Dansk
Gamereactor
artikler

Redaktionen fortæller om de spil de glæder sig til i resten af 2021

Det er tid til at checke ind hos Gamereactor skribentstab, og høre lidt om hvad de glæder sig til at spille.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

2021 har, ligesom 2020, været et lidt rodet år for spilbranchen. Spil fortsætter med at blive udskudt til højre og til venstre, og det er svært at sætte sin lid til, at et givent projekt holder sin planlagte udgivelsesdato. Mend et skal så sandelig ikke forhindre os i at glæde os, og derfor har vi spurgt Gamereactors diverse skribenter om, hvilke spil de glæder sig til inden året er omme.

Og svarene har været ret overraskende. Jo, nogle sværvægtere er her da, men Deathloop, Back 4 Blood, Horizon Forbidden West, Battlefield 2042 og årets Call of Duty, er alle udblevet til fordel for lidt mindre, og måske mere kreative projekter.

Du kan se listen herunder, og giv gerne dit besyv med i kommentarfeltet. Hvilket spil glæder du dig mest til i resten af 2021?

Redaktionen fortæller om de spil de glæder sig til i resten af 2021

Troels: Metroid Dread
Der havde længe været rumsteringer om, at et nyt 2D-Metroid var på trapperne, og efter Nintendos E3-præsentation er det endelig officielt: Metroid Dread ankommer til Switchen i oktober. Det, der nok overraskede mange, er spillets titel. "Dread" henviser nemlig til et Nintendo DS-spil, hvis udvikling blev standset på grund af tekniske udfordringer. Lige siden Metroid Prime 3: Corruption i 2007 enten bevidst eller ubevidst refererede til spillet, har fans ønsket, at det ville blive til virkelighed. Nu er det ønske omsider gået i opfyldelse.

Dread er en opfølger til GBA-spillet Metroid Fusion og tager tilsyneladende inspiration fra samme ved at være et lidt mere gyseligt Metroid af slagsen. Det er jeg stor tilhænger af, eftersom serien i min optik er på sit allerbedste, når den har en stærkt undertrykkende og creepy atmosfære.
Hvis der er noget, der kan lægge en lille dæmper på min hype omkring Metroid Dread, så er det, at spillet bliver udviklet af Mercury Steam, der også stod bag Samus Returns til 3DS'eren, en genfortolkning af det gamle Metroid II: Return of Samus. Dét spil havde nemlig efter min smag en lidt kedelig og intetsigende visuel identitet samt til tider uinspirerende level design. Det beroliger mig dog, at et af Nintendos egne hold samt en af seriens faderfigurer, den legendariske spildesigner Yoshio Sakamoto, er hårdt inde over udviklingen. Til Mercury Steams forsvar mistænker jeg dog, at Samus Returns var en slags test, der skulle bevise, at de forstår klassisk Metroid. Jeg har tiltro til, at man nu med Dread vil kunne mærke deres begejstring over at få lov til at udvikle et helt nyt, friskt og længe ventet kapitel i serien. Derudover må jeg også sige, at Mercury Steam virkelig forstår Samus. Sjældent har heltinden set lige så badass ud og bevæget sig så elegant, som hun gør i Samus Returns - og tydeligvis også i Dread.

Uanset hvor mange kompetente "Metroidvanias" der udkommer i disse år (særligt på indie-scenen), så er der intet, der kan stille sulten efter Metroid som... Metroid. Det har nok noget at gøre med seriens ikoniske heltinde, men også med dens unikke kombination af Alien-esque science fiction, action, udforskning og isolation, for slet ikke at tale om dens ikoniske musik og væsener.

Det kan være hårdt at være Metroid fan, for modsat serier som Mario og Zelda, hvor man altid kan være sikker på, at der er et eller flere nye spil i udvikling, kan der med Metroid gå årevis, hvis ikke mere end et årti, hvor serien ligger på is. Nu kommer der endelig et nyt spil, og selvom jeg er mere til 3D-Metroid i form af Prime-serien, og at Dread ikke bliver udviklet af mit drømmestudie, så hungrer jeg så meget efter et nyt eventyr bag visiret, at min spænding efter Metroid Dread overstiger min spænding til noget andet spil, der udkommer i år.

