoderne findes på Netflix.

10 Binge-værdige Serier

Barry

Bill Hader, kendt fra SNL, spiller den akavede seriemorder i denne humoristiske serie. Absurd, underholdende og svær at stoppe med at se. Karaktererne er velskrevne trods formlens umiddelbare lidt tynde præmis. Hvis ikke du har hørt om den, burde du virkelig give den et skud. De to sæsoner, som indtil videre findes, er på HBO.

10 Binge-værdige Serier

Patriot

2 sæsoners spionthriller, hvis humor virker meget inspireret af Coen-brødrene. Sort, med sorte dialoger og karakterer, følger vi en deprimeret spion, som har besat en stilling i et firma, som laver rør. Det lyder super tørt, men er overraskende underholdende og let at gå til. Findes på Amazon Prime.

10 Binge-værdige Serier

Afslutningsvist er jeg næsten nødsaget til lige at give et shout out til både The Wire og The Sopranos, som begge står som serier alle cinefile burde som det mindste have forsøgt at se. Det er svært at tale gode serier uden, at disse to serier ligger på en top 5. Men er ens opmærksomhed for kort, eller er serierne for lange med deres henholdsvis 60 og 86 episoder (eller er man ikke til gangsterserier), findes der også Joss Whedons Firefly, som desværre blev aflyst efter første sæson og en enkelt film. Hvis man heller ikke har fået set denne og er glad for western og sci-fi, er dette noget af det bedste TV, og utroligt let at gå til. De to første findes på HBO, og Firefly findes på Amazon Prime.



Indlæser mere indhold