Dansk
Gamereactor
artikler
The Outer Worlds

Ude i Horisonten: The Outer Worlds 2

I tredje del af vores artikelserie drømmer vi om, hvad Obsidian kan opnå, hvis de dykker dybt nok i Microsofts tilsyneladende utømmelige lommer.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Der skal nok komme rigeligt med artikler, videoer og kommentarer fra redaktionen omkring de nye konsoller, med udgangspunkt i de personlige oplevelser vi har haft med dem i ugerne op til lanceringen. Det er lidt "par for the course", som man siger, men hen over den seneste uge har vi samtidig også talt lidt om, hvordan vi ellers kunne sætte gang i tankevirksomheden og spekulere en smule over, hvad der mon kommer efter denne store begivenhed.

Så derfor besluttede vi os for at lave en artikelserie. En serie af spekulative tankestrømme, hvor vi kigger nærmere på én af de førstepartstitler, vi ved kommer ude i fremtiden, takket være en vag teaser, et ensomt logo eller bare en mundtligt overleveret bekræftelse fra en børstet CEO til et investormøde. Pointen her er, at skitsere hvad vi ønsker os fra disse kommende spil, og hvordan de kan supplere de andre hjørner at det line-up, vi kender fra Sony og Microsoft (og måske Nintendo, hvem ved).

Del 3: The Outer Worlds 2

Det skulle egentligt havde handlet om Metroid 4, men vi tager lige en lidt anden afstikker til det ydre rum.

The Outer Worlds var et friskt pust. Et ambitiøst RPG med en mindre verden pakket med indhold og en grad af valgmuligheder, der normalt er reserveret for CPRG's med et isometrisk perspektiv. På Gamereactor var vi meget begejstrede for spillet, og den øvrige presse holdt sig heller ikke tilbage med superlativerne. Alligevel blev spillet ikke helt det massive hit, som Obsidian nok havde håbet på. Men efter alt at dømme, får studiet endnu en chance for at udvide det spændende univers.

Obsidian har altid kæmpet for få de økonomiske ender til at hænge sammen. Men nu, hvor man er en del af Xbox Game Studios, bliver der forhåbentlig mulighed for at dykke dybt i Microsofts nærmest uudtømmelige pengetanke og skabe det spil, der for alvor vil realisere deres utvivlsomt mesterlige talent for at skabe fascinerende verdener og underholdende historier med en stor grad af spillerinddragelse.

Her kommer vores liste over, hvad vi håber at se i den uundgåelige efterfølger.

Lidt mere plads, tak

Små kompakte verdener som for eksempel den digitale udgave af Prag i Deus Ex: Mankind Divided er fantastiske at udforske i en tid, hvor mange open world spil ekspanderer i en sådan grad, at der nogle gange bliver lidt for langt mellem de store øjeblikke. Men The Outer Worlds var måske alligevel en tand for kompakt.

Særligt den spraglede rumstation Byzantium kunne få tempoet til at kravle ned til sneglefart, da næsten hver eneste NPC kastede dig ud i en mindre quest arc, og man kunne snildt bruge timer på at udforske stations mange kroge og fare vild i de ensformige korridorer. En lille smule mere spredning af aktiviteterne vil gøre Outer Worlds II nemmere at overskue og skabe et mere troværdigt univers, hvor hvert eneste element ikke behøver at kunne interageres med.

Når vi nu snakker størrelse, så gælder det ikke kun de enkelte lokationer. Det lille solsystem vi udforskede med en håndfuld detaljerede lokationer, passede fint til dit faldefærdige rumskib. Men vi håber nu alligevel, at man i efterfølgeren får sendt The Unreliable til skrot, og bliver udstyret med et nyt fartøj, der lader os udforske lidt mere af galaksen og lader lader os opleve endnu mere gakkede eventyr.

The Outer Worlds

Lån en side fra Shakespeare

Outer Worlds skal vist begynde at klima-kompensere. Der var nemlig lidt for mange flyv over her, gå her hen, flyv tilbage igen-missioner, og kombineret med lange loading-tider, trak det spillet unødigt i langdrag. Loading-tiderne kommer heldigvis til at være begrænsede på Xbox Series S/X takket være deres SSD, men det ændrer ikke på, at vi godt kunne tænke os lidt mere komplicerede missioner.

Selv de vigtige missioner involverede ofte det samme gameplay loop igen og igen. Her ville det hjælpe med et par enkelte overraskelser undervejs. Et pludseligt forræderi, en dramatisk eksplosion, et valg med store konsekvenser - ikke blot for NPC'er, men også for din egen karakter. De chokerende valg, der definerede spil som Mass Effect, var måske en nogle gange en anelse forcerede, men de var også med til at gøre spillet mindeværdigt.

