Dansk
Gamereactor
artikler

Mød Gamereactors nye praktikant

Der er startet en ny praktikant på Gamereactor, hvad mon han har at byde på?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Hej allesammen! Mit navn er Martin Svane, jeg er 26 år gammel, studerer Film- og Medievidenskab og jeg er Gamereactors nye praktikant og er en stolt Nørd! Jeg er vild med alt indenfor "Nørde-kulturen" - superhelte, anime, D&D, film, serier, you name it, men ikke mindst SPIL og det er netop derfor, at jeg er her i dag! Jeg er så heldig at være blevet praktikant her, og skal i løbet af de næste 4-5 måneder holde jer opdaterede - og forhåbentlig underholdt - med de nyeste spilnyheder, anmeldelser og gaming-relaterede artikler. Men før jeg giver mig i kast med alt dette, føler jeg, at det er passende, at jeg lige introducerer mig selv for jer, og fortæller hvorfor jeg elsker spil så meget som jeg gør.

Det hele startede en varm sommerdag i Juni 1998... - okay, så romantisk er det dog ikke, men tidspunktet passer nok meget godt. Min bror og jeg fik den første Gameboy med "Super Mario Land" i fællesgave, og så sad vi ellers bare klistret til skærmen. Jeg tror hurtigt, at mine forældre gennemskuede, at det var en nem, billig og effektiv måde at holde os underholdt og selvkørende på, for hurtigt fik vi kastet fantastiske Nintendo-klassikere i hovedet som: Kirby, Legend of Zelda, Pokémon, Donkey Kong og Wario Land. Timerne og barndommen fløj afsted i disse vidunderlige verdener, dog med lange skænderier om det var min bror eller mig, der fik lov til at styre Mario og redde prinsessen. Og disse tidlige år blev fødslen for min indre gamer.

Denne kærlighed til gaming udviklede sig i høj grad da jeg fik min første kæres..- konsol, mener jeg! Playstation 1. Crash Bandicoot, Spyro, Final Fantasy, Digimon World, Harry Potter, Toy Story, Worms, Dragon Ball... Behøver jeg fortsætte? Jeg bliver helt nostalgisk af at tænke på dem, og det er i høj grad disse spilminder, som har gjort, at jeg sidder her på Gamereactor i dag. Min fejlfrie win-record i Crash Team Racing (yeah right, men sådan husker jeg det.); de mange timer jeg sad fast i historien i startsbyen i Grandia, fordi jeg ikke fattede et ord af hvad folk sagde til mig (i mine voksenår har jeg efterfølgende fundet ud af, at næsten alle mine spil var på tysk af en mystisk årsag); at gennemføre Spiderman igen og igen for at unlocke nye kostumer eller når jeg tæskede min bror i Tekken 3. Alle disse minder er noget af det som har defineret min barndom, og gjort mig til den jeg er i dag.

Mød Gamereactors nye praktikant
Ingen har en chance mod min Eddy!

Som tiden gik, blev jeg ældre og spillene og spilproducenterne blev ældre sammen med mig. Crash blev til Jak & Daxter, som blev til Nathan Drake; Spyro blev til Ratchet & Clank, som blev til Resistance og nu Spider-Man. Branchen modnedes og jeg blev voksen sammen med den. Det er også derfor - på trods af de store nostalgiske følelser, der kommer frem når man ser tilbage på PS1 - at mit stærkeste og bedste spilminde kommer fra PS3-Æraen.

Året var 2013, Playstation 4 var et par måneder væk fra at blive udgivet, og der var ved at ske et generationsskifte, men det betød ikke, at Sony stadig ikke kunne levere fremragende PS3 spil. Frysepizzaen var købt, huset var tomt, og The Last of Us blev forsigtigt placeret i den slidte 40GB Playstation 3. Jeg krydsede fingre for, at konsollen ikke crashede oven på årevis af loyal tjeneste, og den svigtede endnu engang ikke. Titelskærmen kom frem: En simpelt forladt vindueskarm groet til med planter, de simple ord "Press Start" og Gustavo Santaolalla's helt fantastiske soundtrack i baggrunden. Jeg trykkede start og fra øjeblikket hvor den fænomenale prolog startede var jeg fanget og lagde ikke stikket fra mig før slutteksterne rullede over skærmen og tårerne ned af kinderne. Jeg forelskede mig i verdenen og karakterne. Den smukke post-apokalyptiske verden fyldt med zombier, som ikke var rigtige zombier, men frygtindgydende klikkende svampemonstre; de realistiske karakterer med helt ufattelig gode skuespilpræstationer af Troy Baker og Ashley Johnson sugede mig ind i historien og karaktererne, som få andre spil havde gjort før det, samt et nervepirrende gameplay, hvor man konstant var på kanten af sit sæde, og som tvang en til at rationalisere Joels sparsomme ressourcer. Bruger du din alkohol og dit stykke stof til at lave en Molotov cocktail eller en dyrebar bandage? Er det dét værd at bruge dine sidste fire skud på en konflikt, eller kan du forsøge at snige dig igennem det faldefærdige hotel uden at blive opdaget? Det skabte en vild spænding og det virkede helt absurd, at Naughty Dog 17 år tidligere havde udgivet deres første PlayStation spil med en charmerende punggrævling ved navn Crash i hovedrollen, mens Joel nu fortalte Ellie at hun skulle "make every shot count.". Den mørke tone føltes moden og voksen og jeg var vild med det! Jeg gennemførte spillet på en enkelt dag/nat og jeg vidste, at dette var uden tvivl den bedste narrative oplevelse jeg nogensinde havde haft, og Joel er til dags dato stadig en af mine yndlingskarakterer på tværs af medieplatforme på grund af dette.

Mød Gamereactors nye praktikant
Simpelt men effektivt! En fantastisk start-skærm og soundtrack!

Hvis I ikke har gættet det endnu, så ja, jeg er konsol-gamer og har det helt fint med at blive kaldt "casual" og "ikke være en del af PC-masterrace" - på trods af, at det store PC-katalog og dens forførende ekstra slagkraft har været tæt på at få mig over på den mørke side gentagne gange. I mine øjne er gaming noget, som nydes bedst i sofaen med en kontroller i hånden, et alt for stort fjernsyn og en kammerat ved ens side, som råber, at man skal heale ham og ikke bruge tid på at loote.
Men det er selvfølgelig fuldstændig subjektivt, og der findes ikke en "rigtig" og en "forkert" måde at spille spil på, hvilket også er noget af det smukke ved gaming. Det vigtigste er - for mig i hvert fald - at blive underholdt. Om det er ved at skyde andre spillere i Warzonen med mine kammerater, eller ved at fordybe mig i God of Wars narrativ og dets fantastiske nordisk mytologiske-univers, så er det i bund og grund det samme det handler om: Underholdning. Det er dette jeg interesserer mig for og det er derfor jeg er gamer i dag!

Min ambition her på Gamereactor er netop også at underholde jer derude, og holde jer opdateret på de nyheder, som i hvert fald interesserer og underholder mig, men forhåbentlig også jer. Jeg håber, at jeg igennem min personlige "trip down memory-lane" har vækket nogle lignende nostalgiske minder frem hos jer - og hvis dette er tilfældet, så må i hjertens gerne efterlade jeres bedste spilminde i kommentarerne.
Jeg glæder mig i hvert fald helt ufatteligt meget til at blive en del af Gamereactor og dets community, og jeg vil forsøge at gøre mit bedste for at give igen til jer derude! På gensyn og vi ses i kommentarsporene!

Mød Gamereactors nye praktikant
Må jeg være med i jeres smukke post-apokalyptiske verden?


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.