Dansk
Gamereactor
artikler

Aldrig/Altid Anime Episode 1: Naruto

I det første afsnit i en serie fortæller Magnus lidt om sin rejse med Naruto-serien.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Tilbage i 2019 tog jeg endelig imod min ven Rasmus' tilbud om at sætte mig ned med ham og se et par afsnit Naruto. Vi havde længe delt interesse for film, og tv-serier, men han havde, over år vel at mærke, set alle 770 episoder af Naruto, og opfølgeren Naruto Shipudden, og insisterede på, at hvis jeg havde respekt for god historiefortælling, ligegyldig hvilken form den antog, så ville jeg give det et skud.

Jeg afviste arrogant. Bortset fra nogle få, få undtagelser, såsom Persona-serien, så har den slags aldrig sagt mig noget. Måske var det den lidt for eksplicitte seksualisering af hvad der lignede små, mindreårige piger, måske var det bare den tunge narrative eksposition, der fremsatte alle motivationer og følelser med lidt for store bogstaver, eller måske var det bare forudindtagethed.

Samtidig virkede det dog som om at anime-stil, eller måske bare elementer af den, krøb dybere ind i min verden, og til sidst tog jeg imod Rasmus' tilbud. Han var naturligvis spændt, og vi endte med at se 10-15 afsnit, primært dog fordi anime oftest kun er de der 20-25 minutter per afsnit, en ret stort fordel i en travl hverdag. Jeg var ikke umiddelbart hooked, og der skulle gå seks måneder før jeg, efter at være blevet sendt hjem på lockdown i marts 2020, virkelig gav mig i kast med at se serien fra ende til anden endnu.

Aldrig/Altid Anime Episode 1:  Naruto

Jeg er stadig ikke færdig. Faktisk har jeg fortsat omtrent 150 episoder af Shipudden tilbage, men jeg tror nu faktisk jeg med hævet pande kan sige, at det at opleve den her serie er en af de største medierelaterede oplevelser i mit liv. Jeg skal dog skynde mig at sige, at det kan skyldes mange ting. Tilbage da min søn Sigurd blev født hjalp serien mig faktisk med at komme mig oven på lidt tidlig fødselsdepression (det havde jeg faktisk tænkt mig at skrive en separat artikel om, men jeg gik lidt fra det igen efter nærmere granskning), og det der med at se en episode om dagen blev et slags ritual, noget min hjerne endte med at forbinde med et altafgørende pusterum fra en verden nu tynget af tungt, tungt ansvar.

Ligesom man måske har følt før med spilkarakterer, så har jeg det som om at jeg kender Naruto, Sakura, Shikamaru og Kakashi, og når der går lang tid imellem at jeg får set et afsnit, så savner jeg dem. Det er absurd, særligt når nu der stadig eksisterer et bredt kulturelt og kommunikativt delta imellem mig selv og den designtradition karakterene er skabt ud fra.

Me det har været en spændende rejse uden tvivl, og det har åbnet op for at jeg nu har anime-serier jeg aktivt gerne vil se, når Naruto en dag er et overstået kapitel. Jeg har faktisk taget hul på nogle, dog er jeg naturligvis stadig en novice på området, og der vil sikkert være dem af jer i kommentarfeltet der gnækker lidt i skægget over de her betragtninger. Fred med det.

Men det har været en åbenbaring for at sige det mildt. Jo, der er tider hvor selv Naruto, som for mig fortsat er toppen af den narrative pop af genren, snubler en kende. Man kan blive lidt træt af den konstante snak om at "anerkende" hinanden, og deres individuelle "ninja ways". Tematikkerne er forudsigelige, som de som oftest er i anime i min optik, men heldigvis formår Naruto, både gennem narrativ kvalitet men også fordi den strækker sig over så uendelig lang tid, at udforske disse temaer lidt dybere.