Og jeg må være helt ærlig. Selvom jeg virkeligt hyggede mig med The Outer Worlds for et års tid siden, så har meget få mindeværdige øjeblikke bidt sig fast i min hukommelse. Ja, jeg kan faktisk ikke engang huske, hvem hovedskurken var. En eller anden robot? Selv et spil som Oblivion, der ikke ligefrem excellerede med sit overordnede plot, efterlod alligevel nogle længerevarende indtryk med sit emergent gameplay.

The Outer Worlds

Flere selvhøjtidelige momenter (som vi kan ødelægge)

The Outer Worlds prøvede at bløde den konstante satire op med lidt rørende episoder, men det var altid muligt at ændre tonen i en scene dramatisk ved at komme med en upassende kommentar eller ved at gøre et eller andet fuldstændigt vanvittigt. At man hele tiden kan hive bukserne af spillet, er intet mindre end genialt. Desværre insisterede spillet i så høj grad på at være satirisk og tounge in cheek, at det nogle gange mistede den kontrast, der også er nødvendig for effektiv humor.

Derfor så vi gerne flere selvhøjtidelige øjeblikke, som man enten kan sluge råt, eller forvandle til kulsort humor med en ordentlig flammekaster, eller hvad man nu ellers lige har i sit arsenal. En mere alvorlig historie med større ambitioner og mindre åbenlys satire behøver ikke at fjerne humoren. For netop som spiller selv at underminere spillets tone, er noget af det unikke ved spilfortællinger. Tænk blot på Machinima-fænomenet, der netop ofte opererer på denne måde, hvor man gør grin med ultra-højstemte spil som Halo og Final Fantasy.

Obsidian har gjort det før med over-the-top spion-spillet Alpha Protocol.

The Outer Worlds

Lad det sociale forblive offline

Det går igen i mange af disse Horisont-artikler, men også når det kommer til The Outer Worlds 2, ser vi meget gerne, at der ikke tilføjes unødvendige multiplayer eller live-service-elementer. The Outer Worlds er din personlige fortælling. Det sociale element ligger netop I, at du oplever unikke begivenheder, og at du så bagefter kan fortælle dem til dine venner - helt uden, at du behøver uploade dem til Microsofts server eller dokumentere det med en in-game-phote mode.

Det er nu heller ikke fordi, vi for alvor frygter The Outer Worlds 2 får en påklistret multiplayer-del, men fornyligt dybbede Obsidian tæerne i kooperativ multiplayer med Grounded, og man ved jo aldrig, om de skulle have fået smag for mere. Vi tolker dog Phil Spencers kommentarer om, at han gerne så flere dedikerede single-player spil fra first party studier, som et rigtigt godt tegn.

The Outer Worlds

Doesn't anybody just take a walk anymore?

"This country has too many vehicles, the only thing they need is a lunar excursion module!" udbryder komikeren George Carlin i sin beskrivelse af den typiske amerikanske families voldsomme bestand af køretøjer. I The Outer Worlds tilfælde forholder det sig dog lige omvendt. Der er alt for få køretøjer udover vores trofaste lunar excursion module.

Ja, jeg ved det nok er en upopulær holdning, men jeg synes nu (her kan jeg vist ikke tale på redaktionens vegne), det er for galt, at jeg skal gå til mit missionsmål i en futuristisk verden, hvor jeg kan skyde robotter med laserpistoler og flyve mellem stjernerne. Den adrætte bjergged Mako i det originale Mass Effect blev til lidt af en joke grundet dens anstrengte forhold til tyngdekraften, der var lettere komisk i et ellers ret seriøst spil. Men i en skør verden som The Outer Worlds vil jeg have lov til at drøne rundt som en anden Mad Max - i hvert fald bare for en stund.

Så for at opsummere mine ønsker: Jeg vil have en Mako, en jetpack, en teleporter, en pogo stick og et par stylter. Men hvis jeg ikke kan få nogle af disse, så giv mig dog i det mindste en cykel.

The Outer Worlds

Hvad så I gerne i en efterfølger? Skal Obsidian satser mere på det samme, eller har serien brug for nye ideer for at bevare sin relevans? Vi får måske et præg om retninen, når den sidste DLC, Murder on Eridanos, udkommer engang i det nye år.

Næste gang får Metroid 4 endeligt sin lovede tur i rampelyset.

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.