Dansk
Gamereactor
artikler

Disse tre titler viser os at [email protected]' fremtid er lys

Edge of Eternity, Twelve Minutes og The Ascent ser alle meget lovende ud.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Siden [email protected] dukkede op i 2013, så har programmet været ansvarlige for at give tusinder af udviklere redskaberne for at få deres vildeste og mest kreative ideer til at blive en realitet. Programmet har bemærkelsesværdigt hjulpet med succesen af mange indie-titler såsom Cuphead, Outlast og The Escapists, og det spreder stadig sin magi den dag i dag. For nyligt blev vi inviteret af Microsoft til at tage et nærmere kig på tre titler som har haft gavn af programmet, og disse er Edge of Eternity, Twelve Minutes og The Ascent.

Edge of Eternity

Edge of Eternity er allerede ude igennem Steam's Early Access, og er et kærlighedsbrev til japanske RPGer, som har en unikt gitter-baseret kampstil i fokus. Du tager rollen som Daryon og Selene, en bror-søster duo, som er på en mission for at redde deres syge mor og resten af menneskeheden fra en fatal sygdom kendt som The Corrosion.

Interessant nok, så er JRPG'en udviklet af et lille fransk studie. Guillaume Veer, spillets producer og narative designer, fortalte os, at han mente, at spillets afveg fra andre spil i genren på baggrund af studiets oprindelse. Han nævnte: "Even if we wanted to emulate the Japanese way of writing, we are still French people with our own sensibilities and sensitivity, so of course the game will reflect that."

Som nævnt tidligere, så har spillet været i Early Access siden december i 2018 og det har gået igennem en stor transformation siden spillets første lancering. Spillet er undervejs blevet udgivet i kapitler, og udviklerne har lyttet til spiller-feedback for at lave fundamentale forandringer. Veer fortalte os: "When it comes to gameplay, when it comes to combat, when it comes to camera, when it comes to loot, when it comes to crafting, we have been able to change several things about the game based on the feedback we have received from players. Basically we have built the game with them."

Veer blev senere spurgt omkring hvilke spil der har haft indflydelse på Edge of Eternity, og han fortalte at holdet havde været inspireret af en bred rækkke JRPGer og ikke én specifik franchise som sådan. Han tilføjede: "It will change depending on which member of the team you ask. Some people will answer Final Fantasy, others will answer Lost Odyssey, and others will say the Xenosaga." Veer fortalte dog yderligere, at Shadow Hearts havde været en stor indflydelse og at der var et kamp-achievement system i spillet, som direkte var blevet inspireret af Shadow Hearts 2.

Edge of Eternity er sat til at have en fuld lancering d. 8 juni på PC og senere i 2021 på Xbox One og Xbox Series. Det er værd at notere, at for Xbox Game Pass medlemmer er det tilgængelig fra første dag.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

The Ascent

Et spil som rider på bølgen af den utrolig populære cyberpunk dille er The Ascent - et co-op twin-stick skydespil som foregår i en sømløs åben verden. Historien udfolder sig efter det mystiske kollaps af The Ascent Group, en mega virksomhed som ejer dig og alt omkring dig. Dit hverdagsliv som du kender til er nu forbi, og du er tvunget til at bruge vold imod en nyfunden trussel, som truer dit distrikt.

Under præsentationen lærte vi at spillet skiller sig ud fra andre twin-stick skydespil, da det indeholder en høj grad af taktiske elementer. Creative Director Arcade Berg fortalte at spillere kan justere højden på deres våben (enten højt eller lavt) og at dette kommer til at påvirke den effekt dine skud kommer til at have på dine fjender. At skyde højt hjælper dig med at stagger dine fjender, og er derfor godt til at skabe crowd control, mens at skyde lavt er lige så vigtigt, for der er fjender som er for lave til at ramme ellers. Det blev også nævnt, at spillet har et dæknings-baseret system. Mens du udforsker den åbne verden, så kommer du til at finde sikre steder som har butikker, og alle mulige steder du kan søge i dækning og mindske din risiko for at blive ramt, mens du skyder.

The Ascent har også nogle dybe muligheder for customization som spillere kan rode rundt med. Din karakter kan udstyre sig med flere Augmentations og Modules som giver dig forskellige passive og aktive evner. Èn som vi så, tillod dig at kaste flere eksploderende edderkoppe-robotter efter dine fjender, mens en anden tillod dig at skyde med en ødelæggende laserstråle. The Ascent lader dig også ændre din karakters udseende ved at besøge en Grafter, som er til stede ved hvert hub-område i spillet. Her kan du ændre detaljer ved dig, som dit hår, hudfarve og tatoveringer, og det lader ikke til at det kommer til at koste noget at lave disse ændringer.

Udviklerne gav et indblik i deres inspiration for spillets cyberpunk verden. Creative Director Tor Frick fortalte: "I think that we draw inspiration from many different works from movies, books, and comics, so there's a whole influx of inspiration." og fortsatte: "We wanted to take some of the tropes in cyberpunk but apply a little different bit of a flair to it. We have aliens and a lot more of a sci-fi feel to the cyberpunk in our game than traditionally what is expected from the genre."

The Ascent har stadig ikke en bekræftet udgivelsesdato endnu, men udkommer senere i 2021 til PC, Xbox One og Xbox Series. Ligesom Edge of Eternity, så kommer spillet til at udgives på Xbox Game Pass på udgivelsesdagen.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Twelve Minutes

Den titel som adskilte sig mest for mig ud af de tre var Twelve Minutes. Spillets foregår som en mørkere version af Groundhog Day, og du finder dig selv fanget i et tolv-minutters tidsloop, som ultimativt ender med at du bliver slået ihjel af en ubuden gæst. Ved at bruge den viden du opnår ved hvert 'run' kan du ændre dine handlinger inden for tids-loopet og komme frem til det bedste positive resultat.

Under præsentationen delte udvikleren Luis Antonio nogle interessante detaljer omkring inspirationen af spillets prominente design valg. Antonio fortalte at spillets top-down stil stammede fra hans manglende udviklingserfaring. Han startede originalt som en kunstner og arbejdede sammen med studier som Rockstar og Ubisoft tidligere, men når det kom til at udvikle en spil, så vidste han ikke hvordan man tilføjede en tredje akse i spillet, og besluttede senere, at det slet ikke var nødvendigt.

Spillet viser altså ikke nogle ansigter eller ansigtsudtryk på karakterne og det kommer også af samme baggrund som spillets top-down perspektiv. Antonio fortalte os: "It is something that I decided early on. I didn't want to spend time figuring out facial animation and conveying emotion through the faces." På grund af disse kreative begrænsninger, adskiller spillet sig utrolig meget, og er noget som du aldrig ville se fra et AAA studie med et fuldt hold af udviklere.

Et andet bemærkelsesværdigt aspekt af spillet er, at det har nogle store Hollywood talenter med. James McAvoy, kendt blandt andet for sin rolle som Professor Xaviar i X-men filmene, er hoved-protagonisten sammen med Star Wars skuespillerinden Daisy Ridley, som spiller hans kone. Antonio fortalte, at det stjernespækkede cast ikke ville have været muligt hvis ikke at Xbox havde været involveret, og han tilføjede yderligere, at den originale plan var at have talebobler med tekst, og slet ikke fuldt stemmeskuespil.

Når han blev spurgt om hvornår spillet kommer fortalte Antonio: "We are in the final stages doing localisation, QA, and bug fixing. Now it's just a matter of having the game really solid and then we will announce a release date." Så der er stadig ikke nogen specifik dato, men han nævnte at de sigter efter 2021 til både Xbox One og Xbox Series.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.