Aldrig/Altid Anime Episode 1:  Naruto

Bestemte karakterer eller begivenheder udforskes i flere omgange, hvorimod man måske kunne have forventet et enkelt "flashback"-afsnit i en serie af traditionel længde, men her udforskes motivationer og personlige historier over mange, mange afsnit, og hver enkelt af disse karakterer lærer man at kende på tværs af en dybere, men også tidskrævende rejse.

Det er dog værd at slå fast, igen, at de klichéer du forventer er her, de er her altså stadig. Bestemte dueller kan vare både fem og 10 afsnit, og det skyldes primært at kampe altid afbrydes for at de duellerende kan snakke indbyrdes. Det handler i øvrigt altid i brede træk om hvordan den ene umuligt kan overvinde den anden. Der er desuden afsnit der afslører et lidt... ja, skal vi sige kulturelt forældet forhold til kvinder, dog vil jeg slå et slag for at Naruto oftest holder sig over bæltestedet, og styrker kvindelige karakterer. Men serien har ikke en helt "clean track record", det ville være synd at sige.

Men det hele er bare ret smukt realiseret, med hang for dramatisk iscenesættelse og action-præget koreografi. Det er virkelig, i visse tilfælde på tværs af de mange afsnit, som at se en dans, eller måske en hyperintelligent omgang skak, hvor hvert træk selvfølgelig tager alt for lang tid, men hvor udbyttet af det længe ventede øjeblik hvor en given duel vender pludseligt, er al ventetiden værd.

Men igen, det er også faktisk på grund af den store tidsinvestering at belønningen ligeledes er storslået. Det er nemlig i de stille stunder imellem de mere afgørende dramatiske vendepunkter at man lærer karaktererne at kende, lidt ligesom at mine favoritøjeblikke fra Harry Potter-bøgerne er lektionerne, vennefnidderen og alt det imellem det store. Mellemrummene mellem ordene, om man vil. Det samme gør sig gældende her.

Aldrig/Altid Anime Episode 1:  Naruto

Det er også én af grundene til at jeg bestemte mig for, til trods for Rasmus' råd om det modsatte, at se alt det som Narutos ihærdige fangruppe kalder "fillers". Så vidt jeg kan forstå er disse opstået i kraft af at serien, i løbet af de 10 år den løb over de japanske skærme, til tider løb hurtigere end den manga, som den er baseret på. Det betød at anime-seriens skabere til tider måtte træde på bremsen, og dermed er der til tider dusinvis af afsnit uden reel plotudvikling. Men de tjener dog, til en vis grad, et andet og mere nobelt formål. Det fede ved Naruto er at du har tid til at leve og ånde i den her verden, og suge al information til dig om lande, interne stridigheder, personlige forhold og alt derimellem.

Jeg er stadig ikke færdig, og jeg har været noget der ligner halvandet år undervejs. Måske vil det i hvert fald tage mig yderligere seks måneder at blive færdig. Det er i sig selv vildt at sige, men endnu vildere er det at jeg, der ikke ligefrem normalt hører til målgruppen, er blevet helt forelsket i Narutos univers, og glæder mig hver eneste dag til at sætte mig med en kop dampende varm kaffe, og checke ind hos mine venner.

Jeg holder desuden løbende trit med Rasmus, som er begejstret over hvor langt jeg er nået. "Årh, er du nået dertil? Nu bliver det rigtig fedt". Sådan har han sagt en række gange, og det er ikke altid jeg har delt hans begejstring. Men der har stadig været øjeblikke hvor jeg har holdt vejret, og frygtet for en personlig yndlings skæbne, og det er ret vildt, når nu jeg, igen, ikke ligefrem er den gængse målgruppe. Han er i øvrigt selv lige blevet far til lille Sally, stort tillykke. Nu mødes vi begge to i massivt søvnunderskud, og snakker om hvornår vi kan tage på vandretur.

Jeg kan varmt anbefale, hvis du, som Rasmus sagde, godt kan lidt gode historier, prøver kræfter med Naruto. Derudover kan jeg anbefale at du giver det en stor nok chance til at du tillader dig selv at lade det vokse på dig. Der er magi inde bag scenetæppet, og jeg ville aldrig have været det foruden.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.