Dansk
artikler

10 sikre til din PS Vita

Vi satte Gamereactors chefredaktør på opgaven: find 10 spil til din nyindkøbte PS Vita, som bør være en del af samlingen. Læs med her og få inspiration med en indgangspris på tyve kroner!

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du har nu skøjtet nettet rundt efter det bedste tilbud på din PS Vita, du har skrevet overophedede forumindlæg der kritiserer de ublu priser på memory-cards, og du har tørret savl af den labre OLED-skærm.

Men hvilke spil gør din PlayStation Vita komplet?

Uncharted: Golden Abyss
For det første kommer vi ikke udenom Uncharted: Golden Abyss. Gutterne hos Bend er måske ikke lige så gode historiefortællere som Naughty Dog, men spilmekanikkerne føles bedre i denne håndholdte udgave end nogensinde før. Dette er ikke den discount-udgave man kunne frygte, men et action-eventyr af høj kaliber. Køb det fordi du gerne vil vise, hvad der gemmer sig under kølerhjelmen på din Vita.

10 sikre til din PS Vita10 sikre til din PS Vita
Uncharted: Golden Abyss - flot og fængende action-eventyr

WipeOut 2048:
Her er der dømt ræs, der giver baghjul til alle nuværende konkurrenter. Ja, loadetiderne er stadig horrible (især ved det første løb). Men fartfornemmelsen og banedesignet er i top. Så naturligvis skal Studio Liverpools futuristiske racer med i lommen. Køb det hvis du har savnet wauw-oplevelsen ved de sidste mange WipeOut-udgivelser.

10 sikre til din PS Vita10 sikre til din PS Vita
WipeOut 2048 - lækker fremtidsræs og utroligt flot

Pac-Man: Championship Edition
Husk nu, at din PS Vita kan spille PSP-spil og Minis. Pac Man er det perfekte spil til lige at slå nogle minutter (eller timer ihjel). Til omkring 30 kroner for fornøjelsen er det samtidig billigt. Og de neon-belagte baner har aldrig set så godt ud som på Sonys labre skærm. Køb det for at få en af de bedste opdateringer af en arcade-klassiker til næsten ingen penge.

10 sikre til din PS Vita10 sikre til din PS Vita
Pac Man: Championship Edition - klassisk retro i nye klæder

Ultimate Marvel vs Capcom 3
Meget apropos arcade-klassiker. Capcom er mestre i kampspil, og deres mest forvirrende serie er tilbage i fuldt vigør. Den er proppet med spilfigurer og en god online-del. Farverne popper ud af skærmen, og et mere balanceret gameplay gør dette til et godt indkøb, hvis du kan leve med fuldskærmseksplosioner, gale indfald og tre-mands-hold. Køb det hvis du vil have maskinens flotteste og sjoveste kampspil.

10 sikre til din PS Vita10 sikre til din PS Vita
Ultimate Marvel vs Capcom 3 - farveladekaskade og lammetæv

SEGA Megadrive Collection
Næsten 30 spil til under hundrede kroner lyder næsten for godt til at være sandt. Men den er god nok. Denne PSP-opsamling har en spilliste, der er sprængfyldt med klassikere. Sonic The Hedgehog 1+2, VectorMan 2, Alex Kidd, Columns, Golden Axe 1+2+3, Shinobi III og Altered Beast er blandt klassikerne, og med PS Vitaens fortræffelige analog-stick er det som at have en arcade-hal fra firserne i ens lomme. Køb det... behøver du virkelig flere grunde?

10 sikre til din PS Vita10 sikre til din PS Vita
SEGA Megadrive Collection - en bunke klassikere til lavpris

Rayman Origins
Skuffelsen var stor, da jeg fandt ud af at der ingen multiplayer var i Rayman Origins. Men faktisk har det bare gjort, at jeg i stedet for at skrige af mine venner har lagt mærke til det fortræffelige banedesign, de eventyrlige figurer og de forbløffende gode spilmekanikker. Mario og Sonic? Pffft. Rayman er dette årtis platformhelt. Køb det fordi du vil have et af verdens bedste og flotteste platformspil til din PS Vita.

10 sikre til din PS Vita10 sikre til din PS Vita
Rayman Origins - verdens bedste platformspil?

Unit 13
Det vil være utroligt nemt at skøjte henover denne titel og konkludere, at det er generiske missioner med generiske historier og generiske skurke og helte. Men hør nu: dette er en håndholdt maskine. Vil du helst kæmpe løs eller se mellemsekvenser, når du er på farten? Unit 13 har rasende gode spilmekanikker, yderst god kunstig intelligens på dine fjender og masser af indhold. Så glem nej-sigerne og hop på den generiske skydespilsvogn. Køb det hvis du vil have et skydespil, der både kan spilles i småbidder og timelange sessioner.

10 sikre til din PS Vita10 sikre til din PS Vita
Unit 13 - generisk shooter der overrasker og fanger

Lumines: Electronic Symphony
Kan du huske det? PSP-puzzleren, der leverede lammetævende gode falling blocks-puzzles og masser af lækker musik. Lumines: Electronic Symphony er måske ikke samme aha-oplevelse, som den var til PSP, men det er stadig en svinegod puzzler tilsat tidens (og fortidens) elektroniske hits. Forvent: Gouryella, Chemical Brothers, Mylo, Goldfrapp, Pet Shop Boys og 30 andre musikere. Køb det hvis du vil have musik og puzzles til togturen.

10 sikre til din PS Vita10 sikre til din PS Vita
Lumines: Electronic Symphony - musik og puzzles i overflod

Everybody's Golf
Fandens solidt og djævelsk japansk. Man ved, at når ens caddie taler med accent, griner fjoget og ligner en Lolita, så er man i hovedet på en japansk spildesigner. Everybody's Golf er en velfortjent succes. Det ligner noget ufarligt og farverigt ballade, men gemmer på seriøs dybde og masser af kærlighed til golf-sporten. Køb det hvis du aldrig helt har haft mod på et golfspil, men gerne vil prøve genren.

10 sikre til din PS Vita10 sikre til din PS Vita
Everybody's Golf - sport til dem der normalt ikke gider genren

One Epic Game
Sidst men ikke mindst er der en indie-perle til en tyver (indrøm det: du er fattig efter PS Vita-indkøbet). Dette er både en banebaseret platformer og en endless runner, men vigtigst af alt er det hujende morsomt. Ikke kun fordi banerne er varierede, men også fordi mellemsekvenserne er noget af det sjoveste længe. Helten brokker sig med rette over at være med i et møgspil med zombier, for derefter at være tvunget til at løbe i et WWII-scenarie, da skurkens planer er at slå alverdens spillere ihjel med generiske spilplots. Køb det fordi du vil have et simpelt platformspil, en morsom historie og et spil der faktisk lever op til sit navn. Det er ganske episk.

10 sikre til din PS Vita10 sikre til din PS Vita
One Epic Game - herlig indie-titel med masser af udfordring og humor

Dette var min personlige liste over, hvad jeg beholder på mit 16GB kort. Har du andre bud, er du selvfølgelig velkommen til at deltage med en kommentar eller to. Med disse ti på din PS Vita går du dog ikke helt galt i byen.

Sportsfanatikere kan ligeledes overveje FIFA 12 og Virtua Tennis 4, der begge udnytter maskinens mange funktioner godt.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.