Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
artikler

Gamereactors Store Taskeguide: Aer Flight Pack 2

Vi fortsætter vores taskeguide med endnu et lækkert bud fra amerikanske Aer. Er dette den bedste taske indtil videre?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Dette er bare én artikel i en række af artikler om tasker du bør kigge nærmere på, når du skal vælge hvilket udstyr du skal bruge til at fragte elektronik rundt. Vi har forsøgt at designe vort line-up på en sådan måde, at flere forskellige designs og filosofier kommer til orde.

Som du måske allerede har kunne mærke igennem vores diverse anmeldelser af rygsække her på siden, så er det ikke nogen smal sag at finde den rigtige taske, særligt ikke hvis man insisterer på at bære rundt på megen forbrugerelektronik, som vi, og efter al sandsynlighed nogle af jer, gør. Der er bare nogle ret stringent, uomtvistelige krav til antallet af lommer, separeringen imellem disse og hvor let adgangen til dem er, og samtidig med det så kræver vi også at tasken er sikker imod vind, vejr og fremmed pilfingre. Og når ja, den må ikke koste alt for meget, heller.

Gamereactors Store Taskeguide: Aer Flight Pack 2

Men der har da været nogle ganske solide bud imellem. Eksempelvis Thule Lithos er uhyre slank, og kan byde på utrolig meget opbevaringsplads uden at blive klodset. Men når alt kommer til alt, så bestemte hele redaktionen sig i sidste ende for, at det var amerikanske Aer der ramte plet med deres Tech Pack. Den er robust, veldesignet, subtil og vigtigst alt funktionel frem for alt andet. Vi havde kun én primær anke - den var lidt for stor til sådan almen brug.

Men Aer vender nu frygteligt tilbage med deres Flight Pack 2, en rygsæk designet til at være din go-to for håndbagage i flyveren, men mest af alt er det en skrumpet version af Tech Pack, der har plads til al den elektronik, og anden bagage, samtidig med at den ikke fylder mere end den burde.

Gamereactors Store Taskeguide: Aer Flight Pack 2

Så lad os kort opsummere. Ligesom Tech Pack er hele tasken dækket af 1680D Cordura Ballistic Nylon, som er en vandafvisende overflade der føles enormt robust, nærmest som kevlar eller kulstoffibre.Dertil kommer store YKK-lynlåse, samt gummilister omkring åbningerne for at sikre at der ikke slipper regnvand ind derigennem. Du har to centrale rum, i stedet for Tech Packs tre, hvoraf den ene byder én tyk lomme til en 15.6 tommer bærbar, samt en stor ekstra lomme til en tablet. Det andet store rum har et hav af separate lommer, som er designet til at give dig dedikerede pladser til pas, trådløse in-ears, powerbanks - det hele. Nogle af lommerne har eksempelvis en lidt anderledes tekstur, for at sikre at du kan føle dig frem til dem uden at kigge. Vi har ikke haft problemer med at rende rundt med en stor bærbar, en iPad Pro, adskillige opladere, masser af dongles, lidt skiftetøj, en stor vanddunk i den ene udvidede sidelomme og meget, meget mere - og det uden at tasken behøvede at blive så uendeligt stor, som nogle af de andre vi har testet er.

På den måde er Flight Pack 2 lidt ligesom Thules Lithos - det har været et specifikt mål for Aer, tydeligvis, at "gemme" mængden af opbevaringsplads, eller måske snarere konstruere illusionen om en lille rygsæk, der i virkeligheden er enormt stor. Og det fungerer glimrende, for at sige det mildt.

Gamereactors Store Taskeguide: Aer Flight Pack 2

Vi har adskillige gange, i både videoer og artikler i denne serie, kigget nærmere på denne "jack of all trades"-påstand, som nogle af disse producenter kommer med, og må ærlig talt konstatere nu, at det stort set kun er tilfældet med denne Flight Pack 2, og så måske den førnævnte Thule-model, i forhold til at bære elektronik, og alt det andet man nu skal have med sig, uden at bekymre sig om vind og vejr, og uden at have en alt for stor taske på til lejligheden.

Og vi er ikke engang kommet til taskens "party piece". Navnet kommer nemlig af, at selve stropperne, der i øvrigt er beklældt med tyk padding, som gør den uhyre behagelig at have på, kan pakkes helt væk. Ja, de kan lynes ind i et separat rum op ad taskens ryg, og så kan du bære den som en kuffert via håndtaget på siden. Det er nu ret smart, særligt når nu vi tidligere har rost dobbelt funktionalitet i de her artikler.

Gamereactors Store Taskeguide: Aer Flight Pack 2

Ja, en Aer Flight Pack 2 kommer til at stå dig i omtrent 1000 kroner, men det er svært at forestille sig, at den ikke skulle kunne behage stort set samtlige kundetyper, der ender med at investere i sådan en. Det kunne vi ikke sige om Noreves Urban Backpack, Razer-tasken, eller noget fra Rains. Vi kan nærmest garantere at du ikke bliver ked af det.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

</em>



Indlæser mere indhold