Dansk
artikler
Mafia: Definitive Edition

Vi snakker med Hangar 13 om Mafia: Definitive Edition

Vi fyrede nogle spørgsmål afsted til instruktøren bag det ambitiøse remake af Mafia, Alex Cox, og han fyrede nogle svar tilbage.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Det er efterhånden noget tid siden at Take-Two og udvikleren Hangar 13, på overraskende vis, løftede sløret for et stort, ambitiøst remake af det originale Mafia, med titlen; "Mafia: Definitive Edition". Ydermere blev hele lanceringen lidt forvirrende, da det ikke rigtig fremgik om hvorvidt der var tale om én samlet samling, bestående af det uhyrende skuffende Mafia II: Definitive Edition, som kun var et remaster, samt en slags Game of the Year-udgave af det lidt kedelige Mafia III, eller tre separate lanceringer.

Det var heldigvis det sidstnævnte der var planen, og nu hvor vi kan efterlade de to lettere middelmådige kapitler af serien bag os, så er det tid til at se frem til lanceringen af eneste virkelig spændende projekt blandt de tre, et projekt som udvikleren Hangar 13 har arbejdet på i en del år efterhånden.

Lige inden udgivelsen af den store gameplay-gennemgang sendte vi spørgsmål ud til Alex Cox, spillets instruktør, og her er de svar vi fik.

Hvad er det aller vigtigste når man skal opdatere og relancere et spil som Mafia?
"Det vigtigste for os har uden tvivl været at holde os tæt på af det originale spil, samtidig med at dette remake bør være relevant for et mere moderne publikum, der i dag har andre forventninger, andre krav til en solid spiloplevelse. Spil har ændret sig en hel del siden Mafia først udkom, så vi har arbejdet hårdt på at sikre at Mafia: Definitive Edition er et spil som spillere i 2020 kan nyde lige så meget som et spil, som at de kan mærke nostalgien. Den dualitet er ret afgørende. Det må og skal være et godt spil også."

Mafia: Definitive Edition
Mafia: Definitive EditionMafia: Definitive Edition

Hvad har været den største udfordring så?
"Svaret ligger lidt tæt på dit foregående spørgsmål - den største udfordring har været at finde ud af hvad vi bør ændre, og hvad vi bør bibeholde præcis som det var. Det skal siges her, at vi har genskabt spillet fra bunden af, ny grafikmotor, ny fysik, nye karaktermodeller, så man sidder der med den nye verden, og kigger på det gamle spil, og skal se finde ud af hvad du bringer over, og hvad du efterlader. Det er svært. Vi har arbejdet hårdt på at lave de ting om som ikke er ældet med ynde, og vi har desuden tilføjet helt nyt indhold der hvor vi følte det var nødvendigt. Men det er svært, for ændrer du for meget, så risikerer du at det ikke længere er det spil fans husker og, og ændrer du for lidt, så risikerer du at fremmedgøre nye spillere, eller dem der bare nu stiller højere krav til den mekaniske indlevelse disse spil skal kunne give. Heldigvis er den svære proces blevet hjulpet på vej af mange af de originale udviklere, der fortsat er her hos Hangar 13."

Fra et teknisk perspektiv, hvad er så den ene ting du synes er blevet forbedret mest igennem dette remake?
"Når du sammenligner de to spil side om side, så er det umuligt ikke at blive lamslået over den grafiske forbedring her. Vi har trods alt bevæget os to konsolgenerationer frem siden Mafia udkom, og som sagt har vi bygget Mafia: Definitive Edition fra bunden af i vores helt egen moderne grafikmotor, så der er en gigantisk forskel der. Byen, karaktererne, køretøjerne, lyssætningen og ansigtsanimationerne har allerede foretaget et tigerspring fremad her."

"Jeg bliver dog også lige nødt til at pointere, at vi faktisk startede hele udviklingen med "gameplay first"-mantraet. Derfor har vi helt tiden sikret os, at vi ikke bare lavede et pænt ansigt, men noget der er tilfredsstillende at spille. Det originale spil var bundsolidt i 2002, men naturligvis er det nødvendigt at introducere en række moderne features og retoucheringer, for at sikre at det gameplay loop er lige så tilfredsstillende, og udfordrende, som dengang. Jeg føler at vi har et spil her der føles godt at spille. Og det er vigtigst."

Mafia: Definitive Edition
Mafia: Definitive EditionMafia: Definitive EditionMafia: Definitive Edition

Når nu der er nye konsoller ude i horisonten, hvilken support af disse har i planlagt?
"For nu er vi udelukkende fokuseret på PS4 og Xbox One"

Naturligvis, naturligvis. Lad os vende tilbage til spillet så - hvilke nye features er det du snakker om? Kan du uddybe?
"I forhold til egentlige gameplay features, så er det klart at du hovedsageligt vil se en lignende mekanisk model som i det originale spil. Faktisk startede vi med at implementere en række gameplay-mekanikker fra Mafia III, men måtte fjerne dem igen, fordi mange af de ting Lincoln Clay kan gøre, giver det ikke mening at Tommy Angelo også kan gøre. Vi har udbygget nærkampssystemet en smule, da spillet byder på en række slåskampe som vi tænkte ville være bedre med et mere robust system bag. Desuden kan du nu køre på motorcykler, og vi introducerer også nogle småting fra andre Mafia-spil som fans har bedt os om, såsom manuelt gearskift i biler, og et mere realistisk politi der giver bøder for mindre forseelser."

Og i forhold til selve restaureringen, eller måske moderniseringen, hvad så med musikken?
<em>"Musik er et andet område hvor vi har ekspanderet betragteligt i forhold til originalen. I forhold til det licenserede soundtrack har vi over dobbelt så mange sange denne gang, der kan afspilles fra bilens radio alt imens spillerene kører rundt i byen. Der er masser af skøn jazz og swing at lytte til fra kendte artister som Duke Ellington, Django Reinhardt og Louis Armstrong. I forhold til det orkestrale score så har vi skabt ekstensive nye kompositioner, som udbygger det filmiske aspekt af oplevelsen. Selvfølgelig har vi også genoptaget det originale tema også!

Mafia: Definitive Edition ankommer d. 25 september på PC, PS4, Xbox One og Stadia.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.