HQ

Claus: Psychonauts 2
Mange mener at E3 i år var ganske kedeligt, og jeg vil give disse dem ret et godt stykke af vejen, men ét spil blev igen vist frem som jeg ikke kan vente med at få fingrene i, og det er Psychonauts 2. Spillet udkommer d. 25. august, måske, man ved aldrig med Double Fine, men jeg glæder mig som et lille barn til denne skæve verden, som jeg nød så meget for mere end et årti siden. Jeg er Tim Schafer-megafan, og jeg bliver altid overrasket over de verdener denne ikoniske spilmager kan finde på. For bare at nævne et par, så kan Grim Fandango og Brütal Legend bringes på banen, som nogle at de spil han har stået bag, som jeg holder mest af. Jeg elsker hans humor, men også hans verdener, som altid er smule bizarre og til tider abstrakte, men de er altid fascinerende og mystiske. Det tænker jeg også at Psychonauts 2 vil være, hvis man tager det første spil i serien in mente. Spillet handler om Raz, som kommer til en sommerlejr for børn med mentale kræfter. Disse børn hopper så ind i folks sind for at redde dem fra traumer og ar på sjælen. Spillet er etr platformspil i tredjeperson, og meget underholdende at lege med, så jeg er total klar på endnu et hop ind folks syge hjerner. Det bliver godt!

HQ

Anders Fischer: Life is Strange: True Colors
I efteråret bliver vi også forkælet med et nyt kapitel i Life is Strange-serien. Serien har altid haft masser af hjerte, men kunne godt trænge til en teknisk overhaling. Det nye spil, Life is Strange: True Colors, ser ud til at ville gøre noget ved det, og har skruet op for ambitionerne på flere fronter.

Serien har altid handlet om at komme tæt på livet af menneskene omkring dig, og i True Colors skal du som Alex Chen - en helt ny karakter - bruge evnen Empathy til at forstå følelserne hos beboerne i Haven Springs, Colorado. Evnen til at forstå borgernes had, kærlighed og frustration skal lede dig tættere på at opklare din brors død. Potentielt får seriens allerede stærke storytelling en helt ny dybde gennem denne spændende evne.

Det er Deck Nine, som står for serien fremadrettet, og efter det fremragende Before the Storm er der god grund til at være fortrøstningsfuld. Udvikleren lover, at de gennem fuld motion capture teknologi til kroppe og ansigter vil bringe karaktererne til live på en måde, serien ikke har kunnet før. Med en (ud fra traileren) langt flottere visuel side end tidligere - samt nye midler fra et samarbejde med Square Enix - kan vi håbe på, at seriens stærke storytelling og hjerte ikke blot er bevaret, men tages til nye højder. For dem, som elsker en god historie og small-town drama, så ser Life is Strange: True Colors ganske lovende ud.

HQ

Mathias: Pokémon Brilliant Diamond/Shining Pearl
Mens mange af os spændt venter på Pokémon Legends: Arceus (udgivelse januar 2022) får den fjerde generation af alles favorit lommemonstre en længeventet genudgivelse. Og på trods af, at det personligt ikke er min favoritgeneration, bibeholder jeg anselige forventninger til, at BDSP formår at gøre det samme for serien som LFFR, HGSS og ORAS tidligere har gjort for de originale udgivelser. Det er på nuværende tidspunkt endnu uvist, hvor mange QOL-tilføjelser, der er i vente i de kommende remakes, men forhåbentligt vi genser flere af funktionerne implementeret i Platinum, eks. Distortion World, Great Marsh og nationaldexen. Derudover tænker jeg ikke det er for meget at forvente visse opdateringer, ikke blot grafiske men implementering af de mange gameplaymæssige mekanismer, der i årene har erstattet de tidligere (eks. de for længst begravede HM-slaver), siden de originale udgaver udkom tilbage i 2006. Hvis vi fortsætter traditionen fra de forrige genudgivelser, håber jeg som minimum, at vi endelig får alle snart 900 monstre til Switchen - jeg har i al fald høje forhåbninger.

