Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Ascaron lukker og slukker

Sacred 2 ryger videre
Lee West 5 august 2009

Ifølge Sacred 2-forummet er det nu ganske vist: Ascaron og deres underafdeling Studio 2 lukker og slukker.

Ascaron blev især kendte for deres Diablo-inspirerede loot-eventyr, Sacred, der bød på en enorm verden, masser af iderigdom, og endnu flere bugs og mangler. At en del af fejlene i Sacred 2 skyldtes et presset udviklerhold, var efterhånden ingen hemmelighed.

Sacred startede livet som Armalion hos Ikarion Software, der gik konkurs, men udviklingen fortsatte hos Ascaron, der omdøbte spillet til Sacred og i år fulgte op med efterfølgeren Sacred 2: Fallen Angel.

Ascaron gik i betalingsstandsning omkring udgivelsen af PS3 og Xbox 360-udgaverne af Sacred 2 i et desperat forsøg på at redde firmaet, hvilket indtil i sidste uge stadig var håbet.

Det tyske udviklerhus er nu lukket pr. 1 august, og Sacred 2 overtaget af firmaet Kock Media.

Dette betyder dog ikke døden for den lovede Sacred 2-udvidelse Ice & Blood, der blandt andet byder på den nye Blood Mage-klasse. Udviklerholdet har færdiggjort udvidelsen til PC-platformen, og det er nu op til Kock Media (og DeepSilver) at udgive denne.

Desværre er det i skrivende stund mere tvivlsomt om konsolejerne kommer til at se noget til den planlagte udvidelse, der blandt andet skulle bringe konsolversionerne op på samme patch-niveau som PC-udgaven. Men de fleste af folkene bag konsoludgaverne er allerede godt igang hos det nyoprettede Gaming Minds Studios.

Vi venter i spænding og sender Sacred-holdet nogle venlige tanker for mange timers god underholdning.

Et sidste farvel fra udviklerne kan iøvrigt ses på Vimeo.

Fuld profil 9.146 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.