HQ

Jonathan: Scorn
Ligeså lang tid Scorn har været undervejs, næsten ligeså lidt information har vi fået om spillet. Det eneste vi rigtig har hørt, er, at udviklerne er inspireret af H.R. Gigers kunst - hvilket er åbentlyst - og at man bliver "kastet ind i en verden" uden nærmere kontekst. Det må siges at være temmelig vagt. På trods af - eller måske netop på grund af - denne mystik, har Scorn været på min radar et godt stykke tid, og nu ser det ud til, at det udkommer engang i efteråret, tilgængeligt dag 1 på gamepass, og det kan spilles på PC og Xbox. Scorn er sat i en science fiction-lignende verden, hvor mekanik og organismer synes at være smeltet sammen til en stor bunke af kød og ledninger. Det er frastødende at kigge på, nærmest kvalmende, men samtidigt virker det ekstremt stemningsfyldt. Man skal ikke altid have det rart før, at noget er en god oplevelse. I gameplay-demoen ser vi spilleren lade sin larve-agtig pistol med patroner, der ligner, ja, larver, og skyde nogle andre klamme larvevæsener, som halter og gylper sig vej mod en. Det er ulækkert, men er det for ulækkert? Det må komme an på en prøve. Udover FPS-elementet, ligner det også, at gåder og puzzles kommer til at fylde en del. Det gør mig mindre interesseret. Jeg er ærlig træt af at lede efter farvede sten og farvede døre, hvor nævnte sten passer til. Men så længe universet er fængende, så går det nok. Spørgsmålet er, om stemningen og stilen kan holde dampen oppe i gennem et helt spil. Giger har via Alien-filmene inspireret generation efter generation af filmskabere og spiludviklere, så udtrykket er ikke originalt, men til gengæld virker det så fokuseret og gennemført, at man må opleve det. Så håber vi bare, at der også følger et godt spil med den kvalmende æstet

HQ

Ketil: Kena: Bridge of Spirits
Med mine mest ventede AAA-udgivelser solidt placeret i 2022 eller senere (gisp!) eller i overhængende fare for at glide derind, er mit mest ventede spil i den resterende halvdel af 2021 en charmerende indietitel med en betagende billedside og en klar bekendtgørelse af sine inspirationskilder. Udvikleren Ember Labs har siden 2009 arbejdet med digitalt content og animation, men Kena: Bridge of Spirits er deres debut som spiludviklere. På mange måder ligner det en kærlighedserklæring til de titler, stifterne Mike og Josh Grier er formet af. Inspirationen fra titler som Pikmin, Horizon: Zero Dawn og naturligvis The Legend of Zelda, som Ember Labs hyldede med kortfilmen Terrible Fate, er tydelig, og med udviklerens uprøvede natur in mente, har jeg en snert af frygt for, at det rent gameplaymæssigt kommer til at mangle sin egen identitet. På den anden side er det nogle glimrende inspirationskilder, og netop det at have noget at støtte sig op ad, kan være en fordel for et nyt studie som Ember Labs. Desuden er tilføjelsen af de Pikmin-agtige The Rot i hvad der ligner et klassisk 3D Zelda i mindre størrelse en spændende kombination. Mest af alt er jeg dog vild med den Bali-inspirerede billed- og lydside. Det er ikke ofte, at Sydøstasien får opmærksomhed i film og spil, men med Raya og den Sidste Drage og nu Kena: Bridge of Spirits, kan det være, at det ændrer sig. Det er ikke fordi, jeg forventer en oplevelse, der ændrer min verden, men Kena: Bridge of Spirits ligner god comfort food præsenteret så indbydende, at jeg næsten ikke kan vente med at tage for mig af retterne.

HQ

Magnus Groth: Halo Infinite
Ja ja, jeg ved godt at ved siden af alle de her mere pusseløjerlige og kreative spil, så fremstår mit valg lige lovlig popcornsagtigt, men der er en god grund! I et forsøg på at holde en god, sund kontakt til min lillebror igennem Corona-krisen, så satte vi os for at spille co-op med hinanden, noget jeg normalt ellers ikke rigtig gør.

Vi faldt over Halo: The Master Chief Collection, og sidenhen gennemført samtlige spil, samt Halo 5: Guardians, sammen. Vi har både snakket om løst og fast, diskuteret store problemstillinger, men også bare nydt fortællingen, og snakket taktik, imens vi har pløkket på Covenant, og efterfølgende Prometheans. Det glæder jeg mig til at gøre igen til efteråret i Halo Infinite.

Derudover bliver vi nok nødt til at indrømme kollektivt, at 343 Industries ikke rigtig har set helt lige så meget succes med deres Halo-spil, som Bungie havde tidligere. Jeg synes det er lidt unfair, da jeg bredt betragtet virkelig godt kan lide deres trilogi indtil videre, men jeg forstår samtidig godt at der er meget på spil for det gigantiske studie, der lader til at satse hele butikken her.

Rygterne siger at Halo Infinite er blandt de dyreste spil nogensinde, og ikke bare det, det skal også agere flagskib for en helt ny grafikmotor, Slipspace. Puha, der er meget der kan gå galt, men der er også meget der kan gå godt, hvis de har formået at skrue det hele ordentligt sammen. Nøj, hvor jeg glæder mig til at se om Halo Infinite er godt.

HQ


Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.